Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.org
$ 7.99 $ 24.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er topic clusters? Derfor er de vigtige for SEO

Sådan laver du SEO topic clusters, der får Googles søgerobotter til at opdage din ekspertise

vector

Kort om

Glossary

Topic clusters er klynger af indhold på en hjemmeside, der er relateret til det samme emne. De skaber netværk af indhold, hvor de enkelte sider, artikler eller indlæg bidrager til hovedemnet og linker tilbage til det. Formålet er at sende signal til søgemaskiner om, at du har ekspertviden om bestemte emner.

En robust SEO-strategi er afgørende, hvis du vil skille dig ud i mængden og tage kampen op med dine konkurrenter – og topic clusters bør have en central plads i din strategi. De kan hjælpe dig med at opnå en bedre placering i søgeresultaterne og opbygge din status som ekspert i dit felt.

I denne artikel gennemgår vi, hvad topic clusters er, hvorfor de er vigtige for SEO og hvordan man laver dem.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad er topic clusters

Topic clusters kan bruges til at organisere indholdet på din hjemmeside eller blog i klynger, der er knyttet til det samme emne. På den måde skabes et netværk af indhold, hvor de enkelte sider, artikler eller indlæg bidrager til hovedemnet og linker tilbage til det. Formålet er at sende signal til søgemaskiner om, at du har ekspertviden om bestemte emner.

På dansk kaldes topic clusters af og til “emneklynger” eller “indholdsklynger”, men den engelske betegnelse er mest brugt, og derfor har vi valgt at bruge den i artiklen.

I kernen af hvert topic cluster er en såkaldt “pillar page” som er en side med dybdegående information om et bestemt emne. Denne side knyttes til et antal andre artikler, der omhandler mere specifikke emner, der er relateret til hovedemnet. Inden for SEO kaldes disse sider “supporting pages.”

Vi kan tage denne artikel som eksempel. Den er en del af vores SEO-topic cluster, som består af en hovedartikel om SEO og en række andre artikler om relaterede emner, der er er vigtige at kende til, når man arbejder med søgemaskineoptimering. Topic clusters gør det nemmere for søgemaskiner, såsom Google at forstå din hjemmesides struktur og signalerer samtidig, at du er ekspert i dit felt. Over tid vil gode topic clusters øge dine chancer for at rangere højere i søgemaskinerne.

Pillar pages

En pillar page er grundstenen et topic cluster. Den indeholder en artikel eller et blogindlæg, der giver læseren en grundlæggende forståelse af et bestemt emne. Her berøres de mere specifikke dele af emnet kun kort, da tanken er, at læseren skal kunne fordybe sig i dem på de supporting pages, du tilføjer til dit topic cluster.

Interne links

Interne links forbinder din pillar page til dine supporting pages. Du kan ikke bygge topic clusters uden interne links. Alle de supporting pages, du tilføjer til dit cluster, skal linkes til din pillar page med grundlæggende information om emnet. Din pillar page skal også linke til dine supporting pages. På den måde sikrer du, at Google registrerer, at indholdet på disse sider er relateret.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Hvorfor er topic clusters vigtige for SEO?

Topic clusters er ikke bare en smart måde at organisere dit indhold på. De er en del af en effektiv SEO-strategi. Ved at koble relateret indhold sammen viser du Google, at du er ekspert i de emner, du skriver om. Dermed forbedrer du dine chancer for at nå til tops i søgeresultaterne. Her er to af de vigtigste grunde til, at denne metode virker:

Topical authority

I en SEO-kontekst betyder “topical authority” at din hjemmeside er en relevant kilde til information om et bestemt emne. Googles algoritme elsker hjemmesider, der giver besøgende dybdegående information om emner. Når du laver topic clusters, fortæller du reelt set Google, at du ved en masse om et emne.

Har du fx bygget et cluster omkring emnet “Bæredygtig mode” på din virksomhedsblog, vil du have bedre chancer for at blive vist øverst i søgeresultaterne end en konkurrent, der bare har skrevet et par tilfældigt udvalgte blogindlæg om modetrends.

E-E-A-T

Forkortelsen E-E-A-T står for de engelske ord Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness (på dansk: erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed). Når Googles søgerobotter analyserer indholdet på din hjemmeside, registrerer de ikke kun, om du har gode søgeord og relevant indhold, de tager også højde for E-E-A-T. De vurderer med andre ord, om du har erfaring, er ekspert, er en autoritet og er pålidelig omkring bestemte emner. Topic clusters viser søgerobotterne, at du har ekspertviden.

Sådan laver du topic clusters

Det er ikke indviklet at bygge topic clusters, det kræver blot, at du planlægger dit indhold på en logisk måde og laver grundig søgeordsanalyse. Kom hurtigt i gang ved at følge de 5 trin i afsnittene nedenfor:  .

1. Vælg relevante emner

Start med at vælge et bredt emne, der er relevant for din virksomhed og målgruppe. Dette emne skal være dit hovedemne. Det er det, du skal dække på din pillar page. Sørg for, at der er nok kød på emnet til, at det giver mening at skrive artikler om relaterede emner på dine supporting pages.

2. Lav søgeordsanalyse

Når du har fundet et hovedemne til din pillar page, skal du have lavet søgeordsanalyse for at finde ud af, hvilke relaterede emner folk søger efter online. De er disse emner, du skal skrive om på dine supporting pages. Vil du vide mere om, hvordan du udvælger de bedste søgeord til din hjemmeside, kan du læse vores artikel Sådan laver du søgeordsanalyse.

3. Planlæg pillar pages og supporting pages

Resultatet af din søgeordsanalyse bør være 3 til 4 relaterede emner, du kan tilføje til dit topic cluster. Har du fx en webshop, hvor du sælger veganske og vegetariske måltidskasser, vil det give mening at have en pillar page med hovedemnet ”Introduktion til vegetarisk mad” og supporting pages med mere specifikke emner som ”Nem vegetarisk mad”,”Vegetarisk mad i airfryer”, Vegetarisk thaimad” og ”Proteinrig vegetarisk mad”.

Hvis din søgeordsanalyse peger i retning af, at der ikke er nogle eller kun meget få relevante relaterede emner, du kan skrive om, bør du overveje om du skal vælge et andet hovedemne til din pillar page. Du kan naturligvis stadig skrive om hovedemnet, særligt hvis det er vigtigt for din virksomhed, det vil i så fald bare ikke indgå i et topic cluster.

4. Skriv indhold

Næste trin er at skrive SEO-optimeret indhold. Sørg for at din artikel eller dit blogindlæg giver din målgruppe information de faktisk har brug for eller besvarer deres spørgsmål. Her er det vigtigt, at du får brugt de søgeord, du fandt i din søgeordsanalyse, på en naturlig måde. Husk at linke artiklerne til hinanden – pillar page til supporting pages og omvendt. Ankerteksterne, dvs. teksterne i dine interne links, bør tydeligt fortælle både læsere og søgemaskiner, hvad indholdet du linker til, handler om.

5. Spor performance

Når dine topic clusters er live, kan du spore performance ved hjælp af værktøjer som Google Analytics 4 for sikre, at de tiltrækker en god portion organisk trafik til din hjemmeside. Husk, at de fleste SEO-indsatser først har effekt efter et stykke tid. Er der ikke begyndt at ske noget i løbet af 3 måneder, kan du gennemføre en indholdsanalyse for at identificere indhold, der kan optimeres.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Topic cluster – eksempel

Vi har allerede delt et par eksempler på, hvordan man kan opbygge et SEO topic cluster, men lad os alligevel tage endnu et eksempel, før vi lader tæppet faldet.

Lad os antage, at du har en online helsekostbutik. Du har netop udvidet dit sortiment af glutenfrit mel og derfor vil du gerne have din hjemmeside skubbet længere op i søgeresultaterne, så dine potentielle kunder nemmere kan finde dig. Du har allerede oprettet en blog. På den beslutter du dig for at bygge et topic cluster om emnet ”glutenfri bagning.”

En model til dette topic cluster kunne se ud på følgende måde:

  • Pillar page: Komplet guide til glutenfri bagning
  • Supporting page 1: Bedste glutenfri meltyper
  • Supporting page 2: Sådan bager du glutenfri boller
  • Supporting page 3: Glutenfri surdej trin-for-trin

Ved at linke siderne i dit cluster sammen, viser du Google, at du har viden om glutenfri bagning og dermed forbedrer du dine chancer for, at dit indhold bliver vist til potentielle kunder.

Opnå topical authority med topic clusters

Selvom topic clusters er en del af dit arbejde med SEO, vil de også medvirke til at styrke dit brand, fordi du viser dine besøgende, at du ved meget om dit felt. Kunder der er på jagt efter et produkt, har ofte brug for mere information, før de træffer den endelige beslutning og gennemfører et køb. Dermed kan de artikler og blogindlæg, du skriver med henblik på at skabe topic clusters, også have en positiv indvirkning på din konverteringsrate og hjælpe dig med at opnå loyale kunder, der har tillid til din virksomheds ekspertise og brancheviden.  

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support