Forårsfeber: Prøv hosting gratis i 3 måneder og få op til 90 % rabat på domæner. **

Benyt tilbud
.com
$ 5.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 1.99 $ 16.99 /1. år

Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er Managed WordPress hosting?

Gør dit arbejde lettere – vælg en Managed WordPress hosting

Managed WordPress-hosting betyder bogstaveligt talt, at nogen administrerer din WordPress-hjemmeside for dig.

Denne løsning adskiller sig fra en delt hosting-løsning, hvor du deler en server med adskillige andre hjemmesider verden over. Med Managed WordPress-hosting får du din egen server og al den personlige hjælp og rådgivning, som du har brug for.

vector

Kort om

Glossary

Med Managed WordPress administreres din WordPress hjemmeside af et team af eksperter, som tager sig af opdateringer, sikkerhed og andre tekniske aspekter, så du i stedet kan fokusere på at skabe indhold og drive din virksomhed.

Det som kaldes for ’Shared Hosting’ er som om, at du flytter ind i en lejlighed med femten andre mennesker. I skal dele værelser, køkken og badeværelse. På den anden side af gangen findes Managed WordPress-hosting, hvor du flytter ind i din egen lejlighed og ikke behøver at generes af nogen andre.

WordPress-hosting og hvorfor det er vigtigt

Forestil dig, at du lige har oprettet din WordPress-hjemmeside og nu gerne vil offentliggøre den. Først skal du dog lige tage stilling til, om du skal have en virksomhed til at hjælpe dig med at administrere dit WordPress-webhotel, eller om du skal hoste det på egen hånd. Mulighederne er langt større, hvis du lader en af de bedste WordPress-hostingudbydere hjælpe dig. Så kan du nemlig fokusere på det arbejde, der ligger foran dig i forhold til at få skabt en flot hjemmeside. Så hvis du vælger, at du vil have hjælp til at hoste din WordPress-hjemmeside, skal du dernæst beslutte, om du vil vælge Shared Hosting med andre hjemmesider under én server eller du foretrækker din egen Managed WordPress-hosting. 

Hvis du har et begrænset budget og ikke har brug for meget på din WordPress hjemmeside, så kan delt hosting være den rigtige hostingplan for dig. Men hvis du vil have alle de ekstra valgmuligheder, som kan forbedre din hjemmeside, så bør du vælge Managed WordPress-hosting. 

Forskellige features ved Managed WordPress-hosting

Managed WordPress-hosting kommer med en række forskellige fordele, der vil kunne løfte din hjemmeside til et andet niveau. Nogle af funktionerne i Managed WordPress-hosting ser du nedenfor: 

Support

Support fra WordPress-eksperter, så du altid kan få hjælp, hvis du støder ind i problemer.

Forbedret sikkerhed

Managed WordPress-hosting betyder også mere sikkerhed på din hjemmeside. Brugen af de rigtige sikkerhedsforanstaltninger vil gøre din hjemmeside mere troværdig i dine brugeres og kunders øjne. For eksempel vil din hjemmeside være beskyttet mod spam, og spambots vil ikke være i stand til at bruge din kontaktformular eller andre formularer, som du har på din hjemmeside.

En anden måde, hvorpå Managed WordPress-hosting øger it-sikkerhed, er ved løbende at give dig besked, når du har plugins, der skal opdateres. Plugins, der ikke er blevet opdateret i et stykke tid, er nemlig mere sårbare over for cyberangreb.

Ydeevne

Managed WordPress overvåger samtidig også din hjemmesides ydeevne. Du får løbende anbefalinger, som du kan implementere for at øge indlæsningshastigheden. 

Derudover vil din hjemmesides indlæsningshastighed med Managed WordPress-hosting forbedres betydeligt, da du ikke deler en server med andre hjemmesider, som du ville gøre med delt hosting.

Test-miljø

Du kan også oprette dit eget testmiljø og eksperimentere med din hjemmeside. Når du har fundet frem til nogle gode løsninger og besluttet dig for, at du er tilfreds med resultatet, så kan du uploade ændringerne fra dit testmiljø og til din hjemmeside.  

Brugervenlighed

Du behøver ikke være en teknisk it-ekspert for at håndtere Managed WordPress-hosting. Det er faktisk nemt at bruge, og det er ikke engang nødvendigt, at du har forstand på at kunne kode en hjemmeside. Brug i stedet tiden på at optimere indholdet på din hjemmeside og lad Managed WordPress Hosting klare resten. Din hostingudbyder vil tage hånd om alle de tekniske aspekter på din hjemmeside og gøre den attraktiv for dine brugere og kunder.

Hvem er Managed WordPress-hosting beregnet for?

Managed WordPress-hosting kan bruges af alle. Det kan f.eks. være til stor nytte, hvis du arbejder på et bureau, der udvikler hjemmesider. Men det vil også være en god løsning, hvis du er freelancer og iværksætter. Det vil gavne dig, hvis du har en e-handelshjemmeside, fordi hastighed, ydeevne og sikkerhed her vil være vigtige parametre. Men endnu vigtigere er det, at en Managed WordPress-hosting vil være en stor hjælp for dig, der ikke ønsker at beskæftige dig med de tekniske aspekter af din WordPress-hjemmeside, men i stedet hellere vil fokusere på den forretningsmæssige side.