Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.org
$ 7.99 $ 24.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

One Glossary

Leder du efter en hurtig guide til at forstå betydningen af de vigtigste begreber omkring domæner, hosting og hjemmesider? Vi har defineret alle nøglebegreberne på en let og overskuelig måde.

#

301-redirect

En 301-redirect er en permanent omdirigering fra en URL til en anden URL. Du omdirigerer besøgende og søgemaskiner uden at det går ud over hjemmesides brugervenlighed, og uden at hjemmesiden mister sin SEO-værdi.

.

.htaccess

.htaccess er en fil, der fortæller en Apache-servere, hvad den skal gøre. For eksempel opsætning af omdirigeringer. Du finder .htaccess-filen i rodmappen på din hjemmeside.

A

AMP

Accelerated Mobile Pages (AMP) er en teknologi der gør, at hjemmesider indlæses hurtigere på mobile enheder. Det sker ved, at der anvendes en cachet version af siden, uden unødvendige elementer, så siden kan indlæses hurtigt.

Anycast DNS

Anycast er en netværksmetode, der gør det muligt for én IP-adresse at være koblet sammen med flere servere. Når du klikker på et link for at besøge en hjemmeside, bestemmer netværket, hvor din anmodning vil blive dirigeret hen baseret på routingprotokoller og tilgængeligheden af serverkapacitet. Brugen af Anycast DNS betyder altså, at enhver tilgængelig DNS-server kan svare på din anmodning.

B

Blog

En blog er en form for hjemmeside, der opdateres jævnligt med artikler om specifikke eller forskellige emner. Bloggen kan være en selvstændig hjemmeside, eller det kan være en del af en hjemmeside, som bruges til at tiltrække mere trafik til sitet.

Browser fingerprinting

Browser fingerprinting eller device fingerprinting, som det også kaldes, er en dataindsamlingsmetode, hvor indsamlet data fra en brugers software eller enhed kombineres for at skabe et unikt fingeraftryk. I modsætning til cookies, som kan slettes, er browser fingerprints ofte svære at slette eller undgå. Browser fingerprinting bruges til flere formål, herunder forebyggelse af bedrageri og målrettet markedsføring.

C

Cache

En browser cache betyder, at din browser gemmer filerne fra en hjemmeside, du besøger, så hjemmesiden kan tilgås hurtigere ved næste besøg. Browseren kan blot vise, hvad den gemte sidste gang, i stedet for at skulle hente alle hjemmesidens filer én gang til.

Child theme

Et child theme er dybest set en kopi af det overordnede tema, der bruges på en WordPress-hjemmeside. Et child theme giver dig mulighed for at tilpasse dit overordnede tema uden at skulle bekymre dig om at miste alle tidligere ændringer, når sitet bliver opdateret.

CMS

CMS står for content management system. Ved hjælp af et CMS-system opretter og administrerer du en hjemmeside. Det kan gøres uden at det kræver stor teknisk viden. WordPress og Website Builder er eksempler på CMS-systemer.

D

DDoS

Et distribueret denial-of-service (DDoS)-angreb er et angreb, hvor flere computere eller enheder sender så mange forespørgsler til en hjemmeside eller en server, at den megen trafik får hjemmesiden til at gå ned i en periode, så brugerne ikke kan få adgang.

Dedikeret server

En dedikeret server er en server, der er dedikeret til én kunde og ikke deles med andre kunder. Det betyder, at serveren kan håndtere meget trafik og har en hurtig og pålidelig ydeevne. Dedikerede servere er dyrere end andre hostingløsninger og anbefales generelt kun til store hjemmesider med meget trafik.

DNS

DNS står for Domain Name System. Det er som en telefonbog til internettet og oversætter domænenavne til IP-adresser, så computere kan forstå dem.

DNSSEC

DNSSEC er en sikkerhedsforanstaltning, der styrker autentificeringen i DNS. Denne sikkerhedsservice er udviklet for at beskytte imod hackere, der forsøger at ændre i navneserverprocessen og overtage kontrollen med et domænenavn. Med DNSSEC er du sikret, at de hjemmesider, som du besøger, faktisk er dem, du havde til hensigt at besøge.

Domæne

Et domænenavn eller et domæne er navnet på en hjemmesideadresse, som du kan indtaste i din webbrowser for at få adgang til websitet. Det er ligesom gadeadressen på et hus. Her handler det bare om en hjemmeside. Et domæne består af et hjemmesidenavn og en domæneudvidelse. Vores domænenavn er one.com.

Domænehack

Et domænehack, hvor man forkorter hjemmesidens link, er en teknik, hvor du bruger et top-level domæne, såsom .dk eller .com, i dit domæne til at danne et ord. For eksempel 'love.ly'. Ved at gøre dette skaber du et unikt og mindeværdigt domænenavn, der passer til din virksomhed.

Domæneregistrator

En domæneregistrator er en virksomhed, hvor du kan købe domænenavne. Domæneregistratoren håndterer registreringen af domænet på dine vegne.

E

E-mail adressebog

En adressebog er en måde at administrere dine e-mail-kontakter på. Med en adressebog kan du gemme kontaktoplysninger, såsom navne, telefonnumre og e-mailadresser, på personer, du kender.

E-mail hosting

E-mail hosting er når en e-mail udbyder driver en e-mail server. Serveren er et sted, hvor du kan sende, modtage og gemme e-mails. Med e-mail-hosting kan du oprette professionelle e-mailadresser, som knytter sig til dit domænenavn.

E-mail kalender

En e-mail-kalender er en kalender, der tilgås og administreres via din e-mail konto. Du kan bruge kalenderen til at administrere møder eller aftaler. Fordelen ved en e-mail-kalender er, at den integreres med dine e-mails og dine kontakter.

E-mail-klient

En e-mail-klient er et computerprogram, som du kan bruge til at sende, modtage og administrere dine e-mails. Programmet hjælper dig med at organisere og få adgang til dine e-mails fra forskellige e-mail-konti. Det hele er samlet ét sted. Outlook og Thunderbird er eksempler på e-mail-klienter.

E-mail-server

En e-mail-server er en server, der er ansvarlig for at sende e-mails fra en e-mail-klient til en anden. Uden en e-mail-server er du ikke i stand til at sende eller modtage e-mails.

E-maildomæne

Et e-mail-domæne er den del af en e-mailadresse, der kommer efter "@"-symbolet. Det refererer normalt til navnet på den organisation eller virksomhed, der ejer e-mailadressen, og er ofte det samme som domænenavnet.

F

Firewall

En firewall er et sikkerhedssystem til dit netværk. Det hjælper med at blokere uønsket eller skadelig trafik fra at komme ind eller forlade dit system. En firewall begrænser altså trafikken og hjælper med at holde din hjemmeside sikker imod potentielle trusler.

FTP

FTP står for File Transfer Protocol. FTP er en måde at overføre filer fra én computer til en anden over internettet. Det bruges almindeligvis til at uploade filer til en hjemmeside.

H

Hjemmeside

En hjemmeside er en samling websider, der er placeret under ét domænenavn. Hjemmesider vil normalt bestå af tekst og billeder og kan bruges til forskellige formål, såsom at dele information, sælge produkter eller tjenester eller levere underholdning.

Hjemmesideprogram

Et hjemmesideprogram er et værktøj, der gør dig i stand til at lave din egen hjemmeside uden brug af kodning. Der medfølger skabeloner og træk-og-slip-funktioner for at gøre det så nemt som muligt at bygge en hjemmeside.

HTTP-fejl 500

En HTTP 500-fejl (Internal Server Error) er en generisk fejlmeddelelse. Denne fejlmeddelelse angiver, at din hjemmesideserver ikke kan udføre en specifik anmodning.

Hyperlink

Et hyperlink er et klikbart link, der fører dig til en anden webside eller et andet dokument. Det eller de ord, som udgør hyperlinket er normalt understreget og har en anden farve end den omgivende tekst.

I

IP-adresse

En IP-adresse er en unik række af tal, der identificerer en enhed på et netværk, såsom en computer eller en smartphone. IP-adresser giver enheder mulighed for at kommunikere med hinanden og få adgang til internettet.

IPv6

IPv6 er en type internetprotokol, der gør det muligt for enheder at kommunikere med hinanden over internettet. IPv6 er en opdateret version af den ældre IPv4-protokol.

M

Malware

Malware er en type software, der er designet til at skade din computer eller stjæle dine personlige oplysninger uden din tilladelse. Malware kan utilsigtet blive installeret på en computer ved at der bliver klikket på et forkert link eller ved at der installeres programmer, der indeholder malware.

Managed WordPress-hosting

Med Managed Wordpress administreres din WordPress hjemmeside af et team af eksperter, som tager sig af opdateringer, sikkerhed og andre tekniske aspekter, så du i stedet kan fokusere på at skabe indhold og drive din virksomhed.

MariaDB

MariaDB er en open source-database, der hjælper med at gemme og organisere data. Det minder om en anden populær databaseserver som MySQL, men MariaDB har nogle anderledes unikke funktioner.

P

PHP

PHP (PHP: Hypertext Preprocessor) er et programmeringssprog, der er meget udbredt indenfor udvikling af hjemmesider. Programmeringssproget bruges til at skabe interaktive og dynamiske hjemmesider. PHP fungerer godt sammen med HTML, da det kan indlejres direkte i HTML-koden.

Premium mail

Premium mail er en mailtjeneste, der tilbyder ekstra funktioner eller fordele, såsom mere lagerplads, datagendannelse og mere avancerede sikkerhedsforanstaltninger.

Proxyserver

En proxyserver er et serverprogram, der fungerer som mellemled mellem din enhed og internettet. Proxyserveren kan forbedre hastigheden, øge sikkerheden og værne om brugerens privatliv. Proxyservere bruges ofte til at administrere internetbrug og nægte adgang til bestemte hjemmesider eller til at få adgang til internetindhold, der er blokeret pga. af brugerens geografiske placering.

R

Robots.txt

Robots.txt er en fil, der fortæller søgemaskinerne, hvilke sider på en hjemmeside søgemaskinerne må få adgang til, og hvilke de ikke skal tilgå. Robots.txt hjælper hjemmesideejere med at kontrollere, hvordan websitet crawles og indekseres af søgemaskinerne.

S

Shared hosting

Shared hosting er en type webhosting, hvor flere hjemmesider deler serverpladsen på den samme server. Ved at dele pladsen med andre hjemmesider bliver det en mere økonomisk overkommelig løsning end andre typer hosting.

Shortcode

En kortkode er et lille stykke tekst omsluttet af parentes, som du kan bruge på sider eller i indlæg. Det giver dig en hurtig måde at tilføje elementer, såsom video eller lyd, til dit indhold, som ellers ville kræve mere tid at kode.

Single Sign-on

Single Sign-on (SSO) er en måde at logge ind på flere hjemmesider eller applikationer ved hjælp af kun ét sæt login-oplysninger. Brugen af SSO betyder, at du ikke behøver at huske flere brugernavne og adgangskoder til forskellige hjemmesider. Når du logger ind på et website, kan du få adgang til andre websites uden at skulle logge ind igen.

Sitemap

Et sitemap er en liste over alle sider på en hjemmeside, der hjælper både de besøgende og søgemaskinerne med at navigere rundt på hjemmesiden og let finde det indhold, som de søger efter.

SMTP

Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) er en protokol, der bruges til at sende e-mails. SMTP er en leveringsprotokol, og e-mail-klienter er afhængige af denne protokol til udgående e-mails. Når du sender en e-mail, sørger SMTP for, at mailen bliver leveret.

Spamfilter

Et spamfilter er et værktøj, der hjælper med at holde uønskede e-mails ude af din indbakke. Spamfilter-funktionen tjekker e-mails for potentielt spam ved brug af forskellige metoder og markerer dem som spam, hvis de ikke opfylder kravene til en ikke-spam e-mail.

SQL injection

SQL-injection er en type cyberangreb, hvor en hacker bruger ondsindet kode til at manipulere en hjemmesides database og få adgang til følsomme oplysninger.

SSH

Secure Shell (SSH) er en måde at etablere en sikker forbindelse til en ekstern computer eller server over internettet. Protokollen krypterer alle data, der sendes mellem de to enheder, hvilket gør det svært for uvedkommende at opsnappe eller stjæle følsomme oplysninger. SSH bruges almindeligvis af systemadministratorer og udviklere til at administrere servere og udføre fjernopgaver.

Subdomæne

Et subdomæne er en separat del af en hjemmeside, der har sin egen unikke webadresse og indhold. Det er et præfiks, der tilføjes til domænenavnet. For eksempel er mail.one.com subdomænet for vores webmail, og one.com er vores domænenavn.

T

TFTP

TFTP står for Trivial File Transfer Protocol. Det er en enkel måde at overføre filer mellem servere og computere. TFTP er hurtigere end visse andre transferprotokoller, men også mindre sikker. TFTP bruges generelt til overførsel af små filer.

Top-level domæne

Et top-level domæne (TLD), ofte også kaldet domæneudvidelse, er den sidste del af et domænenavn. Eksempler på topdomæner er generiske topdomæner som .com, .org og .net og landekode-topdomæner som .uk, .dk og .jp.

U

URL

En URL er den webadresse, du indtaster i din webbrowser for at besøge en hjemmeside. En URL refererer til hele adressen, inklusive en HTTPS-protokol (“https://”), et domænenavn, en domæneendelse (“. dk”) og en sti (“/seo/”).

V

VPS

En Virtual Private Server (VPS) er et isoleret servermiljø som kun ejeren har adgang til. VPS-serveren deles dog med andre virtuelle private servere på én fysisk hardwareserver. Når du bruger VPS-hosting, har du mere kontrol og fleksibilitet sammenlignet med delt hosting, fordi du får en dedikeret mængde ressourcer på serveren.

W

Webhosting

Webhosting er en tjeneste, der giver dig mulighed for at publicere din hjemmeside på internettet. Webhosting omfatter bl.a. at du kan gemme alle dine hjemmesidefiler på en server og give folk mulighed for at få adgang til disse filer via en webbrowser. Tænk på det som at leje en plads på internettet.

Webmail

Webmail er en måde at få adgang til din e-mail via en webbrowser uden først at skulle downloade noget software. Med en webmail får du adgang til dine e-mails fra enhver enhed og uanset, hvor du befinder dig.

WooCommerce

WooCommerce er et e-handels-plugin til WordPress-hjemmesider. Det er en nem og populær løsning, som bruges til at bygge og administrere en webshop.

WordPress

WordPress er det mest populære content management system (CMS), der bruges til at lave hjemmesider. WordPress giver dig mulighed for nemt at bygge og administrere din egen hjemmeside uden at skulle have kendskab til, hvordan du koder. WordPress er brugervenligt og tilbyder en bred vifte af tilpassede temaer og plugins.

WordPress kategori

WordPress-kategorier kan bruges til at gruppere relaterede blogartikler på en hjemmeside. Det hjælper brugerne med at navigere rundt i dit indhold og kan også være gavnligt for dit SEO-arbejde.

WordPress plugin

Et WordPress plugin er et værktøj, der kan føjes til en WordPress hjemmeside og tilføre hjemmesiden nye funktioner eller funktionalitet. Plugins spiller en afgørende rolle i opbygningen af en flot WordPress hjemmeside.

WordPress tema

Et WordPress-tema definerer layoutet, designet og funktionaliteten af en WordPress-hjemmeside. Brugen af WordPress temaer giver brugerne mulighed for at bygge og designe en hjemmeside uden brug af kodning.

WordPress-skabelon

En WordPress-skabelon bruges til at definere, hvordan de enkelte sider skal se ud på din WordPress-hjemmeside. En skabelon adskiller sig fra et WordPress-tema i den forstand, at en skabelon kan bruges til en bestemt side, hvorimod et tema gælder for hele hjemmesiden.