Hvad betyder EU’s tilgængelighedsdirektiv for din hjemmeside?

Forestil dig, at du ankommer til en flot, moderne bygning i kørestol. Alt ser indbydende ud, men pludselig står du foran en trappe uden rampe eller elevator. Selvom bygningen er en rigtig arkitektonisk perle, kan du ikke komme videre.

Lige netop dette er noget mange mennesker oplever online. Hvis en hjemmeside eller app ikke er designet med webtilgængelighed for øje, kan personer med funktionsnedsættelse eller handicap støde på barrierer, selv på hjemmesider der ellers er moderne og professionelt designede.

For at ændre på det har EU vedtaget et nyt direktiv: EU’s tilgængelighedsdirektiv (EEA). Formålet er at gøre hjemmesider og apps mere tilgængelige i hele EU.

Alle medlemslande er forpligtet til at implementere reglerne i deres nationale lovgivning, og i Danmark bliver EEA også en del af lovgrundlaget, som danske virksomheder og offentlige institutioner skal følge.  

I denne artikel gennemgår vi, hvad webtilgængelighed egentlig betyder, hvorfor det er vigtigt, og hvad der sker, hvis du ikke følger reglerne. 

Hvad er EEA?    

EEA har ét klart mål: at sikre, at alle borgere kan få adgang til digitale tjenester og indhold – også selvom de har et handicap eller en funktionsnedsættelse. Direktivet gælder både for hjemmesider og apps i EU og for udenlandske virksomheder, der sælger varer eller ydelser til EU-borgere.

For dig som driver virksomhed eller organisation i Danmark, betyder det, at du skal sikre, at din hjemmeside eller app lever op til de nye krav, hvis du vil være på forkant med lovgivningen. 

Hvem gælder reglerne for?

Direktivet rammer bredt og omfatter både offentlige og private aktører:

• Offentlige institutioner: Alle offentlige hjemmesider og apps skal leve op til kravene – fx ministerier, kommuner og uddannelsesinstitutioner i Danmark.

• Private virksomheder: Også private virksomheder, der sælger online til kunder i EU, er omfattet. Det gælder både store internationale selskaber og små og mellemstore virksomheder. Eksempler er danske webshops, banker, medier, softwareudbydere og andre digitale tjenester.

• Online tjenester og platforme: Reglerne dækker ikke kun almindelige hjemmesider, men også mobilapps og digitale platforme, som brugere interagerer med. Det kan være alt fra webshops og sociale medier til rejsebooking-sider.

Undtagelse: Mikrovirksomheder (under 10 ansatte og en omsætning på under 2 mio. euro) er som udgangspunkt fritaget. Men selv små danske virksomheder anbefales at arbejde med webtilgængelighed, både fordi reglerne kan udvides i fremtiden og fordi, de gør din hjemmeside mere brugervenlig for alle.

Hvis du er omfattet af direktivet og ikke lever op til kravene, kan det føre til både juridiske og økonomiske konsekvenser.

Hvad er formålet med EEA?

Kernen i direktivet er at gøre det digitale univers mere tilgængeligt og inkluderende.

Bedre adgang for personer med handicap

Direktivet sikrer, at hjemmesider og apps kan bruges af alle, uanset om man har syns-, høre-, motoriske eller kognitive udfordringer.

Bredere digital deltagelse

Når flere får adgang til digitale tjenester, styrkes både den enkeltes rettigheder og muligheder for at bidrage aktivt i samfundet – især i Danmark, hvor digital selvbetjening allerede spiller en central rolle i hverdagen.

Hvad betyder EEA for dig som hjemmesideejer i Danmark?

Som hjemmesideejer i Danmark skal du sikre, at din side lever op til de nye tilgængelighedskrav. Det betyder bl.a., at du skal indtænke webtilgængelighed i design, layout og funktionalitet, så alle brugere kan navigere, læse og interagere med din hjemmeside uden hindringer.

Deadlines for tilgængelighedsforbedringer

Efter en overgangsperiode på tre år trådte kravene i direktivet i kraft den 28. juli 2025. Fra og med denne dato skal alle offentlige hjemmesider og apps samt virksomheder, der tilbyder tjenester online, være fuldt tilgængelige.

Som nævnt tidligere er der undtagelser for mikrovirksomheder med under 10 ansatte og en lav omsætning. Men selv for disse gælder der visse minimumskrav til tilgængelighed, og derfor anbefales det, at alle virksomheder, store som små, arbejder aktivt med at forbedre webtilgængeligheden. 

Konkrete tiltag, du skal gennemføre

Som hjemmeside ejer i Danmark, skal du sørge for at gennemføre en række helt konkrete skridt for at leve op til EEA: 

1. Tekniske justeringer: Din hjemmeside skal følge faste retningslinjer for tekst, navigation og brug af medier. Det betyder blandt andet, at du skal have alt-tekst til billeder, undertekster til videoer,
   og så skal du bruge farver og kontraster, der tager hensyn til personer med nedsat syn.
2. Tilgængelige formularer: Kontaktformularer, bestillingsformularer og andre online formularer skal kunne bruges af alle. Det kræver tydelige labels, forståelige fejlmeddelelser og muligheden for at udfylde formularer med tastaturgenveje.
3. Uddannelse af medarbejdere: Virksomheder bør træne deres medarbejdere i vigtigheden af tilgængelighed. Særligt webudviklere og designere skal kende de bedste metoder, så de kan bygge hjemmesider, der er tilgængelige for alle.
4. Løbende gennemgang: Tilgængelighed er ikke noget, man bare tjekker én gang. Din hjemmeside bør testes regelmæssigt, så den hele tiden følger de nyeste standarder og støtter de nyeste hjælpemidler.
5. Rapportering: Mange virksomheder dokumenterer løbende status på deres tilgængelighed. Det sker typisk gennem audits, som offentliggøres på hjemmesiden, så besøgende kan se, hvor tilgængelig hjemmesiden faktisk er.
   

Disse tiltag sikrer ikke bare, at din hjemmeside lever op til lovkravene, de medvirker også til at skabe en bedre oplevelse for alle brugere.

Hvad betyder EAA for webdesign og udvikling?

Kravene til tilgængelighed vil få direkte indflydelse på, hvordan hjemmesider designes og udvikles fremover. Derfor er det vigtigt, at både virksomheder og udviklere ser tilgængelighed som en naturlig del af hvert projekt, de arbejder på, og ikke som noget, man bare kan tilføje i sidste øjeblik.

En hjemmeside skal ikke bare se flot ud. Indholdet skal også være nemt at tilgå for alle, uanset brugerens evner eller begrænsninger.

En vigtig del af processen er at tænke tilgængelighed ind i hele brugeroplevelsen. Her handler det om at tage hensyn til alle brugergrupper.

Brugervenlighed og inkluderende designprincipper

Kernen i tilgængeligt webdesign er brugervenlighed og inklusion. Brugeroplevelsen skal være designet til at være enkel, logisk og behagelig for alle brugere, også brugere, der anvender ekstra hjælpemidler.

Dermed er tiltag for øget webtilgængelighed ikke bare noget, der sikrer, at du overholder loven. Det giver dig også mulighed for at nå ud til en bredere målgruppe og skabe en mere inkluderende og forbedret brugeroplevelse.  

Hvad er WCAG?

EU’s tilgængelighedsdirektiv 2025 henviser direkte til WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), som fastsætter fælles standarder for, hvordan webtilgængeligheden skal forbedres på hjemmesider og i apps i hele EU – også i Danmark.

Med direktivet bliver det et krav, at du som hjemmesideejer bruger WCAG som fundament, når du designer eller opdaterer din hjemmeside. Det giver klare, målbare og håndgribelige retningslinjer, der gør det muligt for personer med handicap at bruge digitale tjenester på lige fod med andre.

For udviklere og designere fungerer WCAG samtidig som en teknisk manual, der bruges til at sikre, at loven bliver overholdt.

De vigtigste WCAG-principper for hjemmesider

WCAG er bygget op omkring fire grundlæggende principper, som sikrer webtilgængelighed:

1. Opfattelighed:  

• Alternativ tekst til billeder: Alle billeder og grafiske elementer skal have alt-tekst, så en skærmlæser kan læse dem højt. Dette er særligt vigtigt for brugere med synshandicap. 

• Undertekster og transskriptioner: Videoer og lydindhold skal have undertekster og gerne lydbeskrivelser.

• Kontrast: Tekst og baggrund skal have en tilstrækkelig høj kontrast, så indholdet kan læses uden besvær. 

• Tekststørrelse og læsbarhed: Teksten skal være letlæselig med god linjeafstand og mulighed for at tilpasse størrelsen. Indholdet skal også fungere på både computer, tablet og mobil (responsivt design).

2. Brugervenlighed:

• Navigation med tastatur: Hele hjemmesiden skal kunne bruges uden mus, fx ved hjælp af tastaturgenveje, så personer med motorisk funktionsnedsættelse også kan bruge den.

• Fokus på elementer: Links, knapper og andre interaktive elementer skal kunne markeres og bruges via tastatur.

• Undgå nedtælling og tidsbegrænsninger: Undgå funktioner, der stresser brugeren som pop-ups, der forsvinder af sig selv eller formularer, der udløber automatisk.

• Tilgængelige funktioner: Alle handlinger, som at udfylde en formular eller trykke på en knap, skal være let tilgængelige og forståelige. Både visuelle og lydmæssige signaler bør tænkes ind.

3. Forståelighed:  

• Tydelig og enkel kommunikation: Sproget på hjemmesiden skal være let at forstå, og fremmedord og fagtermer bør forklares.

• Forudsigelig navigation: Brugeren skal altid kunne finde rundt. Det skal fx være nemt at gennemskue, hvordan man navigerer fra én side til en anden. 

• Hjælpsomme fejlmeddelelser: Hvis en bruger laver en fejl i en formular, skal hjemmesiden give en tydelig besked med forslag til rettelse.

4. Robusthed

• Kompatibilitet med tekniske hjælpemidler: Hjemmesiden skal kunne bruges via tekniske hjælpemidler som skærmlæsere og stemmestyring.

• Fremtidssikring: Designet skal være fleksibelt nok til at fungerer med fremtidige webstandarder, og derfor bør hjemmesiden testes og opdateres løbende. 

Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke overholder loven om webtilgængelighed?

EU’s tilgængelighedsdirektiv fra 2025 fastsætter tydelige konsekvenser for hjemmesider, der ikke lever op til kravene om webtilgængelighed. Disse sanktioner skal sikre, at webtilgængelighed ikke kun opfattes som noget, man frivilligt kan vælge at arbejde med, men som en juridisk forpligtelse, der skal respekteres.

Konsekvenserne ved manglende overholdelse kan være både juridiske og økonomiske og har til formål at sikre, at digitale tilbud gøres tilgængelige for alle brugere.

Mulige sanktioner og konsekvenser

Konsekvenserne ved manglende overholdelse af EU-direktivet varierer alt efter overtrædelsens alvor og hvilken virksomhed, der er tale om. I de fleste tilfælde vil bøder blive pålagt, ofte baseret på virksomhedens omsætning. Hvor store bøderne er, varierer fra land til land, men de fælles EU-regler sætter rammerne. 

Mulige konsekvenser kan være:

• Bøder: Ofte fastsat på baggrund af virksomhedens årlige omsætning. Jo større omsætning, desto højere bøde.
• Udelukkelse fra offentlige tilskud: Virksomheder, der ikke lever op til tilgængelighedskravene, kan miste støtte eller tilskud.
• Offentliggørelse af overtrædelser: I nogle tilfælde kan overtrædelser blive offentliggjort, hvilke kan skade virksomhedens omdømme og have en afskrækkende effekt på kunder.
• Begrænset adgang til markedet: Virksomheder, der ikke lever op til kravene, kan i visse tilfælde blive udelukket fra at udbyde deres produkter og tjenester på markedet, både nationalt og internationalt.
• Krav om forbedring: Der kan udstedes påbud om hurtigt at forbedre eller tilpasse de digitale tilbud.

Det er ikke kun store, internationale virksomheder, der risikerer konsekvenser ved manglende overholdelse, men også små og mellemstore virksomheder i EU, herunder Danmark, som driver digitale tjenester.

Juridiske og økonomiske risici

De juridiske risici ved at overtræde kravene i EU’s tilgængelighedsdirektiv er betydelige. Udover bøder kan virksomheder risikere retssager fra brugere eller organisationer, der kæmper for tilgængelighed. Det kan føre til lange og dyre retssager, som samtidig kan skade virksomhedens omdømme.

Økonomiske risici opstår også i form af tabt omsætning. Hvis en hjemmeside ikke er tilgængelig, går den glip af en vigtig del af sin potentielle kundebase, særligt mennesker med funktionsnedsættelser, der er afhængige af en tilgængelig brugeroplevelse. Det kan betyde både tabte kunder og dårligere salg.

Virksomheder, der derimod investerer i tilgængelighed, undgår disse risici og styrker samtidig deres brand og udvider målgruppen. For danske virksomheder kan det også betyde en konkurrencefordel på hjemmemarkedet, hvor tilgængelighed får mere og mere opmærksomhed.. 

Webtilgængelighed: en investering i en mere inkluderende digital fremtid

EU’s tilgængelighedsdirektiv markerer et vigtigt skridt på vejen til en barrierefri digital fremtid. Lovens krav om tilgængelige hjemmesider og mobilapps vil medvirke til at sikre, at digitale tjenester kan bruges af alle.

For hjemmesider i Danmark og resten af EU betyder det, at siderne nu skal indrettes efter WCAG-retningslinjerne og løbende kontrolleres for at sikre, at indholdet stadig lever op til kravene.

At arbejde med webtilgængelighed er en investering i fremtiden og en forudsætning for at lykkes online. Ved at prioritere tilgængelighed mindsker du risikoen for juridiske og økonomiske problemer, samtidig med, at du styrker kundeloyaliteten og væksten og medvirker til en mere inkluderende digital verden.