Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.org
$ 7.99 $ 24.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er et WordPress plugin og hvad gør de på din hjemmeside?

Få en bedre hjemmeside med brug af WordPress plugins

Er du ny i brugen af WordPress, så har du sikkert hørt om WordPress plugins, uden måske helt forstå, hvad det går ud på, eller hvordan man bruger disse plugins.

vector

Kort om

Glossary

Et WordPress plugin er et værktøj, der kan føjes til en WordPress hjemmeside og tilføre hjemmesiden nye funktioner eller funktionalitet. Plugins spiller en afgørende rolle i opbygningen af en flot WordPress hjemmeside.

Plugins er populært sagt byggeklodserne til din hjemmeside. De er med til at give hjemmesiden et flot design, og så har de betydning for din SEO. Desuden kan de være med til at øge hastigheden på dit website osv. osv. Der findes stort set et plugin til alle formål.

I artikel her vil vi gå i dybden med, hvad plugins egentlig er, og give dig en bedre forståelse for, hvordan du med fordel kan bruge dem på din hjemmeside.   

Hvad er et plugin?

Et WordPress plugin er et lille stykke software eller et lille stykke kode, som bliver tilføjet til din WordPress hjemmeside. 

Hvert plugin indeholder en eller flere funktioner, der er med til at forbedre din hjemmeside, enten ved at tilføje nye funktioner eller forbedre de eksisterende.

Måske har du hørt om WordPress-temaer, men det er vigtigt at understrege, at disse er anderledes end plugins. Et WordPress-tema omfatter alle design-elementer, farver og skrifttype og bestemmer således, hvordan din hjemmeside kommer til at se ud. Et plugin er en funktion som tilføjes som et ’add on’, når først siden er oppe og køre. 

I princippet kan en WordPress hjemmeside godt fungere uden plugins, men for at få det optimale ud af siden, så vil det være nødvendigt at installere en eller flere plugins.

Men det er også nemt at installere plugins og kræver ikke forudgående kendskab til programmering, så hvorfor ikke vælge nogle plugins til dit website?

Hvilke er de bedste WordPress plugins?

Der findes tusindvis af WordPress plugins, og det kan derfor også godt være svært at vælge, hvilke plugins man skal bruge.

Men heldigvis er det sådan, at uanset om din hjemmeside er stor eller lille, og om du sælger sko eller skønhedsprodukter, så vil der altid være nogle plugins, som vil være med til at gøre din hjemmeside bedre og skabe en bedre brugeroplevelse.   

Hvilke plugins, som du skal vælge, afhænger helt af, hvilke behov du har og hvad du ønsker din hjemmeside skal kunne. Vi har nedenfor samlet en liste med 5 ‘must-have’ WordPress plugins og giver her vores bud på, hvorfor du skal vælge netop disse.

  1. Yoast SEO
    1. Yoast SEO er et SEO-værktøj, og et plug-in til søgemaskineoptimering til WordPress. Start med at skabe indhold og optimere din side ved at bruge relevante søgeord (keywords), meta tags, sitemaps osv. Yoast SEO tjekker løbende, hvor godt indholdet er optimeret og kommer med anbefalinger til, hvad der bør ændres eller justeres. 
  2. MonsterInsights
    • Dette er et Google Analytics plugin, som bl.a. gør dig i stand til at se, hvordan brugerne har fundet din hjemmeside, og hvordan deres adfærdsmønster er på dit website. 
  3. Redirection
    • Dette er et redirect plugin, som gør det let at styre dine 301 redirects, og som samtidig giver dig værdifulde data over samtlige klik på din side.
    • Værktøjet giver dig desuden over en komplet liste over alle ’404 Page Not Found’ fejl, og du kan i hvert tilfælde nemt tilføje den URL, hvor du vil have de besøgende sendt hen. 
  4. LiveChat
    • Dette plugin er et software til brug af live chat. Det smarte plugin gør dig i stand til at bruge live chat på din WordPress hjemmeside. Det virker også på smartphones, og giver dig derfor muligheden for at være i kontakt med dine brugere, når du er på farten, og eksempelvis yde ’real-time support’. En af de mange fordele er også at det loader hurtigt og dermed er med til at forbedre brugeroplevelsen.
  5. Pretty links Pro
    • Pretty Links er et plugin og et styringsværktøj til WordPress, der giver dig mulighed for at administrere affiliate links, se hvor mange der har klikket på de enkelte links, og samtidig forkorte alt for lange links, så de bliver lettere at dele.
    • Pretty Links Pro er et godt værktøj bl.a. for dig, der laver podcasts, eller til virksomheder og deres marketingsfolk, som kan have en fordel ud af at skabe korte URL-links i WordPress.

Hvor finder jeg WordPress plugins?

WordPress har en form for ‘WordPress Plugin bibliotek’. Her kan du vælge mellem tusindvis af forskellige plugins. Biblioteket er dynamisk, og der tilføjes nye plugins hver eneste uge. All plugins er som udgangspunkt gratis, men flere plugins har dog også en betalingsversion, hvor man tilbydes en række ekstra features.

Gratis plugin eller betalings-plugin

Der findes nærmest uendeligt mange gratis plugins at vælge mellem, og samtidig findes der også de mange betalings-plugin eller det som også kaldes for pro- eller premium-plugins.

Men når der nu er så mange gratis plugins, hvorfor skulle du så vælge et plugin, som der skal betales for at installere, når der ofte findes et godt gratis alternativ?

For det første, så er dokumentationen til gratis plugins typisk generisk og evt. support findes stort set udelukkende i diverse forum. Vælger du i stedet at bruge et betalt plugin, så er du garanteret løbende opdateringer, mens der også findes en supportafdeling, der arbejder på at løse de problemer, der bliver anmeldt af brugerne.

For det andet, så har de gratis plugins som regel kun de mest brugte basisfunktioner. Det kan være godt nok til de fleste websites, men ønsker man adgang til mere avancerede funktioner, så er det altså nødvendigt at købe et pro- eller premium-plugin. Endelig, så er det sådan, at hvis du vælger at installere et gratis plugin, så er det vigtigt, at du forholder dig til, hvem der udbyder produktet. Sørg for at læse anmeldelser, førend du installerer det nye plugin, så du ikke får installeret et plugin, der er designet til at hacke sig ind på din hjemmeside.

Er det sikkert at installere WordPress plugins?

Svaret er, at ingen plugin er 100 % sikre, men vi vil her give dig nogle tips til, hvad du skal holde øje med, inden du vælger at installere et nyt plugin.

  1. Tjek data førend du installerer nyt plugin 
    • Måske er det indlysende for de fleste, det som vi fortæller i det følgende, men vi vælger alligevel at nævne det. Det er en god ide at bruge lidt tid på at grave ned i databasen på det plugin, som du overvejer at installere og eksempelvis se efter, om indholdet er opdateret for nyligt. Undersøg også om det er muligt at kontakte udvikleren.
    • Vi anbefaler, at du holder dig til kendte salgsplatforme med et godt renomme som f.eks. CodeCanyon og ellers benytter dig af plugins, som er oploadet og tilgængelige i det officielle WordPress plugin bibliotek.
  2. Tjek udviklerens omdømme
    • Det er ikke sådan, at vi siger til dig, at du skal vide, hvor udvikleren gik i skole eller kende navnene på vedkommende familie og bedste venner. Men det er nu alligevel en god ide at foretage lidt grundigt research.
    • Prøv at Google udviklerens navn, og dukker der ikke noget som helst op, så undlad at installere dette plugin. I sådan et tilfælde vil du formentligt også falde over anmeldelser og måske endda ligefrem advarsler fra andre brugere. En måde at kontrollere troværdigheden af et plugin er også at undersøge, hvor lang tid ejeren har haft retten til dette plugin og prøv også at tjekke, hvor længe vedkommende har arbejdet som udvikler.
    • Findes der ikke nogen historik på vedkommende, så skyldes det højst sandsynligt, at folkene bruger dette plugin til at forsøge at få placeret en ondsindet kode (virus) på din hjemmeside.
  3. Tjek antallet af downloads
    • Når du vil installere et plugin, så er det muligt at se, hvor mange der aktuelt bruger dette plugin på deres WordPress side. Er der tale om et stort antal, så er det et godt udtryk for at udbyderen er troværdig.
    • En tommelfingerregel siger, at man helst skal prøve at undgå plugins, der har mindre end 1.000 downloads og helst vælge plugins med mere end 5.000 downloads.  
  4. Opdateringer
    • Plugins skal opdateres jævnligt, og man er i WordPress i stand til at se, hvor lang tid siden de forskellige plugins sidst blev opdateret. Som en generel regel kan man sige, at hvis et plugin ikke har været opdateret de seneste seks måneder, så bør man gå udenom det, og ikke installere det på sit website.     
  5. Ratings
    • Ratings og anmeldelser er vigtige. Hold øje med, hvornår anmeldelserne er fra, hvor lange og deltaljerede de er, og især hvordan udvikleren har reageret og svaret på anmeldelserne.
    • Vær ligeledes opmærksom på om udvikleren tilbyder at undersøge og løse de forskellige problemer som bliver anmeldt. Husk også at læse de anmeldelser, som omhandler sikkerheden.  

Hvordan installerer jeg et WordPress plugins?

For at komme i gang med at udnytte det fulde potentiale på din hjemmeside, så skal du vide, hvordan man installerer et WordPress plugin. Du kan sammenligne et plugin med en app til en iPhone. Nu handler det altså bare i stedet om din WordPress hjemmeside.

Først og fremmest skal du sikre dig, at du bruger wordpress.org og ikke wordpress.com. Ellers får du ikke adgang til WordPress plugin bibliotektet.

Start med at finde ud af, hvilket plugin som du vil installere, og find det dernæst i WordPress plugin biblioteket.

  • I menuen i venstre side vælges ’plugins’ og ’Tilføj nyt’.
  • Vælg eller søg efter det plugin, som du vil installere.
  • Klik på ’Installer nu’.

Afslutningsvis skal du klikke på ’Aktiver’ for at dit nye plugin virker.

Nu er dit nye plugin installeret og klar til brug.

Hvordan opdateres WordPress plugins?

WordPress er så smart indrettet, at du kan opdatere dine plugins med blot et enkelt klik.

Du skal blot klikke på ’Opdatering’ i venstremenuen, når du befinder dig i administrationspanelet. 

Hvis der tilgængelige opdateringer, så vil du automatisk se en besked om, at der er en ny WordPress plugin version klar til at blive installeret.

Det eneste, som du nu skal gøre er at klikke på ’Opdater plugin’.

Hvordan kan jeg slette et WordPress plugin?

Det er nemt at slette et WordPress plugin. Klik ind i administrationspanelet og deaktiver det plugin, som du ikke længere ønsker at bruge. Klik herefter på ’Slet’.  

Vær opmærksom på, at hvis du kun deaktivere dit plugin, så er det ikke slettet, og det kan dermed fortsat udgøre en sikkerhedstrussel på din hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at du husker at slette de plugins, som du ikke længere benytter. 

Hvor mange WordPress plugins kan man have installeret?

Er der grænser for, hvor mange plugins man kan have installeret på én gang? Rent teknisk er svaret nej. Men jo flere plugin der installeres, jo større er risikoen for, at der opstår sikkerhedsproblemer.

Men det handler ikke kun om sikkerheden. Installeres der for mange plugins kan det også påvirke, hvordan hjemmesiden performer, herunder hvor hurtigt siden loader. I værste fald risikerer du, at siden crasher. 

Derfor anbefaler vi, at man ikke installerer mere end højst 20 plugins. Hvis du deler server med mange andre hjemmesider, så bør du ikke installere mere end 5 plugins.

Nu ved du forhåbentligt en hel masse om plugins, og det er tid til at få lavet din WordPress hjemmeside.

Vidste du at one.com tilbyder en hurtig 1-klik installationsløsning. Du skal blot følge nedenstående instruktion trin for trin, for at installere WordPress på dit webhotel.