Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan laver man en indholdsanalyse på sin hjemmeside?

Skal du i gang med indholdsoptimering på din hjemmeside? Læs vores guide til indholdsanalyse.

Din hjemmesides indhold er en vigtig del af din online tilstedeværelse. En velfungerende hjemmeside driver trafik til siden og informerer din målgruppe om dine produkter og tjenester og er samtidig med til at promovere dit brand.

Du har måske brugt timer på at lave taglines, udarbejde fængende titler og skrive nyttige artikler, som du er sikker på, at dine kunder vil finde interessante. Men har du sikret dig, at den tid, du brugte, nu også driver den trafik til siden, som du havde forventet? Selvom dit indhold klarede sig godt, da det blev publiceret, ændrer søgemaskinealgoritmerne sig konstant. Det, der klarede sig godt for to opdateringer siden, er måske nu næsten usynligt.

Ved at udføre en indholdsanalyse sikrer du, at de timer, du har brugt på at skabe indhold, giver de ønskede resultater, og samtidig hjælper indholdsrevisionen dig med at identificere det indhold, der ikke fungerer godt nok.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Indholdsoptimering begynder med indholdsanalyse (content audit)

En indholdsanalyse, også kaldet indholdsrevision, eller på engelsk content audit, er en arbejdsproces, hvor du gennemgår alt det indhold, du har på din hjemmeside. Det er smart at begynde med at udarbejde en indholdsoversigt, hvor du gennemgår dit sitemap og noterer alt det indhold, du har på din hjemmeside. Når du har lavet oversigten, kan du begynde at gennemgå og analysere de enkelte sektioner og tekstindhold for at se, hvordan det klarer sig.

I denne artikel dykker vi dybere ned i, hvorfor du bør foretage en indholdsanalyse, trinene til gennemførelse af analysen og forslag til yderligere trin, som du kan arbejde på for at fortsætte med at optimere dit indhold.

Hvorfor skal du lave en indholdsanalyse?

Uanset om du driver en lille webshop, en blog eller en mellemstor virksomhed har en omfattende evaluering af indholdet på din hjemmeside mange fordele.

Identificer indhold, der bør forbedres

En indholdsanalyse gør det muligt for dig at identificere det indhold på din hjemmeside, som klarer sig bedst og samtidig finde frem til det indhold, som kræver en ekstra indsats for at kunne præstere tilfredsstillende. Denne indsigt er uvurderlig, da den gør dig i stand til at træffe datadrevne beslutninger om din fremtidige indholdsstrategi. Ved at forstå, hvad der virker, og hvad der ikke gør, kan du effektivt allokere ressourcer og prioritere bestemte områder for at skabe forbedringer, der hvor de har den største effekt.

Få en bedre forståelse af målgruppens præferencer

En gennemgribende og detaljeret indholdsanalyse hjælper dig med at få et indblik i dit publikums præferencer og adfærd. Ved at analysere de sider og det indhold, der har fået mest opmærksomhed og engagement, får du indsigt i, hvilke emner og formater, der giver størst genklang hos dit publikum. Denne viden hjælper dig med at træffe bedre beslutninger om fremtidige indholds- og marketingkampagner, der kan skræddersyes, så de er tættere på din målgruppes interesser og behov.

Optimer kunderejsen

Din hjemmeside fungerer som et kritisk ’touchpoint’ i kunderejsen, og en indholdsrevision kan vise, hvor der skal sættes ind for at få skabt forbedringer. Hvis for eksempel brugerne ofte klikker på en artikel, hvor man kan søge om hjælp, så kan det vise sig, at det er fordi, at brugerne ikke finder den information, de har brug for til at træffe en kvalificeret beslutning. At optimere kundeoplevelsen kan føre til højere brugertilfredshed og forbedrede konverteringsrater.

Etabler et fundament for fremskridt

Med algoritmer, søgemaskiner og brugerpræferencer der konstant er i forandring, er det vigtigere end nogensinde at udarbejde et fundament for bl.a. kvaliteten og performance for din hjemmeside og dens indhold. En indholdsanalyse hjælper dig med at etablere dette fundament. Ved at udføre regelmæssige indholdsanalyser får du oparbejdet en historik, der viser, hvad der tidligere har fungeret. Det giver dig et benchmark, hvor du kan sammenligne den oprindelige hjemmeside og holde det op mod de nye tiltag, som du har foretaget. Dette giver dig mulighed for løbende at tilpasse og forfine din indholdsstrategi efter behov..

Forbedre hjemmesidens ydeevne – for dig selv, dine kunder og miljøet

En veludført og optimeret indholdsstrategi kan markant forbedre den overordnede ydeevne af din hjemmeside. Indhold, der stemmer overens med brugerens interesser, og som opfylder deres behov, øger brugertilfredsheden og bidrager til bedre placeringer i søgemaskinerne. Når dit indhold resonerer med din målgruppe, forbedrer det din onlinetilstedeværelse og driver mere organisk trafik til din hjemmeside.

Desuden er en forbedring af hjemmesidens ydeevne med til at skåne miljøet. Det kan du opnå ved at bruge vores grønne webhosting.

En veludført og optimeret indholdsstrategi kan markant forbedre den overordnede ydeevne af din hjemmeside. Indhold, der stemmer overens med brugerens interesser, og som opfylder deres behov, øger brugertilfredsheden og bidrager til bedre placeringer i søgemaskinerne. Når dit indhold resonerer med din målgruppe, forbedrer det din onlinetilstedeværelse og driver mere organisk trafik til din hjemmeside.

Desuden er en forbedring af hjemmesidens ydeevne med til at skåne miljøet. Det kan du opnå ved at bruge vores grønne webhosting.

Nu hvor “hvorfor” er blevet tydeliggjort skal vi fokusere på, “hvordan” man så udfører en indholdsrevision.

Sådan laver du en indholdsanalyse

At gennemføre en indholdsanalyse kan virke som en stor opgave, men når først du har oprettet en grundlæggende skabelon, og fået fat i de rigtige værktøjer, så går det som regel uden de store problemer. Vi anbefaler, at du følger nedenstående fem trin for at udarbejde den indholdsrevision, du har brug for.

Indholdsanalyse trin for trin

Trin 1: Start med at definere omfanget og målene for din analyse

Det første afgørende skridt i en indholdsanalyse er at bestemme omfanget og målene for din undersøgelse. Målsætningen definerer omfanget af din revision, og det er her, du stiller dig selv spørgsmålet: “Hvilken del af vores indhold skal vi evaluere?”

Generelt anbefales det at foretage en komplet gennemgang af alt dit indhold. Denne tilgang giver det bedste samlede overblik over materialet på din hjemmeside. Det giver dig mulighed for at vurdere hele spektret af dit indhold, lige fra blogindlæg til produktbeskrivelser.

Det er naturligvis også muligt at gennemføre en delvis revision. Der kan være situationer, hvor man kun ønsker at fokusere på et bestemt område. Dette kan for eksempel være en blog eller en artikelserie omhandlende et bestemt tema. En delvis revision kan være et hensigtsmæssigt valg, hvis man udelukkende har et bestemt fokus eller har begrænsede ressourcer.

Når du har fastlagt omfanget af din revision, er det næste kritiske skridt at definere nogle klare mål. Dine mål bør stemme overens med formålet med at udføre denne revision og altså være styrende for dit arbejde gennem hele processen. En målsætning kan være, at du sigter efter at forbedre din hjemmesides SEO ved at identificere og forbedre indhold, der underpræsterer. Eller måske er du på udkig efter at finde frem til det indhold, der performer bedst og bruge dette i en målrettet marketingkampagne. Ved at sætte nogle konkrete mål giver du din revision en bestemt retning og gør det muligt at måle succes gennem relevante målinger.

Trin 2: Lav en systematisk oversigt over dit indhold gennem en simpel opgørelse

Når du har defineret omfanget og målene for din indholdsrevision, er det næste afgørende skridt at lave en systematisk oversigt over dit indhold. Denne proces involverer indsamling og organisering af information om alt indhold på din hjemmeside.

Selvom skabeloner til indholdsanalyse er tilgængelige online, er den enkleste og mest udbredte metode til at oprette denne opgørelse blot at opsætte et regneark i dit foretrukne program, såsom Microsoft Excel eller Google Sheets. Start med at oprette et nyt regneark og tilføj kolonner for alle de vigtige oplysninger, du skal bruge for at dokumentere dit indhold. Nedenfor er en oversigt over de standardoplysninger, du som minimum bør inkludere:

  • Titel: Titlen på indholdet.
  • Undertekster: Eventuelle undertekster eller underoverskrifter i indholdet.
  • URL: Webadressen eller linket til indholdet.
  • Udgivelsesdato: Datoen, hvor indholdet oprindeligt blev offentliggjort, og hvis relevant, eventuelle ændringsdatoer.
  • Indholdstype: Kategoriser indholdet efter type, såsom blogindlæg, hjælpeartikel, produktside. Alt dette er allerede defineret i hjemmesidens sitemap.
  • Antal ord: Indholdets samlede antal ord.
  • Metabeskrivelse: Et kort resumé eller beskrivelse af indholdet.

Overvej desuden disse to forslag for at forbedre resultatet af dit arbejde:

  • Brug farvekoder: Brug af farvekodning gør det let at skelne mellem forskellige typer indhold, hvilket også gør det nemmere at spotte trends og mønstre.
  • Dropdown-kategorier: Implementer rullemenuer eller kategorier i dit regneark for yderligere at klassificere indhold baseret på specifikke kriterier.

Trin 3: Indsamling af vigtige data baseret på dine målsætninger

Når du er færdig med at opdele dit indhold, og skabe overblik over alt, hvad du har på hjemmesiden, skal du i gang med at indsamle data. Dette er uden sammenligning den vigtigste del, da det kræver, at du analyserer dine URL’er og beslutter dig for, hvad du skal gøre med dem hver især. Denne fase med dataindsamling er der, hvor du dykker dybt ned i materialet og både ser på, hvordan indholdet performer og samtidig ser på kvaliteten af dit indhold.

Afhængig af dine specifikke mål for din analyse, kan du udvide dit regneark til at indeholde yderligere metrics og datapunkter. De data, du indsamler, bør stemme overens med dine overordnede mål. For eksempel, hvis dit mål er at forbedre brugerengagementet, kan sporing af metrics som den tid brugerne opholder sig på siden og CTA-klik give dig værdifuld indsigt. Hvis du sigter efter at udføre en SEO-analyse, kan sporing af søgeord og backlinks være særligt interessante.

Lad os se på nogle konkrete målinger, du kan overveje at se nærmere på afhængigt af, hvad du ønsker at opnå:

  • Tid på siden: Medtag denne metric for at spore, hvor lang tid dine besøgende bruger på en bestemt side. Det kan give dig en ide om, hvorvidt indholdet stemmer overens med brugernes forventninger. Hvis en side f.eks. ser ud til at have meget trafik, mens brugerne kun opholder sig kortvarigt på siden, så kan det betyde, at indholdet ikke opfylder brugernes behov.
  • Trafik og visninger: Registrer antallet af visninger eller besøg, som hver indholdsdel modtager. Det er et vigtigt datapunkt for at måle dit indholds overordnede popularitet.
  • Klik på CTA eller andre klikbare elementer: Hvis din hjemmeside indeholder opfordringer til handling (CTA’er) eller har andre klikbare elementer i indholdet, skal du spore, hvor mange brugere der interagerer med dem.
  • Konvertertingsrate: Konverteringsraten er en kritisk metric for indhold med konverteringsmål, såsom at tilmelde sig et nyhedsbrev eller foretage et køb. Det fortæller dig, hvor godt dit indhold er til at drive de ønskede handlinger.
  • Afvisningsprocent: Afvisningsprocenten, også kaldet bounce rate, angiver procentdelen af besøgende, der navigerer væk fra din hjemmeside efter blot at have set en enkelt side. En høj afvisningsprocent kan tyde på, at indholdet ikke engagerer eller fastholder de besøgendes interesse.
  • Engagement og interaktion: Gennemgå de metrics, der omhandler engagement, såsom kommentarer, delinger og interaktioner på sociale medier. Højt engagement indikerer, at dit indhold resonerer med dit publikum.

Kvalitativ analyse

Du kan også grave dybere ned i enkelte dele af dit indhold ved hjælp af kvalitative metrics til at hjælpe dig med at måle indholdets kvalitet. Dette trin involverer granskning af dit indholds relevans, nøjagtighed og overordnede effektivitet i forhold til dets tilsigtede formål. Dette er også nyttigt til en SEO-indholdsrevision. De nøgleelementer, som er værd at overveje, er følgende:

  • Relevans og nøjagtighed: Stemmer indholdet overens med din målgruppes interesser og behov? Sørg for, at dit indhold giver værdifuld og opdateret information til brugerne. Er dit indhold desuden faktuelt korrekt? Forældede eller forkerte oplysninger kan skade din troværdighed.
  • Budskaber og tone of voice: Hvad vil du gerne have dine læsere til at tage med sig efter at have læst dit indhold? Sørg for, at indholdet siger præcist det, du ønsker, og at det sker i en tone of voice, der er genkendelig og som afspejler værdierne i din virksomhed.
  • Læsbarhed og tilgængelighedOvervej om den overordnede kvalitet af dit indhold med hensyn til skrivestil, grammatik og læsbarhed er helt på plads. Indhold af høj kvalitet er mere tilbøjelig til at engagere og fastholde læserne. Samtidig bidrager det til en bedre brugeroplevelse. Tilgængelighed er også en vigtig faktor. Sørg for, at dine billeder har en alt-tekst, og at links har beskrivelser, der kan hjælpe synshandicappede læsere. Kig også på, at dine hjemmesidetekster er korrekt struktureret i forhold til overskrifter, afsnit og underoverskrifter.

Tip: At holde sig til nogle få nøglemålinger er generelt bedst for at undgå at blive overvældet af mængden af data, du indsamler. Når du har samlet alle de vigtige oplysninger om dit indhold, er det tid til at begynde at analysere.

Trin 4: Analysér resultaterne

Nu hvor du har samlet alle detaljerne om dit indhold, er det tid til at gennemse og vurdere dine data. Efter at have gjort det, vil du have et omfattende overblik over dit indhold. Det vil gøre dig i stand til at træffe datadrevne beslutninger. Når du ser på dine data, skal du huske på disse vigtige overvejelser

  • Vurdér og planlæg ændringer for indhold, der ikke præsterer: Se nærmere på det indhold, der underpræsterer, uanset om det hænger sammen med den organiske trafik eller fordi læserne hurtigt klikker sig væk fra siden. Indhold, der ikke driver og fastholder trafik, kræver særlig opmærksomhed, da det kan have en negativ indvirkning på din hjemmesides overordnede ydeevne og samlede brugeroplevelse.
  • Fremhæv indhold, der præsterer godt: Samtidig kan du drage fordel af det indhold, som virker rigtig godt. Det er de sider, der har fået mest genklang hos dit publikum, og som har ført til betydelig trafik, engagement og konverteringer. Du kan gøre disse sider til en vigtig del af en marketingkampagne eller vise indholdet frem på mere fremtrædende placeringer på en  landingsside.
  • Opdater forældet indhold: Se nærmere på indhold, der kan være forældet. Er der en måde, hvorpå du kan opdatere eller forny det på for at bringe mere relevans og fornyet interesse for disse sider? Opdatering af forældet indhold er overordnet et vigtigt tiltag i forhold til din indholdsoptimering, da det kan forbedre hjemmesidens SEO-placeringer. Desuden sikrer det, at du giver korrekte og nyttige oplysninger til dit publikum.
  • Find steder, hvor der mangler indhold: Du vil muligvis opdage, at der er steder, hvor der mangler indhold. Er der emner eller temaer, som dit publikum er interesseret i, men som du af en eller anden årsag endnu ikke har behandlet? Ved at stille sig selv disse spørgsmål og forholde sig kritisk til dem kan man få skabt nyt indhold, som målgruppen vil finde interessant.

Du bør også løbende holde øje med nye emner og trends, der har vundet indpas, siden du sidst lavede indhold. Husk også at tjekke om alle backlinks (interne og eksterne) stadig virker, som de skal.  

Trin 5: Planlæg aktiviteter og juster din indholdsstrategi

Når du omhyggeligt har analyseret dit indhold, er det tid til at omsætte den nye viden til konkrete handlinger og arbejde på at optimere din indholdsstrategi. Det er her, du sikrer, at den indsigt, du har opnået fra din indholdsrevision nu bliver konverteret til håndgribelige resultater.

  • Prioriter indholdsoptimering: Begynd med at prioritere de handlinger, der er påkrævet for hver indholdskategori. Indhold, der falder ind under kategorierne “manglende” eller “underpræsterende” kan have behov for øjeblikkelig opmærksomhed, mens indhold, der tiltrækker sig masser af opmærksomhed fra brugerne ikke kræver samme opmærksomhed her og nu.
  • Indholdsopdateringer: For indhold, der er identificeret som forældet eller underpræsterende, skal du lave en plan for opdateringer og optimering. Det kan være nødvendigt med en omskrivning, tilføjelser af nye informationer, opdatering eller udskiftning af de visuelle elementer på siden samt en finpudsning af søgeord for at opnå en forbedret SEO. Sørg for, at indholdet stemmer overens med aktuelle branchetrends og brugernes forventninger.
  • Indholdskonsolidering og udvidelse: Kig nærmere på om det er muligt at tilføje relateret indhold eller udvide dit indhold med nye, populære emner. Udvidelsen med flere relaterede artikler kan skabe større værdi for dine kunder, og tilføjelse af endnu mere succesfuldt indhold kan styrke din autoritet indenfor dit felt.
  • Planlæg publicering af nyt indhold: Lav en plan for skabelsen af nyt indhold, hvor der kan tages fat på emner eller temaer, som dit publikum er interesseret i, men som mangler på din hjemmeside.
  • Forfin din SEO-strategi: Brug resultaterne af din analyse til at videreudvikle din SEO-strategi. Optimer dit indhold i forhold til relevante søgeord og søgeordsfraser, implementer en korrekt overskriftsstruktur, og sørg for at metatags, alt-tekster og ankertekster er optimerede.
  • Promovering og distribution: Overvej nu, hvordan du bedre kan promovere og distribuere dit indhold, uanset om det er via sociale medier, e-mailmarketing eller andre kanaler. Overvej også, hvordan du kan udvide din rækkevidde, så du tiltrækker nye målgrupper ved at oprette indhold med forskellige formater, såsom videoer eller infografikker.
  • Markedsføringsplan: Opdater din markedsføringsplan med de planlagte handlinger. Lav en udgivelsesplan, der stemmer overens med din reviderede indholdsstrategi. Konsistens i indholdslevering er nøglen til at bevare publikums engagement.
  • Regelmæssig overvågning: Implementer et system til løbende overvågning og evaluering af, hvordan dit indhold præsterer. Fastsæt regelmæssige intervaller for kontrol for at sikre, at dine handlinger opnår de ønskede resultater, og juster din strategi efter behov.
  • Teamsamarbejde: Hvis du arbejder i et team, er det vigtigt at få kommunikeret ud til alle, hvem som har ansvar for at eksekvere den handlingsplan, som er blevet besluttet. Samarbejde mellem teammedlemmer er afgørende for at opnå en effektiv forbedring og samtidig få skabt nyt indhold.

Ved at planlægge og udføre disse handlinger vil du aktivt bruge din indholdsrevision til at skabe en proaktiv strategi for indholdsforbedring. Den repetitive proces sikrer, at dit indhold forbliver relevant, engagerende og tilpasset dit publikums skiftende behov. I sidste ende vil det føre til bedre resultater for din online tilstedeværelse.

Systematisk indholdsanalyse er dit springbræt til vækst

At holde sig på toppen i Google, eller andre søgemaskiner, er som at passe en velholdt have. En indholdsanalyse er din beskæringssaks, der hjælper dig med at trimme alt det væk, som er overflødigt, pleje de blomstrende bede og plante nye frø.

Når du afslutter din første indholdsanalyse, skal du huske på, at du har sat kurs mod at skabe en hjemmeside med bedre kvalitet.

Opsætning af yderligere værktøjer som en indholdskalender eller udførelse af en mere målrettet indholdsanalyse vil være nyttige tiltag fremadrettet. Brug din analyse som et springbræt til kontinuerlig vækst og videreudvikling. Den indsigt, du har fået, skal bruges som et kompas, der guider dig mod mere effektfuldt, relevant og engagerende indhold.

Opret din egen webshop

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support