Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er sikkerhedsovervågning i WordPress?

Beskyt din WordPress-side

I denne artikel dykker vi ned i, hvad sikkerhedsovervågning er og ser på, hvad det betyder for dig som WordPress-bruger. Vi gennemgår også, hvordan vi arbejder med sikkerhedsovervågning hos one.com.  

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Sårbarheder i WordPress

WordPress har, takket være de mange tilpasningsmuligheder, vokset sig til at blive verdens mest brugte CMS. I øjeblikket er der 34.000 temaer og 65.000 plugins tilgængelige til WordPress. Det er naturligvis en stor fordel, men nogle gange også en sikkerhedsrisiko, fordi populær software desværre har en tendens til også at blive populære mål for hackere.  

Selvom sårbarheden er et svagt punkt, der gør WordPress mere udsat for hackerangreb, så er sårbarhed ikke ensbetydende med, at nogen aktivt udnytter denne sårbarhed til skadelige formål. Når du har kendskab til din WordPress-sides svage punkter, kan du nemmere beskytte din hjemmeside og dine data mod ondsindede angreb. Det er her sårbarhedsovervågning spiller en afgørende rolle.  

Det er din software, der er målet for hackerangreb 

En almindelig misforståelse om digitale sikkerhedstrusler er, at angrebet er rettet mod dig, hvis din side hackes. Dette er langt fra sandheden. Angrebene er nemlig yderst sjældent personlige. I stedet leder hackere efter svagheder i software, såsom populære plugins, temaer og hjemmesideværktøjer. På denne måde kan de få kontrol over et stort antal hjemmesider.   

Sikkerhedsovervågning forklaret

Formålet med sikkerhedsovervågning er at komme hackerne i forkøbet, ved at opdage sårbarheder og implementere sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter hjemmesiden mod angreb. For WordPress-hjemmesider gøres det ved dagligt at sammenligne installerede temaer og plugins med verdens største database for kendte sikkerhedssårbarheder. Afhængigt af deres sværhedsgrad tildeles sårbarhederne en score på 1 til 10 ifølge Common Vulnerability Scoring System (CVSS). Dette scoringssystem gør det nemmere at forstå sikkerhedsrisikoen, der er forbundet med de enkelte sårbarheder. Derefter grupperes scorerne i 3 risikoniveauer – lav, medium og kritisk. 

Derfor er det vigtigt, at din WordPress-side sikkerhedsovervåges

Sikkerhedsovervågning og tidlig opdagelse af sårbarheder er særligt vigtigt, hvis du har en WordPress-hjemmeside. WordPress er bygget af komponenter, der kan kombineres i det uendelige. Resultatet er fristende og nogle gange nemme mål for hackere. Som almindelig bruger kan det være svært at vurdere en komponent eller leverandøren af denne ud fra et sikkerhedsperspektiv. Efterhånden som komponenterne opdateres og nye funktioner introduceres, bliver det endnu mere udfordrende at holde styr på sikkerhedsrisiciene. 

Lad andre sørge for sikkerheden: sikkerhedsovervågning med Patchstack

Mød Patchstack, vores sikkerhedspartner. Patchstack er et online sikkerhedsfirma, der specialiserer sig i WordPress. En af de tjenester, de leverer, er adgang til verdens største database med WordPress-sårbarheder. Databasen opdateres dagligt, ved hjælp af et så kaldt bug-‘bounty’-program, der belønner etiske hackere, der finder og deler sårbarhedsoplysninger.  

Hvordan holder jeg min WordPress-side sikker?

Der er en række forskellige ting du kan gøre, for at holde din WordPress-side sikker. Du bør altid holde din WordPress-installation så ryddelig og enkel som muligt. Deaktiver og fjern komponenter, du ikke bruger. Jo færre komponenter desto bedre, fordi færre komponenter betyder en reducering af risikoen for ondsindede angreb.  
Du kan også vælge betalte premium-plugins eller i det mindste ‘freemium’ plugins og temaer, da dette garanterer, at du kan få support, samt at der er et team der løbende arbejder med at forbedre disse plugins. Gratis komponenter vedligeholdes på frivillig basis og sikkerhedsopdateres derfor ikke altid rettidigt.  

Du bør desuden undgå premium-komponenter, der sælges til lave rabatpriser på tredjepartssider. Det skyldes, at der er stor risiko for, at den software, du modtager, ikke vil fungere efter hensigten, eller at den indeholder skadelig kode.  

Sikkerhedsovervågning hos one.com

Det bedste du kan gøre for din hjemmesides sikkerhed, er at vælge et webhotel, der tilbyder daglig sikkerhedsovervågning. På den måde slipper du både for bekymringer og for besværet med at skulle vurdere sårbarheder og overvåge alle de komponenter og plugins, du installerer på din WordPress-side.  

Når du hoster din WordPress-side hos one.com, modtager du altid en notifikation, hvis vi opdager noget mistænkeligt på din hjemmeside. Du vil i disse tilfælde modtage en besked med information om, hvilken component, der har kendte sårbarheder, samt sårbarhedens CVSS score. Skulle du få besked om, at vi har opdaget en sårbarhed, beskytter du bedst din side ved at opdatere det sårbare komponent til den nyeste version. Hvis du har vores add-on Managed WordPress, udføres opdateringen automatisk og sømløst i baggrunden. Det betyder, at du kan bruge din tid på noget værdifuldt, mens vi sørger for sikkerheden på din WordPress-side. 

Vi reparerer mere end halvtreds tusinde sårbarheder årligt. Udover automatiseret sikkerhed inkluderer vores Managed WordPress add-on også fordele såsom visuelt testede automatiske opdateringer, tilgængelig kundesupport og oppetidsovervågning på farten i vores Companion-app. 

 

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support