Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.org
$ 7.99 $ 24.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Webdesign: Den Ultimative Guide (2024)

Det at have et godt hjemmesidedesign har stor betydning for enhver virksomhed. Et flot og tiltalende webdesign kan løfte din virksomhed og skabe fremgang, mens en forældet og dårlig fungerende hjemmeside kan have den modsatte effekt.

I denne guide vil vi diskutere alle aspekter af hjemmesidedesign, lige fra de grundlæggende principper til de mere avancerede løsninger. Og på vores hjemmeside vil vi også løbende bringe nyt indhold, hvor du bliver opdateret omkring de nyeste trends indenfor webdesign. Så uanset om du står foran at skulle lave en ny hjemmeside eller bare ønsker at forbedre dit eksisterende website, kan der her være gode tips at hente. Læs videre og find al den information, du behøver om webdesign.

Hvad er hjemmesidedesign, og hvorfor er det vigtigt?

Et hjemmesidedesign, eller webdesign, er processen med at skabe en hjemmeside. Et webdesign omfatter hjemmesidens layout, indholdsopbygning og overordnede, generelle udseende. Et godt hjemmesidedesign er vigtigt, fordi det gør din hjemmeside mere brugervenlig og mere spændende for de besøgende. Et godt webdesign kan føre til mere trafik og konverteringer for din virksomhed.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hjemmesidedesign fra bunden af

Hvis du ikke ønsker at bruge færdiglavede skabeloner, kan du designe en hjemmeside fra bunden. Dette vil naturligvis tage længere tid, men det kan godt være indsatsen værd. Det første skridt til at designe en hjemmeside fra bunden er at udarbejde wireframes og mockups.

Wireframes er simple skitser af hjemmesidens layout. De hjælper dig med at visualisere, hvordan hjemmesiden vil se ud og hvordan den vil fungere. Mockups er mere detaljerede end wireframes og viser, hvordan hjemmesiden vil se ud, når den er færdig.

Når du har oprettet dine wireframes og mockups, kan du begynde at designe hjemmesiden. Forsiden og alle undersiderne. Sørg for at bruge typografi, farver og billeder, der stemmer overens med dit brand. Du bør også sørge for, at hjemmesidens layout gør det let at navigere rundt på sitet.

Wireframes

Du vil gerne oprette wireframes for på den måde at få skabt et overblik over hjemmesidens layout. En wireframe er en simpel tegning, der viser hjemmesidens grundlæggende struktur.

Wireframes kan hjælpe dig med at visualisere, hvordan hjemmesiden vil se ud, og hvordan den vil fungere. Dine wireframes kan også hjælpe dig med at bestemme, hvor du skal placere forskellige elementer på hjemmesiden.

Oprettelse af visuelle mockups

Når du har lavet dine wireframes, kan du begynde den mere detaljerede proces med at designe selve hjemmesiden. Dette kan gøres ved hjælp af visuelle mockups.

En visuel mockup er et udkast til, hvordan hjemmesiden vil se ud. Det omtales også, som en model af et færdigt produkt, og mockups bliver skabt på baggrund af de wireframes som man har udarbejdet indledningsvist. I en mockup tilføjes farver, billeder og andre hjemmesideelementer.

Når du opretter visuelle mockups, er det vigtigt at vælge præcis de farver og skrifttyper, som du ønsker at bruge. Du skal samtidig også sikre dig, at alle hjemmesidens elementer bliver placeret korrekt.

Når du har lavet dine visuelle mockups, kan du begynde at bygge hjemmesiden.

Find inspiration til dit design

At designe en hjemmeside fra bunden kan virke som en stor og overvældende opgave. Derfor er det godt at hente inspiration fra andre hjemmesider og på den måde få kreative ideer. Når du leder efter inspiration til dit webdesign, bør du kigge på en række forskellige hjemmesider. Dette vil give dig en bedre idé om, hvad du kan lide og hvad du selv vil undlade at bruge.

Det bedste sted at starte er med hjemmesider, du ofte selv bruger. Hvilke webdesigns kan du lide, og hvad gør de godt?

Når du kigger på andre websites, skal du være opmærksom på følgende:

  • Layout
  • Typografi
  • Farver
  • Billeder
  • Navigation

At kunne notere sig disse hjemmesideelementer, og systematisk samle inspiration, er en fantastisk måde at igangsætte din hjemmesides designproces.

De grundlæggende elementer i ethvert hjemmesidedesign

Uanset hvordan du vil designe din hjemmeside, vil det være nødvendigt at tænke på en række forskellige elementer. Disse er de mest grundlæggende elementer i ethvert webdesign.

Farver

Farver er en vigtig del af din hjemmeside. Du bør vælge farver, der både er i overensstemmelse med dit brand og som virker visuelt tiltalende.

En måde at vælge farver på i webdesign-processen er ved at oprette en farvepalet. En farvepalet er et udvalg af farver, der kan bruges overalt på hjemmesiden. Dette er med til at skabe et sammenhængende udseende.

Du kan også bruge dit farvevalg til at gøre opmærksom på bestemte elementer på siden. Du kan f.eks. bruge en farve med masser af gennemslagskraft til en call-to-action-knap.

En anden måde at bruge farver på er ved at bruge forskellige baggrunde og kanter. Dette kan være en anden fantastisk måde at skabe en visuel flot hjemmeside.

Typografi

Når det handler om at få skabt et flot hjemmesidedesign, så er valget af typografi en af nøglerne. De rigtige skrifttyper vil få din hjemmeside til at se mere professionel og poleret ud. Her er et par tips, som du kan bruge, når du skal vælge typografi til dit webdesign:

  • Vælg skrifttyper, der er nemme at læse.
  • Brug skriftstørrelser, der kan læses på alle enheder.
  • Hold antallet af brugte skrifttyper på et minimum – for mange skrifttyper kan få dit website til at se rodet og uprofessionelt ud.
  • Brug kun fed og kursiv i sparsomt omfang – brug dem kun, når det er allerhøjest nødvendigt.
  • Vælg de rigtige skriftstørrelser og vær konsekvent – mindre skriftstørrelser bør bruges til brødtekst, mens større skriftstørrelser kan bruges til overskrifter og anden vigtig tekst.
  • Sørg for, at farverne på de valgte skrifttyper matcher hjemmesidens branding og overordnede design.

Knapper

Knapper er en anden vigtig del af et hjemmesidedesign. Knapper indsættes for at få de besøgende til at foretage en handling. Det kan både være at:

  • Navigere rundt på hjemmesiden
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Køb af et produkt
  • Indsendelse af en formular

Når du designer hjemmesideknapper, er der et par ting, du skal huske på:

  • Knapper skal være nemme at få øje på og lette at skelne fra andre hjemmesideelementer.
  • De skal have en passende størrelse, der passer til hjemmesidens øvrige layout.
  • Knapper skal være i overensstemmelse med hjemmesidens design og farvevalg.
  • Teksten på knappen skal være let at læse og forstå.

Billeder og videoer

Brugen af billeder og videoklip kan være et effektivt værktøj, og noget som man bør overveje at implementere i sit hjemmesidedesign. Disse visuelle virkemidler kan hjælpe med at opdele teksten, skabe visuel interesse og kommunikere dit budskab mere effektivt. Billeder og video kan bruges til at:

  • Skabe mere visuel opmærksomhed
  • Forbedre hjemmesidens branding
  • Hjælpe med at forklare eller tydeliggøre hjemmesidens indhold
  • Skabe en mere brugervenlig hjemmeside

Når du f.eks. tilføjer billeder til din hjemmeside, er det vigtigt at have følgende for øje:

  • Billederne skal være relevante for hjemmesidens indhold.
  • De skal have en passende størrelse i forhold til hjemmesidens layout.
  • Billedfiler skal komprimeres for at reducere filstørrelsen.
  • Billedets Alt Text skal bruges til at beskrive billedets indhold.

Har du mange billeder, der skal opbevares kan billedhosting være en god løsning. Læs gerne vores artikel Host dine billeder med billedhosting, hvis du vil vide mere.

Animationer

En animation er et levende billede, der bruges på en hjemmeside for at tilføje visuel interesse og forbedre brugeroplevelsen. Animationer kan bruges til at:

  • Forbedre hjemmesidens branding
  • Hjælpe med at forklare hjemmesidens indhold
  • Skabe en mere brugervenlig hjemmeside

Når du tilføjer animationer til din hjemmeside, er det vigtigt at huske på følgende:

  • Animationer bør bruges til at forbedre brugeroplevelsen, ikke for at distrahere brugerne og fjerne fokus.
  • Animationer skal være korte og have et konkret budskab.
  • Animationer bør bruges sparsomt for ikke at skabe en forvirrende og rodet hjemmeside.

Links er en vigtig del af et hjemmesidedesign. Links bruges til at navigere rundt på hjemmesiden.

Når du arbejder med hjemmeside links, er der et par ting, du skal huske på:

  • Links skal være lette at få øje på, og de skal skille sig ud fra resten af teksten.
  • Links må ikke optræde for tæt på hinanden
  • Teksten i linket (ankerteksten) skal være let læselig og let at forstå.

Links kan styles til at skifte farve, når cursoren holdes hen over dem. Dette gør det tydeligt for brugerne, at der her er et link, som man kan klikke på.

Principper for godt design

Når du designer en hjemmeside, er der mange ting at tænke på, og der er flere universelle principper, som du skal være opmærksom på. Disse principper vil være med til at sikre, at din hjemmeside er visuelt tiltalende og nem at bruge.

Skab et godt brugerflow

Et godt flow for brugerne handler om måden, hvorpå brugerne kan bevæge sig rundt på din hjemmeside. Når man designer en hjemmeside, er det vigtigt at skabe et brugerflow, der giver mening og er nemt at følge. Flowet på din hjemmeside bør have kunderejsen i fokus og den måde, brugerne browser rundt på din hjemmeside.

Sørg for at have en hurtig load-hastighed

Internetbrugere er generelt et utålmodigt folkefærd, der ønsker at hjemmesidens indhold indlæses hurtigt. Hvis din hjemmeside tager for lang tid om at indlæse, vil de besøgende forlade siden. Og formentlig vil det betyde, at de aldrig vender tilbage. En hurtigt indlæst hjemmeside er altså afgørende for at holde dine besøgende engageret, og en hurtig load-hastighed er med til at sikre, at de får en positiv oplevelse på din hjemmeside.

Sørg for, at hjemmesiden er responsiv

En responsiv hjemmeside er en hjemmeside, der tilpasser sig størrelsen på den skærm, den bliver vist på. Hjemmesiden vil automatisk justere layout og design, så det passer til skærmstørrelsen, hvilket gør det nemt at få vist hjemmesiden på enhver enhed. Et responsivt design er vigtigt, fordi flere og flere ser hjemmesider på mobile enheder. En responsiv hjemmeside vil sikre, at din hjemmeside ser godt ud, uanset hvilken enhed den bliver set på.

Brug hvidt mellemrum

White space er det tomme mellemrum mellem billeder, tekst og andre sideelementer. Det er en vigtig del af et hjemmesidedesign. White space kan bruges til at skabe en mere brugervenlig og tiltalende oplevelse. Ved at bruge denne teknik, kan du gøre din hjemmeside lettere at navigere rundt på. Rent visuelt vil hjemmesiden virke mere rolig og eksklusiv for læserne. Websites, der kun i mindre omfang gør brug af white space er ofte sværere at læse.

Gør hjemmesiden nem at navigere rundt på

Navigation er helt afgørende for ethvert godt webdesign, og en sikker navigationsstruktur er med til at forbedre brugerflowet. Følgende ting spiller en vigtig rolle:

Sidehoved og sidefod er det felt, som findes henholdsvis øverst og nederst på siden. Når du laver en hjemmeside, skal du sørge for at designe både sidehoved og sidefod. Sidehovedet er øverst på din hjemmeside og indeholder normalt hjemmesidens navn, logo og ofte også en menu-funktion. Sidefoden er nederst på din hjemmeside og her vises typisk kontaktoplysninger eller links til andre sider på din hjemmeside.

Menuen vil typisk blive brugt som den primære måde at navigere rundt på hjemmesiden. Det er her, hvor du lægger dine vigtigste sider, så de er let tilgængelige. En god menu er afgørende for at få en god navigationsstruktur på din hjemmeside.

Brødkrummer, eller breadcrumbs, er en god måde at vise brugerne, hvorhenne de befinder sig på din hjemmeside. Breadcrumbs er en navigationsstil, der øger brugervenligheden og således gavner både brugerne og søgemaskinerne.

Søgefunktion

Du bør også inkludere en søgefunktion. Søgefunktionen er en god måde at hjælpe de besøgende med at navigere rundt på hjemmesiden og finde det, de har brug for. Søgelinjen skal placeres et sted, der er let at finde og bruge.

Sidelayout

Når det kommer til et godt hjemmesidedesign, er sidelayout et af de vigtigste aspekter. Layoutet af din hjemmeside skal være let at forstå og nemt at navigere i. Tekst og budskaber skal være klare og tydelige og bestå af kortfattet tekst. Samtidig skal det være nemt at finde relevante links. Du bør også være omhyggelig med valg af farver, skrifttyper og billeder og sørge for at få skabt en sammenhængende helhed.

Test af dit design

Test er en vigtig del af processen med at få skabt et godt hjemmesidedesign. Det er vigtigt at teste dit webdesign på forskellige enheder og browsere for at sikre, at det hele ser rigtigt ud og fungerer korrekt.

Det er især vigtigt at teste dit hjemmesidedesign på mobile enheder, med en mindre skærm, da tendensen går i retning af, at flere og flere bruger mobile enheder, når de søger på internettet.

En anden måde er at teste forskellige designs og se, hvilket der klarer sig bedst. Dette kan gøres med A/B-test.

A/B test

En A/B-test, også kendt som splittest, er en metode, der kan bruges til at teste forskellige elementer på en hjemmeside. Det kan bruges til at teste forskellige layouts, farver, typografi, billeder og andre hjemmesideelementer.

A/B-test giver dig mulighed for at sammenligne to forskellige versioner af dit website. Dette kan hjælpe dig med at afgøre, hvilken version der er mest effektiv.

For at udføre A/B-test skal du først oprette to forskellige versioner af hjemmesiden. Du skal derefter konfigurere en måde at måle, hvor godt hver version klarer sig. Dette kan gøres ved at bruge specielt software eller et brugerdefineret script.

Når du har opsat dine mål, kan du begynde at sammenligne de to versioner. Dette vil hjælpe dig med at afgøre, hvilken version du bør vælge at bruge.

Sammenfatning

Selve hjemmesidedesignet har stor indflydelse på, hvordan din hjemmeside kommer til at se ud, hvordan den kommer til at fungere samt hvordan den bliver taget imod af brugerne.

Ved at forstå de grundlæggende principper, og følge med i de nyeste trends, kan du skabe en hjemmeside, der både er brugervenlig og visuelt tiltalende. Hav dette i baghovedet, når du designer din nye WordPress hjemmeside, og du vil være sikker på, at få en hjemmeside med så godt et flow og så høj en brugervenlighed, at de besøgende vil vende tilbage igen og igen.