Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er evergreen content?

Forstå hvad evergreen content er, og kom i gang med at skrive godt indhold.

Indhold spiller en væsentlig rolle for alle, der ønsker at få succes online. Men på grund af den hurtige udvikling bliver dit indhold hurtigt forældet, hvis ikke du hele tiden sørger for at holde det opdateret. Det kan være enormt ressourcekrævende, så hvordan løser du denne udfordring? Svaret er; evergreen content. I denne artikel kan du læse, hvad evergreen content er, hvilke forskellige former for content-varianter der findes, og hvordan du, via vores 6 trins guide, selv kan udarbejde evergreen content.

vector

Kort om

Glossary

Evergreen content er indhold, der er relevant og tidløst. Det går ikke af mode og vil stadig være relevant for læserne om 1, 3 eller 5 år. Brugen af denne form for indhold er med til at give en god SEO-placering. Dit indhold signalerer relevans og kvalitet, og det er med til at styrke din virksomhed og din hjemmesides rangering i søgemaskinerne.

Betydning af evergreen content

Evergreen content refererer til artikler, videoer, infografik og andre former for indhold. Fælles for alle disse typer af indhold er, at det er både relevant og tidløst. Denne form for indhold har til formål at informere læserne om et bestemt emne. Evergreen content er en særlig disciplin, og indholdet produceres på en måde, så det forbliver relevant, uanset hvor lang tid der er gået, siden indholdet blev publiceret første gang.

Et eksempel

Du kan sammenligne evergreen content med en tøjstil, der aldrig går af mode. Antag, at du køber en hvid T-shirt af god kvalitet. Efter fem år kan du stadig bruge denne hvide T-shirt, fordi den ser pæn ud og ikke er gået af mode.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Hvorfor er evergreen content vigtigt?

Evergreen content er vigtigt, fordi det bidrager til at skabe en effektiv marketingstrategi. Evergreen content leverer godt i forhold til SEO, hvilket i sidste ende er med til at sikre flere besøgende, større engagement og et øget antal konverteringer.

Fordelene ved evergreen content

Evergreen content har flere fordele. Nedenfor har vi oplistet de væsentligste:

  1. Sikrer en vedvarende trafikstrøm, da folk løbende læser og deler indholdet;
  2. Det giver dig en bedre SEO-position, fordi indholdet er værdifuldt, og folk deler det;
  3. Det sparer dig tid, fordi der ikke er tale om noget øjebliksbillede, og du derfor ikke hele tiden skal lave nyt indhold om præcis samme tema.
  4. Forbliver aktuelt for din målgruppe selv efter et par år;
  5. Kan genbruges til forskellige indholdsformer såsom tekst, video og infografik;
  6. Sikrer autoritet og troværdighed indenfor dit felt.

Ulemperne ved evergreen content

Evergreen content giver dig, som allerede nævnt, en række væsentlige fordele. Desværre kan der også være ulemper forbundet ved at bruge evergreen content. Ulemper, som det kan være svært at gardere sig imod:

  1. Er hurtigt forældet, når noget ændrer sig, for eksempel når nye produkter kommer til;
  2. Det er ikke trendy, hvilket betyder, at du ikke når ud til de målgrupper, som ønsker at læse den slags indhold;
  3. Går måske ikke viralt, hvilket betyder, at dit indhold ikke genererer et stort antal delinger på kort tid;
  4. Afhængig af, hvordan indholdet er udarbejdet, kan det kræve vedligeholdelse at holde indholdet så relevant som muligt;
  5. Der vil højst sandsynligt være stor konkurrence, hvilket får dig til at skille dig mindre ud.

Hvad er det modsatte af evergreen content?

Det modsatte af evergreen content er aktuelt, trendrelateret indhold. Indhold, der fokuserer på emner, der er oppe i tiden, men som hurtigt ændrer sig. Eksempler er modetendenser, nyheder og sæsoner indenfor f.eks. streamingtjenester. Over tid mister trendrelateret indhold sin værdi.

Et eksempel på trendrelateret indhold kunne være vinterfrakker. Antag, at du laver en video om de bedste vinterfrakker til den kommende vintersæson. Dette indhold er ikke længere relevant den først kommende sommer, fordi ingen leder efter en vinterfrakke om sommeren. Frakkerne vil heller ikke være trendy i den efterfølgende vintersæson, fordi der er kommet nye frakker på markedet.

Skal jeg kun oprette evergreen content?

Nej, du behøver ikke kun producere evergreen content. At skabe en kombination af evergreen content og mere aktuelt indhold giver dig det bedste fra begge verdener.

Hvilke typer evergreen content findes der?

Der findes forskellige typer af evergreen content. Nedenfor har vi oplistet 6 eksempler på evergreen content.

1. Manualer

Manualer eller ‘hvordan man forklarer, hvordan et specifikt emne fungerer, ofte i form af en trin-for-trin guide. Et eksempel er ‘Lav din egen hjemmeside’.

2. Information

Informativt indhold forbliver også relevant. Dette inkluderer indhold om ‘hvad er xx?’. ‘Hvad er WordPress?’ er et glimrende eksempel på informativt evergreen content; artiklen indeholder alle (baggrunds)oplysninger og tips.

3. Ranglister

Ranglister (Top-10 lister) af forskellig karakter er altid populære. De er med til at give din målgruppe masser af værdi. Mange forbrugere leder efter sådanne ekspert-lister, som f.eks. ‘det bedste x’, ‘X måder til’ eller ‘X-tip’. Tjek for eksempel artiklen ‘De mest populære domæneudvidelser’. Man skal dog være opmærksom på, at ranglister også kan være det modsatte af evergreen content, da de afhængig af emnet kan miste deres aktualitet.

4. Historie

Historien står ikke til at ændre. Derfor er dette et fremragende eksempel på evergreen content. Nogle mennesker vil vide mere om historien om et bestemt emne. Du kan hjælpe dem ved at skabe indhold om historien og kæde det sammen med det marked, du opererer i, eller på kreativ vis binde historien sammen med din virksomhed.

5. Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål (FAQs) hjælper dine besøgende med hurtigt at finde svar på deres spørgsmål uden at kontakte din kundeservice. Dette gør ’Ofte stillede spørgsmål’ særdeles egnet som evergreen content, da sådant indhold er værdifuldt, relevant og ofte tidløst.

6. Ordliste

Visse former for sprogbrug og termologier kan være svære at forstå for udenforstående. Tag f.eks. ordet ‘hosting‘. Hvis ikke man beskæftiger sig med hjemmesider, og alt det som vedrører dette emne, ved man måske ikke hvad ’hosting’ betyder. Du kan hjælpe dine brugere ved at oprette en side, der indeholder alle termerne indenfor dette emnefelt. Tag for eksempel One Glossary, hvor vi forklarer alle de væsentlige termer.

7. Anbefalinger

Endelig kan du bruge kundeanbefalinger som evergreen content– for eksempel en kundecase, en testimonial eller en samling af anmeldelser.

6 trin til oprettelse af evergreen content

Det er sådan set nemt at skabe evergreen content. Men det kræver dog en god strategi at få mest muligt ud af dit indhold. Du finder nedenfor en nyttig trin-for-trin guide til, hvordan du kommer i gang.

1. Vælg tidløse emneområder

Vælg emner, der passer til din virksomhed og emner som er tidløse. Du kan finde relevante emner gennem søgeordsanalyser. Brug et værktøj som Googles søgeordsplanlægning (Keyword Planner) til at finde søgeord om et relevant emne. Lav en liste over disse søgeord og opret indhold for hvert ord.

Et eksempel

Antag, at du har en plantebutik og vil skabe indhold til at promovere din butik. Gennem en søgeordsanalyse finder du ud af, at mange mennesker søger på ‘vanding af planter’. I dette tilfælde kan du oprette evergreen content i form af en artikel, der indeholder tips til, hvordan du bedst vander planter. Du kan samtidig også linke til de vandkander, du sælger i din butik og til planter, som kræver forskellige mængder vand for at trives bedst muligt.

Tip: Ændrer din produktportefølje sig? Så husk også at ændre dit indhold.

2. Lav research

Før du begynder at skabe evergreen content er det klogt at undersøge emnet, især hvis du ikke kender til det i forvejen.

Søg efter indhold om emnet og saml de væsentligste oplysninger, du kan bruge som inspiration til dit indhold. Derudover kan du indsamle kildemateriale, og henvise til aktuelle og pålidelige kilder i dit indhold for på den måde at underbygge dit budskab.

Tip: Skriv kun indhold, der passer til din virksomhed. En blogartikel om biler, når du sælger tøj, er irrelevant for din målgruppe.

3. Opret indholdet

Du har fundet frem til de nøgleord, som du vil bruge, og du har orienteret dig omkring emnet. Nu er det tid til at skabe evergreen content. Du kan gøre dette på forskellige måder, såsom gennem:

  • Blog;
  • Website;
  • Video;
  • Lyd;
  • Infografik;
  • Podcast;
  • Hvidbog;
  • Cases.

Skal du oprette en blog eller hjemmeside? Husk, at din tekst skal være let at læse. Gør brug af overskrifter, mellemrum, afsnit, og punktopstillinger. Brug også søgeord i dine tekster for at opnå høje placeringer i Google. Du kan finde flere værdifulde tips i vores artikel om ’God indholdsskrivning’.

4. Tilføj billeder

Internetbrugere er visuelt orienterede. Derfor skal du sørge for at supplere din tekst ved brug af visuelle elementer. Brug billeder og lav for eksempel grafer, skærmbilleder eller infografik.

5. Del indholdet

Når indholdet er klar, kan du trykke på udgiv-knappen. For at sikre, at din målgruppe kender til dit indhold, er det ikke nok alene at udgive det. Det er vigtigt, at du får delt dit indhold på forskellige måder. Her er nogle eksempler:

  • Del på dine sociale media platforme, som Facebook, Instagram, Twitter osv.
  • Relevante fora
  • Online fællesskaber
  • Relevante hjemmesider
  • Del indholdet med de kilder, du har brugt
  • Online annoncer via SEA

6. Hold indholdet opdateret

Endelig er det vigtigt at holde dit evergreen content opdateret. Det kræver en indsats, men det er vigtigt for at indholdet altid er relevant for læseren. Tjek fra tid til anden om oplysningerne stadig er korrekte. Tjek f.eks. om trinene i en manual stadig er korrekt beskrevet eller om de kilder, du har brugt stadig, eksisterer og fortsat er relevante.

Indholdssider med evergreen content

Har du brug for lidt inspiration? Her er 10 forskellige typer af indholdssider, du kan bruge til at skabe evergreen content.

  1. ‘Den ultimative guide til [emne].’
  2. ‘Undgå de mest almindelige fejl med [emne].’
  3. ‘En dybdegående analyse af [emne].’
  4. ‘De x bedste [emne].’
  5. ‘Historien om [emne].’
  6. ‘De x hyppigst stillede spørgsmål om [emne].’
  7. ‘X strategier til at adressere [emne].’
  8. ‘Disse x værktøjer er uundværlige med [emne].’
  9. ‘Dette er de x smukkeste [emne].’
  10. ‘Hvad betyder [emne]?’

Et tilbageblik

Evergreen content er en væsentlig del af en god marketingstrategi. Gribes det rigtig an, vil det kunne give gode SEO-placeringer. Relevant kvalitetsindhold styrker din virksomheds omdømme og generere nye kunder og flere konverteringer. I denne artikel har du fået værdifuld indsigt i, hvad evergreen content er. Du ved nu, hvilke forskellige indholdstyper der findes, og hvordan du trin for trin opretter evergreen content. Du har også fået 10 ideer til, hvordan du med det samme kommer i gang med evergreen content. God fornøjelse med arbejdet!

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support