Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting Marketing & Sikkerhed
Tilbage
.com
$ 7.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 19.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Sælg tøj online i din egen webshop: Sådan gør du

En trin for trin-guide til oprettelse af en online tøjbutik.

Har du et skarpt øje for mode? Er du altid på forkant med de nyeste trends? Er du klar til at tage det danske tøjmarked med storm? Så er det garanteret på tide, at du starter din egen webshop med tøj. I dag er det meget nemmere end man skulle tro at oprette en hjemmeside med indbygget webshop.

Vi har lavet en trin for trin-guide, der hjælper dig med at komme i gang med at sælge tøj online i din helt egen webshop.  Med et brugervenligt Hjemmesideprogram får du alle de digitale værktøjer, du har brug for. Vi gennemgår alt fra webdesign og budget til lovkrav og forsendelse af varer. Lad os komme i gang!

Opret din egen webshop

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Kan man tjene penge på at starte en webshop med tøj?

Siden pandemien har både den danske og den internationale e-handel oplevet en enorm vækst.

I december 2024 blev der fx sat ny rekord, da 87% af danskerne handlede online. Af alle de varer, der bliver klikket hjem online, er tøj og sko de mest populære blandt danskere. I 2024 udgjorde de 33 % af alle fysiske produkter solgt online. I gennemsnit bruger danskere 1.607 kr. hver måned på onlinehandel, fordelt over 3,8 køb.

Disse tal viser, at der I Danmark er stor og voksende interesse for at købe tøj online samt, at du har gode muligheder for at lykkes, hvis du opretter din egen webshop.

Det skal du bruge for at starte en webshop med tøj 

Inden du lancerer din online tøjbutik, er der en række ting, du bør have på plads. Lad os se nærmere på dem. 

Vælg din niche og din målgruppe

Fordi alle har brug for tøj, er der mange, der konkurrerer om kunderne. Derfor er det vigtigt, at du har helt styr på, hvad du vil sælge og om der er et marked for det.

Start med at vælge din niche, for eksempel:

  • Bæredygtig, økologisk mode
  • Trænings- eller yogatøj
  • Tøj i mange størrelser til alle kropsformer
  • Personligt tilpasset børnetøj (fx med motiver og mønstre bestilt af kunden 

Dette var blot en lille håndfuld eksempler. Du bør altid lave en markedsanalyse for at finde ud af, om efterspørgslen er stor nok. Du kan også gennemføre brugerundersøgelser på sociale medier for at finde din målgruppe og lave personaer baseret på dine ideelle kunder.

Vælg din lager- og forretningsmodel

Når du har fundet ud af, hvilken type tøj du vil sælge, og hvilken målgruppe, du vil sælge det til, skal du have fundet ud af, hvordan du vil styre dit lager og håndtere forsendelsen af produkterne. Her har du 3 muligheder:

  • Selvopfyldelse (du har dit eget lager): Du køber eller producerer selv tøjet, håndterer selv opbevaring og sender ordrer afsted fra dine lokaler. Denne model, på engelsk kaldet self-fulfillment, giver dig fuld kontrol over produktkvalitet, emballage, lager og leveringstider. Den indebærer dog typisk også en større investering til at begynde med, hvor du skal have fyldt dit lager med varer. Desuden skal du bruge mere tid på lagerstyring og logistik.
  • Tredjeparts ordreopfyldelse (3PL): Her er det også dig, der køber og ejer varerne, men du outsourcer opbevaring og forsendelse til en tredjeparts logistikudbyder (3PL). De finder, pakker og sender varerne på dine vegne. Det gør din daglige drift nemmere, selvom dine omkostninger stiger med hver ordre. Modellen indebærer også, at du har mindre kontrol over forsendelse og håndtering. Ordreopfyldelsestjenester integreres typisk med din shop via API’er eller plugins til lagerstyring.
  • Dropshipping: Din leverandør har lagerbeholdningen og sender produkterne direkte til kunden, efterhånden som ordrerne triller ind i din webshop. Du fungerer udelukkende som mellemled og lægger varer til salg på din hjemmeside. Denne model kræver minimal startkapital, da du kun betaler for lagerbeholdning, når du sælger noget. Det betyder dog også en lavere omsætning og begrænser din kontrol over forsendelsestid, emballage og produktkvalitet. Vil du vide mere? Læs vores artikel Hvad er dropshipping?

Registrer en enkeltmandsvirksomhed 

Vil du oprette en enkeltmandsvirksomhed i Danmark, er dit første trin at registrere din virksomhed på virk.dk. Det gør du helt gratis ved hjælp af MitID. De fleste modtager et CVR-nummer i løbet af få timer, men hvis du fx har registreret ansatte eller import og eksport, vil det typisk tage lidt længere tid.

Når du ejer en enkeltmandsvirksomhed, beskattes din virksomheds overskud efter de almindelige personskatteregler. Du kan dog også vælge følgende beskatningsformer:

Du kan læse mere i vores artikel Sådan opretter du en enkeltmandsvirksomhed.

Sådan opretter du en online tøjbutik trin for trin

Du har brug for 3 grundlæggende ting for at komme i gang:  

  • Et domæne
  • En hostingløsning
  • En platform, hvor du kan bygge din hjemmeside

Lad os se nærmere på hver af dem. 

Trin 1: Register et domæne

Et domæne består af et domænenavn og en domæneendelse, også kaldet et top level-domæne. Lad os bruge vores eget domænenavn som eksempel. Vores domænenavn er one og domæneendelsen er .com. Domænenavnet er din hjemmesides identifikator, den unikke adresse, dine besøgende skal bruge for at finde din side online. For at oprette en webshop skal du først købe et domæne via en registrator.

Dine valgmuligheder er næsten uendelige. Du kan bruge dit firmanavn, et beskrivende navn som yogatoj.dk eller noget mere kreativt. Herefter skal du vælge en domæneendelse, der matcher dit marked. Hvis du udelukkende vil sælge tøj til danske kunder, er .dk et godt valg. Men du har også mulighed for at vælge en domæneendelse, der skiller sig mere ud, som fx .shop eller .pro

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du får valgt det rigtige domæne, kan du læse vores tips til at vælge et godt domæne 

  • Det skal være kort og nemt at huske.
  • Sørg for, at det er tilpasset din målgruppe.
  • Undgå tal, bindestreger og specialtegn.
  • Vælg en landespecifik domæneendelse såsom .dk. hvis du udelukkende vil sælge varer til en målgruppe i Danmark. Ellers kan du vælge en mere generel endelse som .com. ,.shop eller .online.

Du kan også prøve en domænenavnsgenerator, hvis du har brug for flere kreative forslag.

Trin 2: Vælg en hostingløsning

Webhosting er den “plads” du lejer på en fysisk server. Det er her, du kan uploade og lagre din hjemmesides filer, herunder tekster, billeder, links, dokumenter osv. Det er nødvendigt for at din side skal være tilgængelig på internettet, så brugere kan tilgå og interagere med den.

Der findes flere forskellige hostingløsninger, der hver især giver dig forskellige fordele og muligheder. Hvilken du bør vælge, afhænger af dine behov og dit budget:

  • Webhotel: Den mest budgetvenlige løsning og bedst til begyndere. Din hostingudbyder lejer plads ud til mange hjemmesider på samme server, og du deler derfor infrastruktur med andre sider.
  • WordPress-hosting:  Denne løsning, skal du vælge, hvis du opretter din webshop på en WordPress-hjemmeside.
  • VPS-hosting: Den bedste løsning til webshops med en mere kompleks opsætning og meget trafik. Her deler du også en fysisk server med andre hjemmesider, men du får tildelt dedikerede ressourcer, som kun er tilgængelige for dig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at VPS-hosting kræver mere teknisk knowhow.  Men du kan også vælge en administreret VPS, hvor eksperter administrerer serveren for dig.

Vil du vide endnu mere om hosting? Så kan du læse vores artikel Hvad er webhosting?

Trin 3: Vælg hvordan, du vil designe og udgive din hjemmeside

Det er også nødvendigt, at du vælger, hvilken platform du vil bruge, når du designer og udgiver din hjemmeside.

Vælger du WordPress, anbefaler vi, at du installerer e-handels-pluginet WooCommerce. Det er relativt nemt at bruge, men det kræver, at du har lidt teknisk knowhow.

Er du på udkig efter en enklere løsning anbefaler vi one.coms Hjemmesideprogram. Det er en løsning, der er designet til både begyndere og avancerede brugere. Du behøver ikke at kode. I stedet kan du bygge din side med træk og slip-værktøjer. Programmet inkluderer alle de funktioner, du skal bruge til din webshop såsom produktkategorier, betalingsløsninger og mange flere.

Trin 4: Tilføj dine produkter

Nu hvor du har fået det grundlæggende på plads, kan du gå i gang med at oprette din online tøjbutik. I vores trin for trin-guide tager vi udgangspunkt i Hjemmesideprogrammet fra one.com.

I Hjemmesideprogrammets webshop-kontrolpanel, finder du en sektion kaldet “Produkter”. Her kan du tilføje de enkelte beklædningsgenstande, du vil sælge i din shop og navngive dem. Du kan også gruppere produkter i kategorier, så det bliver nemmere for besøgende at finde lige præcis det, de leder efter.

Herefter skal du tilføje et produktbillede og en beskrivelse. Hvis du får skriveblokade bare ved tanken om at skrive en produktbeskrivelse til hver beklædningsgenstand, kan du bruge den indbyggede AI-skriveassistent til at sætte fart på processen.

Vi anbefaler desuden at du sorterer dine produkter efter SKU (Stock Keeping Unit). Denne unikke kode tildeles hvert produkt i et lagerstyringssystem. Den hjælper dig med at holde styr på dine produkter og gør dem nemme at finde ved at søge efter navn eller beskrivelse.

For at skelne mellem størrelser eller farvevarianter af et enkelt produkt skal du blot vælge “Dette produkt har forskellige muligheder”. Tilføj først varianttypen (fx “farve”, “størrelse”), og tilføj derefter hver variantmulighed (fx “orange”, “rød”, “XL”). Gem varianten, og udfyld alle nødvendige lageroplysninger.

Du kan også aktivere “Synlighed og yderligere oplysninger” for at tilføje søgeord til hvert produkt. Dette sikrer, at relaterede varer er linket, og når en kunde søger på din hjemmeside efter fx “leggings”, “rød t-shirt” eller “hættetrøje”, vises disse taggede produkter i resultaterne. Hvis du ønsker det, har du også mulighed for at tilføje en rabatetiket for at angive, om et produkt er nedsat, eller vise “kun få tilbage” i øverste hjørne af produktbilledet for at gøre kunder opmærksom på, at de skal slå til hurtigt

Trin 5: Opsæt betaling og forsendelse

At tilbyde kunder muligheden for at vælge mellem forskellige betalingsmetoder og leveringsmåder, vil hjælpe dig med at øge salget. Kunder der ikke finder deres foretrukne betalingsmetode, suser ofte videre til en anden webshop.

Betalingsplatformen Stripe er integreret i Hjemmesideprogrammet. Den giver dig mulighed for at tage imod betalinger via en lang række sikre betalingsmetoder såsom kreditkort, MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Klarna og flere.

Når en kunde foretager et køb, oprettes en betalingsgateway, der er sikret med SSL-sikkerhedscertifikater for at beskytte transaktionen.

Derudover kan du tilføje andre populære betalingsmetoder, såsom PayPal, eller manuelle muligheder som bankoverførsler eller kontant betaling ved levering.

Opsætning af forsendelse fungerer på en lignende måde. Fragtportalen Shipmondo er også integreret i Hjemmesideprogrammet. Den giver dig adgang til nogle af verdens ledende transportører til forudforhandlede priser. Her kan du vælge GLS, PostNord, DAO, Bring, DHL og mange andre.

Hvis du ikke ønsker at oprette en Shipmondo-konto, eller foretrækker at tilføje transportører manuelt, kan du konfigurere leveringsmetoder med fast fragtpris eller vægtbaserede gebyrer. For at tilbyde gratis fragt på ordrer over et vist beløb skal du blot markere feltet “gratis fragt” og indtaste minimumsbeløbet. 

Trin 6: Tilføj moms, kasse og faktureringsmuligheder

Når du har konfigureret dine forsendelsesmuligheder, er næste trin at opsætte momsindstillingerne for din webshop. Hvis din virksomhed er baseret i Danmark, skal du opkræve moms på dit salg. Det kan fx være moms på fragtgebyrer eller brugerdefinerede momssatser for specifikke produkter eller regioner.

Hvis du sælger til andre virksomheder, skal du gøre det muligt for dem at indtaste deres momsnumre ved kassen for at opnå momsfritagelse.

Sørg for, at dit faktureringssystem tydeligt afspejler momsfordelinger og overholder danske skatteregler. De fleste moderne e-handelsplatforme tilbyder automatisk momsbehandling og integration med værktøjer til skatteoverholdelse.

Nu skal du have tilpasset kassen i din webshop. Her kan du fx vælge om kunder skal indtaste deres telefonnummer, så transportører kan sende dem vigtige opdateringer om deres forsendelse. Afslutningsvis kan du vælge at tilpasse dine fakturaer og selv bestemme, hvad der skal fremgå på dem. Du vil blive vist et eksempel på en faktura med kundeoplysninger, betalingsoplysninger og juridiske termer

Trin 7: Sørg for, at din webshop overholder gældende love

Du skal leve op til en række lovkrav inden du kan lancere din online tøjbutik. Vi har allerede gennemgået, hvordan du registrerer en enkeltmandsvirksomhed. Det gør det muligt for dig at fakturere kunder og betale skat. Derudover skal din hjemmeside have følgende juridiske dokumenter:

  • Privatlivspolitik, hvor du beskriver, hvordan du beskytter dine kunders data.
  • Cookiebanner som forklarer, hvordan du indsamler information fra besøgendes browsere.
  • Vilkår og betingelser for salg, returnering og refundering, der beskriver dine regler for køb og retur af varer.
  • Fragt- og leveringspolitikker, der tydeligt formidler dine leveringstider, transportører, og fragtpriser.

Det kan virke overvældende at få styr på alt det juridiske, men heldigvis findes der flere løsninger, der forenkler processen. Her anbefaler vi Termly, hvor du blot skal indtaste en række oplysninger om din shop og virksomhed, så genererer værktøjet automatisk alle de lovpligtige dokumenter til din hjemmeside

Trin 8: Lav din hjemmeside

Du har nu opsat og forberedt din online tøjbutik. Nu er det tid til at gøre den klar til lancering ved at designe en indbydende og brugervenlig hjemmeside, hvor du kan byde besøgende velkommen. Hjemmesiden er dit digitale butiksvindue.

Når du starter med Hjemmesideprogrammet har du to valgmuligheder. Du kan vælge en færdig skabelon eller tage en hurtig genvej ved at oprette en komplet hjemmeside med AI.

Uanset hvad du vælger, vil du blive bedt om at svare på et par enkle spørgsmål om din online tøjbutik og dit brand. Systemet vil derefter præsentere dig for designmuligheder, så du kan komme i gang. Hvis du vælger en skabelon, designer du selv hjemmesiden. Det er enkelt: Vælg elementer (tekst, billeder, knapper osv.), og træk og slip dem på layoutet som et digitalt lærred.

Vælger du AI-genvejen, genererer systemet øjeblikkeligt et skræddersyet design baseret på dine svar. Er du ikke tilfreds med resultatet, kan du blot starte forfra, så genererer AI et nyt forslag til dig. Hvis du vil vide mere om, hvordan du opretter en god hjemmeside, kan du læse vores artikel Lav din egen hjemmeside eller dykke ned i vores Ultimative guide til webdesign.

Trin 9: Lancer og markedsfør din online tøjbutik

Når du har finpudset din hjemmesides design og dit digitale butiksvindue, kan du forhåndsvise siden for at kontrollere, om alt ser ud, som det skal. Gør det det? Så er du klar til at lancere din helt egen webshop med tøj og begynde på dit nye eventyr som butiksindehaver.

Nu kan du begynde at arbejde med digitale marketingstrategier for at sikre, at din webshop tiltrækker trafik og genererer salg. Nogle af de mest effektive strategier er: 

SEO 

Skriv SEO-tekster med relevante søgeord såsom modetrends, tips til styling af outfits osv. Det vil øge dine chancer for at opnå en høj placering i søgemaskiner som Google. Derudover anbefaler vi, at du kontakter relevante sider for at få backlinks, der kan styrke dit domænes autoritet. Du finder flere tips i vores artikel Webshop-SEO.

SEA: Betalte søgeannoncer

Mens SEO hjælper dig med at tiltrække organisk trafik over tid, giver SEA (Search Engine Advertising) dig mulighed for at fange kunder med det samme ved hjælp af betalte annoncer. Denne strategi er især effektiv ved lanceringen af din shop, fordi du med en lille investering kan begynde at generere besøg og salg fra dag ét.

For at opnå den bedste effekt med dine søgeannoncer, skal du have fundet de søgeord, der er mest relevante for din virksomhed. Dem skal du bruge i dine Google Ads-kampagner. Sælger du fx yogatøj, kan du bruge søgeord som “køb yogatøj”, så din hjemmeside vises øverst på Google som et sponsoreret søgeresultat.

Vær aktiv på sociale medier

Instagram, TikTok og Pinterest er ideelle til markedsføring af din webshop. Her kan du fremvise outfits, poste om tilbud og opbygge et engageret onlinefællesskab. Vælg en ensartet æstetik på tværs af dine platforme, og engager din målgruppe gennem opslag, stories og direkte kontakt. 

E-mailmarketing

Når du har fået etableret en god kundebase, kan du begynde at bruge e-mailmarketing til at sikre, at de forbliver loyale. Send nyhedsbreve, hvor du præsenterer nye varer, eksklusive tilbud og andet indhold, der er interessant for dine kunder og giver dem lyst til at shoppe hos dig igen og igen. 

Hvad koster det at starte en webshop med tøj?

Du behøver ikke at have en masse startkapital på kistebunden for at starte en webshop med tøj. Hos one.com kan du lancere din shop med et begrænset budget og helt uden at hyre udviklere eller webdesignere.

Alle pakker inkluderer et gratis domæne det første år, webshop-funktioner, hjemmesideprogram med træk og slip-værktøjer, en AI-skriveassistent, et cookiebanner, sociale links, integration med Google Analytics, en Meta Pixel, SEO-værktøjer, automatiske backups, mulighed for at indsætte brugerdefineret kode, og forskellige widgets. 

Derudover er der en række andre omkostninger, der typisk er forbundet med driften af en webshop:  

  • Webshop-pakker hos one.com: fra under 100 kr. til lidt over 200 kr. pr. måned, afhængigt af de funktioner, du har brug for.
  • Indkøb af lagerbeholdning: 3.700 – 15.000 kr., afhængigt af hvor mange varer du vil tilbyde i din shop.
  • Forsendelsesgebyrer: 15 – 38 kr. pr. ordre (f.eks. ved 100 ordrer/måned → 1.500-3.800 kr.).
  • Fotografering og branding af produkter: 1.500-3.700 kr. (fotosession og design af logo).

Samlet estimeret budget for første år: 8200 – 40.000 kr.

Gør dine modedrømme til en succesfuld forretning online

Det er i dag enklere end nogensinde at starte en webshop, men det kræver alligevel omhyggelig planlægning, vedholdenhed og en solid digital marketingstrategi. Hvis du vælger den rette niche, markedsfører din shop fra dag ét, og finpudser hver eneste detalje på din hjemmeside, har du gode chancer for at gøre din passion for mode til en succesfuld forretning online. 

Opret din egen webshop

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support