Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er søgeord?

Få svar på alt omkring keywords og find nøglen til mere trafik på din hjemmeside

At bruge de rigtige søgeord er helt afgørende for, at du får succes med dit SEO-arbejde. SEO-søgeord er ord, eller longtail søgeord, der består af et eller flere ord, som folk bruger, når de søger efter noget på internettet. Et søgeordseksempel kan være ’sko’ eller ’løbesko’. Du leder måske generelt efter sko eller sko til et bestemt formål. Det kunne være et par løbesko. Jo flere folk, der søger efter et bestemt ord, når de surfer på internettet, jo mere bliver dette ord, af Google, opfattet som et vigtig søgeord.

vector

Kort om

Glossary

Et søgeord er et ord eller en sætning, som internetbrugere benytter til at søge information i søgemaskiner som Google. Hjemmesider skaber indhold med brugen af disse specifikke søgeord med det formål at placere sig så højt som muligt i søgeresultaterne.

SEO og søgeord

Valget af søgeord eller keywords er, som nævnt ovenfor, essentielt for dit SEO-arbejde, så du kan opnå synlighed i søgeresultaterne. At udvælge og bruge de rigtige søgeord er dybest set grundlaget for en effektiv søgemaskineoptimering. Målet med din SEO er at rangere dine sider øverst i søgemaskinerne for de søgeord, som din målgruppe bruger. Det er derfor, at udvælgelsen af de rigtige SEO-søgeord har så stor værdi. 

Hvis du sælger sko på din hjemmeside og ikke bruger de søgeord, der er relevante for dine produkter, så er din SEO-indsats eller dit content-arbejde uden værdi.  

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad dit publikum vil søge efter og vælge de søgeord, der har størst værdi. Du finder dine søgeord ved at foretage en søgeordsanalyse og derefter implementere disse keywords i dine tekster, meta tags osv. Når du arbejder seriøst med din SEO, vil du få dirigeret dine kunder ind på din hjemmeside. 

Omvendt kan dit arbejde være spildt, hvis du gør tingene forkert. Hvis du for eksempel har specialiseret dig i salg af løbesko, men i dine tekster i stedet for at bruge et søgeord som ’løbesko’ falder for fristelsen og i stedet vælger at skrive om højhælede sko, fordi emnet interesserer dig, så vil dit SEO-arbejde være spildt. 

Brugerne, der leder efter højhælede sko, vil besøge din hjemmeside, og her vil de opdage, at hjemmesiden fortrinsvis viser produkter indenfor kategorien løbesko. Disse brugere vil straks forlade din hjemmeside med en dårlig oplevelse. Den adfærd registrerer Google, og du vil erfare, at du har svært ved at opnå gode placeringer i søgeresultaterne. 

Hvis du derimod finder frem til de søgeord, som brugerne benytter sig af, når de søger efter løbesko, så øger du dine chancer for at opnå succes. Det kan være søgeord eller søgeordsfraser, som ’Løbesko’, ’Løbesko New Balance’, ’Løbesko damer’. Når du implementerer disse keywords i dit content, vil du ikke skuffe brugerne, når de besøger din webshop. 

Søgeordsanalyse

Så hvordan finder du så frem til de rigtige søgeord? – dvs. de søgeord, der matcher din målgruppes søgehensigt? Her er det ikke nok bare at gætte sig frem. Så hvis du sælger løbesko, så vil brugerne højst sandsynligt benytte dette søgeord. Men hvilke andre ord og kombinationer vil de gøre brug af? Det finder du af ved at foretage en søgeordsanalyse ved hjælp af et af de mange gratis søgeordsanalyse værktøjer, som findes. Søgeordsanalysen er en systematisk proces, der har til formål at finde de søgeord, som brugerne indtaster i søgemaskinerne. 

Der er flere vigtige ting at overveje, når du vælger de søgeord, som skal sikre en effektiv søgeordsoptimering af dit indhold. Nedenfor har vi listet nogle tips til, hvad du bør fokusere på, når du vælger de søgeord, som skal bringe din hjemmeside til tops i Google. 

Sådan laver du søgeordsanalyse

Søgeord med høj efterspørgsel

At forholde sig til, hvor høj efterspørgslen er på det enkelte søgeord, er et vigtigt aspekt, når du skal vælge dine keywords.

Efterspørgslen defineres som mængden af ​​månedlige søgninger efter et specifikt søgeord. Hvis for eksempel kun 50 personer søger efter løbesko om måneden, bør du spørge dig selv, om det er værd at bruge tid og kræfter på at forsøge at opnå gode placeringer på netop dette søgeord. Svaret er nok, at det er spild af gode kræfter at lægge din SEO-indsats netop her. 

Når det så er sagt, så skal man samtidig huske på, at jo mere populær et søgeord er, jo større er konkurrencen. I sidste ende betyder det, at du skal designe en omfattende SEO-strategi, hvis du vil ranke på de mest populære keywords. 

Derfor er det også en god hovedregel, at man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv. Det er en god ide at vælge flere søgeord og bruge disse på tværs af dine tekster. 

En nærmere analyse af efterspørgsel på enkelte søgeord kan nogle gange give nogle overraskende svar. Lad os f.eks. forestille os, at du vil vide, hvor lang tid det tager at komme til Liverpool fra London. Søgningen på ’London til Liverpool’ har en søgevolume på 4.400. Det fortæller dig, at du ikke er den eneste, som har søgt på denne information.  

4.400 lyder af meget. Men når du indtaster din søgning i Google, vil du kunne se, at Google besvarer spørgsmålet i deres lille praktiske ’Folk spørger også om’ boks. Det betyder, at du ikke behøver at besøge en hjemmeside for at finde svar på dit spørgsmål; svaret finder du lige foran dig.

Det betyder, at når internetbrugerne laver denne specifikke søgning, så vil det ikke sende trafik ind til en hjemmeside. Med den viden bør du derfor altid tjekke trafikpotentialet for dine søgeord, inden du implementerer dem. Det kunne jo være, at et eller flere af dine søgeord også blev vist i Google på tilsvarende vis, og så er dit arbejde delvis spildt, hvis først du har brugt tid på at implementere disse keywords. 

Trafikpotentialet

Potentialet på de enkelte søgeord (organisk trafik) repræsenterer den søgetrafik, du ville få, hvis din hjemmeside er placeret øverst i Googles søgemaskine for det specifikke søgeord.

Når du undersøger trafikpotentialet, skal du i dit søgeordsanalyse værktøj indtaste det søgeord, du ønsker at bruge.

Her vil du bl.a. kunne se, hvilke hjemmesider der rangerer godt på dette søgerod. Prøv at tjekke disse sider og se, hvad indhold der findes på siden. 

Tip: Husk, at mens du fokuserer på at rangere godt for et specifikt søgeord med en høj søgevolume, vil din side med fordel også kunne rangere for andre relevante søgeord – jo flere søgeord du bruger, jo bedre er det.

Potentialet for det enkelte søgeord

Du skal selvfølgelig ikke kun målrette din SEO-indsats ved at udvælge de søgeord, som er de mest populære og mest anvendte søgeordsfraser. Du er nødt til hele tiden at se det i et større perspektiv i forhold til din virksomhed. 

Du bør lave en liste over alle relevante søgeord, som du mener relaterer sig til din virksomhed og din branche. Så hvis vi bruger vores tidligere eksempel og forestiller os, at du sælger løbesko til mænd, så bør du opdele dine søgeord i tre lister. En liste med gode og relevante søgeord. En anden liste med gode og delvist relevante søgeord. Og endelig en tredje liste med søgeord, der adskiller sig fra mængden, men som kan lokke folk til at besøge din hjemmeside. Alle tre lister indeholder søgeord, der i et SEO-perspektiv kan gavne din virksomhed. Du bør formentlig inkludere dem alle, men ved at bruge dette system ved du, hvordan du skal prioritere.

Søgehensigt

Når vi snakker om SEO og søgeordsanalyse, så er det også relevant at kigge på brugernes søgehensigt. 

Søgehensigten, der også kaldes for BERT (Bidirectional Encoder Representations from Transformers), handler om at Google forsøger at gætte på, hvad det egentlig er, folk har brug for, når de laver en søgning.

Det vil sige, hvad er motivation for at en person laver en søgeforespørgsel. Eller sagt på en anden måde; ’hvorfor søger brugerne efter dette søgeord, og hvad håber de på at finde?’

Hvis du indtaster ’løbesko’ i Googles søgemaskine, vil du se en liste over hjemmesider (webshops). Disse bliver vist øverst oppe, fordi Google vurderer, at søgehensigten for den person, der benytter dette søgeord er, at vedkommende ønsker at købe et par løbesko.

Hvis du skriver ’de bedste løbesko’, får du i stedet vist anmeldelser og artikler om de bedste løbesko, der findes på markedet. Som det fremgår, er der tale om to helt forskellige søgehensigter.

Nogle søgeordseksempler:

’Køb herre løbesko’ er et rigtig godt søgeord, da det ofte betyder, at den person, der søger på dette søgeord, er klar til at foretage et køb. Derfor bør du sætte dette ord på din liste nummer 1.

’Bedste løbesko’ er også et godt søgeord. Der er formentlig tale om en person, der kan overtales til at købe dine løbesko, hvis personer enten finder en god produktbeskrivelse, eller en artikel, der beskriver de bedste løbesko, og i artiklen finder et link til dine produkter. Søgeordet bør indgå i din liste 2.

’Hvorfor er løbesko vigtige’ er måske ikke et søgeord, der bruges af en person, som er klar til at foretage et køb. Du vil dog stadig gerne have, at de besøger din hjemmeside, da det øger trafikken og styrker din brand awareness. Derfor bør du også overveje at bruge en sådan long tail søgning, og have søgeordsfrasen med på din liste 3, som er den liste, der indeholder søgeord, som skal lokke brugerne til at besøge din hjemmeside.