Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan automatiseres dine emails?

Lær hvad automatisering af e-mailmarketing er, og hvorfor det er gavnligt for din virksomhed

Email-automation er et effektivt værktøj, der kan have stor betydning for din virksomhed. En af de største fordele ved at bruge e-mail-automatisering er at bevare kontakten til dine kunder. Samtidig kan automatisering af din e-mail-marketing være en effektiv kanal til at drive onlinetrafik til din hjemmeside.

Den første ting, du skal gøre, førend du automatiserer dine e-mails, er at overveje, hvad du ønsker at opnå. De bedste resultater ved automatisering af e-mail kampagner opnås, når hver kampagne har en specifik målsætning. Når du har besluttet dig for, hvad du vil opnå med din næste kampagne, så skal du vælge, om du vil planlægge dine e-mails eller sende dem som triggers, dvs. at der automatisk sendes en e-mail afsted, når der udløses en handling.

Hvad er e-mail-automatisering?

Som navnet indikerer, giver e-mail-automatisering dig mulighed for at sende e-mails automatisk. Kort sagt kan du oprette en række e-mails (E-mail marketing flow), som du gerne vil sende ud på et givent tidspunkt. Du kan i kontrolpanelet hos din e-mail-udbyder konfigurere din mailautomatisering i sekvenser og vælge den model, som du synes passer bedst til din forretning.

E-mail-automatisering er ikke et nyhedsbrev eller en traditionel mailkampagne, der sendes til en lang liste af modtagere på én gang. I stedet er der tale om et system, der udløser en mail, når en bruger opfylder visse kriterier.

Eksempler på automatiserede e-mails er den velkomstmails, du modtager, når du tilmelder dig en ny tjeneste som Facebook, eller når du får en e-mail fra Amazon med et udvalg af emner, du har gennemset tidligere.

Du kan vælge din marketing automation til at være baseret på en tidsplan, eller du kan vælge en løsning, hvor mail-afsendelsen bliver trigget af en bestemt handling.

Trigger marketing

Trigger marketing kan fungere på den måde, at hvis en kunde ser et produkt på dit website, men forlader siden uden at foretage et køb, så kan du sende personen en trigger e-mail med en nærmere beskrivelse af produktet eller en rabatkode til det specifikke produkt.

Det kan være, at den potentielle kunde har føjet en eller flere varer til deres indkøbsvogn, men af en eller anden årsag beslutter sig for at forlade siden uden at gennemføre købet. En sådan handling kan skyldes mange ting; måske blev den besøgende afbrudt af noget andet og mere vigtigt og fik derfor ikke købt varen. Du kan nu sende en e-mail, der minder personen om, at deres varer stadig venter på dem i deres indkøbskurv.

Derudover kan en ’trigger’ også være en e-mail, der er baseret på bestemte mærkedage. For eksempel vil du muligvis sende fødselsdagshilsner til dine kunder. E-mail-automatisering er et godt værktøj til at levere en fødselsdagshilsen.

Du kan også bruge det til at belønne kundeloyalitet; hvis du har en kunde, der har været loyal over for dig i flere år, så kan du sende vedkommende en e-mail med en rabatkode, når en bestemt skæringsdato passeres.

Endelig er det oplagt at sende en velkomstmail til alle, som tilmelder sig dit nyhedsbrev. Det er personligt og ofte yderst effektivt. I mailen kan du måske komme med et par gode tilbud, eller links til spændende indhold, som din nye følger bør læse på din anbefaling.

Drip-feed marketing

Du kan også oprette automatiske e-mail kampagner baseret på tidssekvenser – også kendt som drip-feed e-mails. Den mest almindelige brug af drip-feed e-mails er at sende e-mails til besøgende, der tilmelder sig en gratis prøveversion af et produkt. Når prøveperioden er udløbet, kan du sende en e-mail med info om, hvad en fortsat brug af dit produkt koster.

Du kan også implementere e-mails med drip-feed, når du vil sende en kold e-mail til en kontakt, som du gerne vil etablere et forhold til. Processen med først at komme i kontakt med vedkommende for derefter at minde den potentielle klient om den tidligere e-mail, som du har sendt, kaldes også for en drip-feed-proces.

Tip: Husk, at der er en forskel mellem e-mailautomatisering og transaktionsmails. Transaktionsmails er udelukkende informative e-mails; formålet med transaktionsmails er at opdatere kunden om deres køb. Det kan være e-mails som ‘din ordre er afsendt’ eller endda ‘din ordre er blevet forsinket’.

Hvorfor skal du implementere e-mail-automatisering?

Det er utrolig effektivt at opsætte et e-mail marketing flow og lade systemet sende automatiserings-e-mails. Fordelen er at selve indholdet (ordlyden) af disse e-mails kun skal laves én gang og mere vigtigt er det, at e-mail-automatisering vil have en positiv indvirkning på dit salg og dine kunderelationer.

De fleste e-mails, vi modtager i dag, er generiske, og det er alt for lette at gennemskue at de mangler et personligt touch. Det er med andre ord let at se, at der er tale om en e-mail, der er kopieret i det uendelige, og hvor indholdet ikke er tilpasset den enkelte modtager. Den slags e-mails havner hurtigt i papirkurven. Men sender du derimod e-mails, der er rettidige, relevante og ikke generiske, så har du langt større chance for at nå kunden med dit budskab.

Dine potentielle kunder konverterer sjældent ved deres første besøg på din hjemmeside; Men ved at sende målrettede e-mails med relevant indhold, der er personligt, forbedres din succesrate markant.

Bedste automatiserede e-mails

Den bedste automatiserede e-mail bør indeholde følgende punkter:

  1. Giv mailen et personligt, relevant touch
  2. Overvej hvad din målsætning er
  3. Opdel i segmenter
  4. Udvælg og overvej dine kriterier

Gør mailen personlig

Du vil først og fremmest være sikker på, at de e-mails, som du sender, giver mening. Oprettelse af e-mail-automatisering i segmenter er en god måde, hvorpå du kan give dine mails et personligt præg. Derfor kan du med fordel opdele dine kunder i forskellige grupper.

Lad os for eksempel sige, at du har en person på din liste over kunder, der har købt flere produkter fra din webshop. Du vil nu sikre dig, at du sender e-mails til kunderne, som er relevante og giver værdi for netop disse kunder. E-mails, som kunderne finder gavnlige og relevante for deres forretning, og e-mails, der stemmer overens med alle de andre produkter, de har købt.

Målsætning

Hvad er din målsætning? Hvorfor bruger du tid på e-mail-automatisering, og hvad vil du opnå? Først når du har et klart mål, kan du skrive et klart budskab. Dit indhold skal kunne fange læserens interesse på et splitsekund. Hvis du har en veldefineret målsætning, så vil du også være i stand til at skrive en god automatiseret e-mail.

Overvej også om du vil sende opfølgende e-mails. Hvordan vil du forsøge at komme i kontakt med de kunder, der ikke svarer på dine e-mails? Og hvordan vil du reagere overfor de kunder, der faktisk svarer? Uanset hvilken strategi, som du vælger, så skal du hele tiden være opmærksom på, at du ikke sender de samme informationer til de samme personer flere gange, for derved irriterer du dine kunder.

Segments

Vi har allerede været inde på, at det kan være en god ide at segmentere sine kunder. Nedenfor giver vi dig et eksempel på, hvordan en segmentering kan se ud:

  • Industri og erhverv

Sørg for, at du segmenterer og gruppere dine kunder indenfor de forskellige brancher, som de tilhører. For på den måde kan du nemt målrette de rigtige produkt e-mails til de enkelte grupper. Segmenteringen gør dig i stand til at sende dem automatiserings e-mails, hver gang du lancerer et nyt produkt, og på den måde give kunderne præcis og relevant information.

Kriterier

Sørg for at implementere et godt værktøj, der kan håndtere, hvilke personer der er på din liste. Dermed får du også lettere ved at bestemme, hvad der skal udløse dine trigger e-mails. For eksempel vil du helt sikkert medtage personer på listen, der har foretaget køb, klikket på et link på din hjemmeside eller i en e-mail, du har sendt, eller som har indsendt en kontaktformular via din hjemmeside.

Eksempler på indhold, der kan skrives i en automatiseret e-mail

Der findes forskellige typer indhold, du kan oprette og derefter dele med dine kunder via e-mail-automatisering. Her bringer vi nogle af de mest brugte:

  • E-kursus

Du kan bruge e-mail-automation til at tilbyde dine kunder en kort instruktion i brugen af nye produkter. Det gør du ved at informere dem om et produkt, som du sælger og dele en masse relevant information med dem.

  • Opfølgning

Du kan også bruge e-mail-automatisering til at følge op på en kunde i salgsprocessen. Måske har din kunde brugt dit produkt i en måneds tid, og nu vil du gerne følge op og høre om deres oplevelser med produktet.

  • Mersalg

Du kan desuden bruge din marketing automation til at skabe et mersalg. Betydningen af mersalg er at forsøge at få dine kunder til at købe mere end blot et produkt. Du ønsker, at dine kunder skal få lyst til at købe flere af dine produkter. Når kunden har købt et produkt, så sendes der automatisk en e-mail med inspiration omkring flere af de øvrige produkter, som du har til salg.

  • Kontaktformular

Du kan også bruge automatisering af din e-mailmarketing, når en besøgende tilmelder sig dit nyhedsbrev eller udfylder kontaktformularen på din hjemmeside. Du kan have dit system sat op, så kunden automatisk modtager en e-mail med yderligere information, eller du kan måske sende kunden en rabatkode til brug ved deres næste køb.

Eksempler på den bedste automatisering af e-mailmarkedsføring

Som nævnt tidligere, så er indholdet vigtigt, når du opretter dine automatiserede e-mail markedsføringskampagner. Nu hvor du har fået et klart mål, og du ved hvilke brancher, som du vil henvende dig til, så lad os give dig et eksempel på, hvordan det kan se ud.

  • Sidevisninger

Lad os sige, at du vil have flere visninger på en ny side, som du har offentliggjort. Vi forestiller os, at siden handler om nogle helt nye fantastiske kaffebønner, som du er begyndt at forhandle. Indholdet på siden vil sandsynligvis omhandle alt omkring disse kaffebønner, plantagen, sorten osv. Du vil sikkert også skrive om, hvordan man dyrker kaffebønner generelt, hvordan man laver den bedste kop kaffe, og hvorfor netop disse kaffebønner er de bedste på markedet og hvor du kan købe dem.

Når du har oprettet alt dette indhold, så vil du gerne have folk ind og besøge siden. Du kan oprette en e-mail-automatisering baseret på dit indhold og din branche. Du kan sende e-mails, der omhandler de bedste kaffebønner i alle lande. Du kan medtage en video, der viser, hvordan man brygger den bedste kop kaffe. Du kan endda sende en e-mail med link til den bog, som du har skrevet om din rejse, der førte dig ind i kaffebranchen og hvor du fortæller personlige beretninger fra mange af de eksotiske steder du som kaffeopkøber har besøgt.

Du skal ikke bringe alt indhold i en e-mail, men fordele det ud over en periode. I hver enkelt mail er der et link ind til siden, som du har oprettet for dit nye kaffeprodukt.

Kom godt i gang. Start allerede i dag med at oprette dit første e-mail marketingsflow.