Forårsfeber: Prøv hosting gratis i 3 måneder og få op til 90 % rabat på domæner. **

Benyt tilbud
.com
$ 5.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 1.99 $ 16.99 /1. år

Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Sådan kommer du i gang med videomarketing

Opdag de 5 vigtigste fordele ved videoindhold

Visuelt indhold er mere populært end nogensinde før. Derfor er videomarketing et vigtigt værktøj, når du skal fange opmærksomheden og de scrollende fingre hos eksisterende og potentielle kunder med din markedsføring. I denne artikel udforsker vi fem vigtige grunde til at inkludere videoindhold i en effektiv markedsføringsstrategi. Og så giver vi dig selvfølgelig også et par gode tips til, hvordan du bedst kaster dig ud i at bruge videomarketing. 

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

5 vigtige fordele ved videoindhold

Videomarketing kan give dig en fordel i forhold til dine konkurrenter. Med godt videoindhold, kan du styrke dit brand og sætte et mere personligt præg på det indtryk, du formidler i din markedsføring. Det kan, på både kortere og længer sigt, give pote i form af mere engagement og opmærksomhed fra målgruppen. 

1. Højere engagement og mere opmærksomhed 

Videoindhold vinder gang på gang kampen over andet indhold, når det handler om at opnå den højeste engagementsrate. En video klarer sig markant bedre end fx tekstbaseret indhold. Videoer på Instagram alene får ofte helt op til 49% mere engagement end opslag med statiske billeder og tekst.  

Men hvorfor er det lige, at videoindhold er lig med højere brugerengagement? Forklaringen findes i vores øjne og hjerner. Sandsynligheden for, at vores opmærksomhed fanges, er nemlig betydelig større, når vi ser noget, der bevæger sig og virker levende. Har du et gæt på, hvor mange timers videoindhold vi i gennemsnit ser i løbet af en uge? Svaret er, ifølge dette studie, hele 17 timer. Storytelling, fremvisning af produkter, en dynamisk infografik eller noget helt tredje – videoindhold kan være mange forskellige ting, men fælles for dem alle er, at de øger dine chancer for at fange opmærksomheden og efterlade et varigt indtryk hos din målgruppe.  

2. Videoindhold er mobilvenligt

En anden væsentlig fordel ved videoen er, at den er nem at tilpasse til visning på tværs af enheder og platforme. I en brugerundersøgelse fra 2023 rapporterede 75%, at de ser videoindhold i kort format på mobiltelefonen. Derfor er videoens mobilvenlighed en vigtig fordel, der gør den til et effektivt markedsføringsværktøj.  

De fleste virksomheder oplever, at størstedelen af deres onlinetrafik kommer fra mobilbrugere. Det er netop derfor mobilvenligt videoindhold kan bidrage til øget opmærksomhed fra dine besøgende. Ved at tilpasse videoindholdet til din virksomheds brand og koncept, vil du kunne drage fordel af det visuelle og dynamiske formats evne til at fange blikket og sætte tankerne i gang hos din målgruppe. Brugerne er med andre ord langt mere tilbøjelige til at huske dig, når de får din kommunikation serveret som en video på deres mobiltelefon.  

3. SEO: Søgemaskinerne elsker videoindhold

Videoindhold har også den fordel, at det er evigt populært hos søgemaskiner som bl.a. Google og Bing. Søgemaskinernes algoritmer er notoriske for deres uendelige opdateringer og ændringer, men videoer fortsætter alligevel med at tiltrække en masse organisk trafik. Man kan endda være så heldig, at en video, man har lagt op på sin hjemmeside, fx i et blogindlæg, kan blive vist i direkte i søgemaskinens resultatsider (SERP), som en del af en karrusel eller som et uddrag ved siden af en artikel.  

Selvom videoindhold generelt klarer sig godt, er der alligevel en række ting, du bør gøre, for at sikre, at dine videoer er SEO-optimerede, og dermed har endnu større chance for at vinde kampen om søgemaskinernes og brugernes opmærksomhed.  

Sådan gør du:  

  • Lav søgeordsundersøgelser for at finde emner, som din målgruppe søger efter online.  
  • Brug de vigtigste søgeord i videoens titel, beskrivelser, tags og anden tekst, der skal skrives, når du publicerer dit indhold. På den måde, bliver det nemmere for søgemaskinerne at indeksere dit indhold, samt for dine brugere at finde det, de leder efter.  
  • Vælg flotte og iøjnefaldende thumbnails for at øge klikfrekvensen (CTR) og for at gøre det mere attraktivt for brugerne at se din video i stedet for en anden.  
  • Del dit videoindhold på dine sociale medie-kanaler og integrer videoer i indhold på din hjemmeside fx i relevante blogindlæg, for at forbedre synligheden og øge chancen for backlinking, som kan være med til at styrke videoindholdets evne til at booste din SEO.  

4. Delbarhed: Hvorfor ikke gå viralt?

Den bedste markedsføring er den andre laver for dig. Derfor er det værd at investere i videoindhold, der er attraktivt for andre at dele online. Ifølge brugerundersøgelser, rapporterer 52%, at de er mere tilbøjelige til at dele en video end andre typer indhold. Videoindhold øger dine chancer for at nå en bredere målgruppe, netop fordi delbarheden er højere, hvilket opmuntrer til værdifuld mund til mund-markedsføring.  

Ved at lave videoindhold, der er sjovt, informativt eller nemt at relatere til, kan du styrke dit brand, opnå social proof og øge din synlighed online.  

5. Giv dit brand en stærkere personlighed

Et stærkt brand med en stærk stemme er mere en bare et navn og et logo. Med videoindhold og storytelling kan din virksomhed vise historien, kernefilosofien og menneskerne, der står bag dit brand. Man kan nå langt med en velskrevet tekst om virksomhedens historie på hjemmesiden, men med video løftes historien, fordi den bliver levende og derfor opfattes som mere autentisk. Hvordan du vil fortælle om dit brand ved hjælp af videoindhold, er helt op til dig, og naturligvis skal indholdet stemme overens med dit brand.  
 

Eksempler på populære typer af videoindhold er korte klip, der giver et indblik i, hvad der foregår bag kulisserne hos en virksomhed, medarbejderinterviews, eller case stories, hvor glade kunder fortæller om deres oplevelse med produkter og tjenester. Ved at give dit brand en personlighed, gør du det nemmere for potentielle kunder og brugere at udvikle en tilknytning til brandet. Det skaber et godt fundament for brandtillid og loyale kunder.  

Sådan inkluderer du video i din marketingstrategi

Nu har vi kigget på nogle af det vigtigste fordele ved videoindhold. I dette afsnit dykker vi ned i praktiske tips, og viser dig, hvordan du kan inkludere video i din markedsføring.

Brug forskellige typer videoindhold

Når du kaster dig ud i at bruge videoindhold i din markedsføring, er det en god idé at planlægge en varieret palet med forskellige typer indhold, for at fastholde interessen og engagementet hos dit publikum. Her får du et par eksempler som inspiration:  

Tutorials: Informativt og nyttigt indhold som tutorials og trin for trin-guider, viser din ekspertise og har værdi for dit publikum. Tutorials engagerer, fordi du hjælper dit publikum ved at svare på deres spørgsmål eller løse et problem. Dit publikum får helt enkelt noget, de kan bruge til noget. 

Produktvideoer:  At vise en video af, hvordan et produkt ser ud og fungerer, er langt mere effektivt end en skriftlig beskrivelse. Produktvideoer giver dig mulighed for at vise alle de bedste fordele ved dine tilbud og produkter, hvilket gør det mere attraktivt for potentielle kunder at gennemføre et køb. Sælger du fx udstyr til kæledyr, vil katteejere blive mere fristede til at bestille hos dig, hvis du deler en video, hvor en sød kat ligger og spinner i kattekurven, du sælger på din hjemmeside.  

Kundeudtalelser: Anbefalinger og udtalelser fra glade kunder fungerer som social proof, der bidrager til øget brandtillid og gør det nemmere for potentielle kunder at relatere til dit brand.  

Ved at bruge forskellige typer af videoindhold i din marketingstrategi sikrer du, at din markedsføring opfattes som relevant og levende. Varieret indhold imødekommer desuden præferencer hos de forskellige segmenter i din målgruppe. Kast dig ud i det, og eksperimentér med en række forskellige formater, for at få en bedre forståelse af, hvad der er populært og mindre populært hos lige netop din målgruppe.   

Vind kunder med videoindhold i alle faser af marketingtragten 

Du kan med stor fordel bruge videoindhold i hver fase af marketingtragten. Det vigtigste er, at du vælger den bedste type indhold til hver fase.   

Marketingtragten, eller marketing funnel, som den kaldes på engelsk, kan opdeles i fem faser, der beskriver kunderejsen. Her er de:  

  1. Awareness: Du gør din målgruppe opmærksom på dit brand og dine produkter.  
     
  1. Interest: Du vækker interessen hos besøgende og giver dem mere information om dine produkter og tjenester.  
     
  1. Desire: Her er dit mål at give besøgende lyst til at købe dit produkt.  
     
  1. Action: Det er nu dine besøgende beslutter sig for at gennemføre et køb. 
     
  1. Loyalty: Efter kunderne har gennemført et køb, handler det om at holde godt fast i dem, så de vender tilbage igen og bliver loyale kunder og ambassadører for dine produkter.  

Øverst i tragten, hvor fokus er på at skabe opmærksomhed, er videoindhold et godt værktøj til at sprede budskabet. I denne fase kan du overveje at bruge video i dine annoncer eller lave informativt indhold, for at fange besøgende, som ikke aktivt er på udkig efter dine produkter eller løsninger.  

Når du bevæger dig ind i overvejelsesfasen, hvor dit mål er at skabe efterspørgsel, kan du bruge how to-videoer og tutorials, der viser fordelene ved dine produkter. Her har du muligheden for at etablere dit brand som en autoritet, der leverer de løsninger, din målgruppe har brug for.  

I desire-fasen, hvor målet er at få besøgende til at gennemføre et køb, er videoer med kundeudtalelser og anmeldelser et godt valg. Autentiske udtalelser fra kunder, der har haft gode oplevelser med dine produkter, kan give dine besøgende det sidste skub, der får dem til at lægge produktet i indkøbskurven og gennemføre betalingen.  

Selv efter, at dine brugere har gennemført et køb, kan videoindhold spille en afgørende rolle. Det er nemlig her målet er at fastholde kunderne og minimere risikoen for churn (kundeafgang). Webinarer, trin for trin-guider og andet informativt videoindhold hjælper dine kunder med at få størst mulig glæde af dine produkter og tjenester. Dermed maksimeres dine muligheder for at opnå tilfredse, loyale og tilbagevendende kunder.  

Endelig, kan vi tilføje en advocacy-fase, hvor målet er at gøre tilfredse kunder til ambassadører for dine produkter. Her kan du overveje at dele brugergenereret indhold, for at fremhæve fordelene ved dine produkter på en mere autentisk måde.  

Skab videoindhold til den rigtige målgruppe og platform 

For at lykkes med videomarketing er det altafgørende, at du forstår din målgruppe. Se på din målgruppe fra alle leder og kanter, for finde ud af mere om deres behov og interesser. Skræddersy din indholdsstrategi, så dit videoindhold afspejler det, der kan tænkes at fange målgruppens interesse. Lige så vigtigt er det naturligvis at dele videoindholdet på de platforme, hvor din målgruppe er mest aktiv. Det er ikke sikkert, at du rammer plet første gang, men efterhånden, vil du lære en masse om, hvilken type indhold, der fanger din målgruppes opmærksomhed igen og igen.  

Hvor ofte skal jeg dele videoindhold?

Målet med videomarketing er at opbygge forventning og skabe engagement. Men hvor ofte skal man dele videoindhold, for at få den bedst mulige effekt? Svaret afhænger af din målgruppe, dine resurser og dit brandkoncept. Optimalt bør du give din målgruppe en fornemmelse af et regelmæssigt mønster, så de ved cirka, hvornår de kan forvente nyt indhold.  

Regelmæssighed skal dog ikke prioriteres højere end kvalitet. Selvom regelmæssig deling af videoindhold kan medvirke til at øge engagementet hos dit publikum, er det mindst lige så vigtigt at sørge for, at hver eneste video holder en høj standard og stemmer overens med dit brand. Hvis du ikke har mulighed for at dele videoindhold regelmæssigt, er det derfor bedre at fokusere på kvaliteten, så indholdet har en faktisk værdi for dit publikum. Indholdet skal med andre ord være så godt, at dit publikum ser frem til det.

Sådan overkommer du udfordinger ved videomarketing

Hvis du ikke tidligere har brugt videoindhold i din markedsføring, vil det sandsynligvis føles som lidt af en udfordring at komme i gang. Men selvom, der er en række fordele og ulemper, der er vigtige at overveje, før du begynder, kan du sagtens skræddersy en god og effektiv videoindholdsstrategi, der føles overkommelig for dig og din virksomhed.  

Er det tidskrævende at skabe videoindhold?

Det kan det naturligvis være, men hvis du begynder med korte, enkle klip fx til dine sociale medie-kanaler, er du allerede godt på vej. Det er bedre at starte småt, så kan du altid prøve kræfter med større projekter, som længere scriptede tutorials, når du føler dig mere erfaren og har fået et indblik i, hvad der fanger opmærksomheden hos dit publikum.

Hvad tid angår, så kan visse projekter være ganske tidskrævende, men på den anden side, er tiden godt investeret, hvis resultatet er videoindhold af høj kvalitet. Gør en vurdering af, hvor meget tid, du har mulighed for at afsætte, og skab din strategi baseret på den vurdering.  

Hvad koster videomarketing?

Går du efter professionelt udstyr og pebrede redigeringstjenester, kan videoproduktion hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men der er ingen grund til at få budgettet til at ryste. Du kan nemlig sagtens lave godt videoindhold ude at kaste en masse penge efter avanceret udstyr. Du kommer langt med en mikrofon og et kamera, der er en anelse bedre end kameraet i din smartphone. Udforsk anmeldelser online og sammenlign priser hos forskellige forhandlere. Eller hvorfor ikke købe brugt udstyr, så gør du både dit budget og klimaet en tjeneste!  

Når du skal i gang med at redigere, kan du udforske gratis og billige redigeringsværktøjer online. Her er der masser af valgmuligheder, så prøv dig frem og find de værktøjer, du bedst kan lide at arbejde med.  

Hvordan gør jeg mit videoindhold tilgængeligt for alle brugere?

Uanset hvilken type marketingindhold man skaber, er det altid vigtigt at sørge for, at det er tilgængeligt for alle brugere. For at gøre dit videoindhold tilgængeligt, skal du tilpasse det til brugere med synshandicap og nedsat hørelse. Det kan du gøre ved at tilføje både undertekster, og alternative billedtekster (alt-tekster), der kan læses højt af browserens tekstlæser. Desuden viser flere undersøgelser, at mange brugere ser videoindhold uden lyd. Derfor er undertekster altid en fordel, når målet er at formidle dit budskab til en bred målgruppe.  

Opnå de bedste resultater med dit videoindhold

Der er mange fordele ved at tilføje videoindhold til din marketingstrategi; øget engagement, forbedret SEO, mulighed for at fremvise dit brands personlighed, og sidst men ikke mindst, effektiv kommunikation med dit publikum i alle marketingtragtens faser.  

Videoens dynamiske karakter giver dig mulighed for at dele dit budskab på en attraktiv og levende måde, hvilket skaber en stærkere tilknytning til målgruppen. Videomarketing er ikke uden udfordringer, men fordelene er så mange, at de mere end opvejer de mest udfordrende aspekter. Kast dig ud i det, skræddersy din strategi til dit brand og din målgruppe, og opdag, hvorfor videomarketing bliver mere og mere populært hos virksomheder af alle størrelser.

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support