Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan laver man en blog?

En trin-for-trin guide til at lave din egen blog

Det kan være en sjov hobby at blogge online, og dele dine tanker med omverdenen. Med en personlig blog kan du dele dine interesser og historier med andre, og skrive om ting du interesserer dig for. En blog kan også være en god tilføjelse til en virksomhedshjemmeside, f.eks. ved at skrive omkring dine produkter eller de seneste trends inden for markedet.

I denne guide vil du lære alt det du har brug for at vide, for at starte en succesfuld blog.

Hvad koster det at starte en blog?

Det er ganske vist muligt at oprette en blog gratis, men det er ikke nødvendigvis en særlig god idé. Mulighederne er begrænsede, og skal du have mest muligt ud af din blog, så skal du betale for de ekstra funktionaliteter.

Derudover er det slet ikke dyrt at betale sig fra en professionel blog, og det behøver ikke at koste mere end en kop kaffe om måneden.

Der er selvfølgelig mulighed for at betale endnu mere, og derved f.eks. få premium WordPress-temaer der er skræddersyede til dit formål, men det vil ikke være nødvendigt for de fleste.

Hvordan starter man en blog?

Med disse fem trin kan du komme i gang med det samme:

  1. Vælg en hostingpakke
    Du har ikke behov for en stor og dyr hostingpakke til din blog. Vi anbefaler altid bloggere vores “Explorer”-pakke. Den passer perfekt til bloghjemmesider, og har alle de nødvendige funktioner.
  2. Registrér et domæne
    Et blog på dit eget domæne viser, at du er professionel, og det vil ofte lede til mere trafik, end ved et underdomæne. Det er som regel bedst at bruge din blogs navn som dit domænenavn. Efter du har valgt dit  domænenavn og gennemført din ordre, kan du logge ind på one.com-dashboardet.
  3. Installér WordPress
    På dit one.com-dashboard, skal du gå til “WordPress” for at installere WordPress på din hjemmeside. Her kan du vælge om du vil have din blog på dit primære domæne (hjemmeside.dk) eller på et underdomæne (blog.hjemmeside.dk). Hvis bloggen er en vigtig del af din hjemmeside, bør du vælge den første løsning. Når du har besluttet dig for det, kan du installere WordPress og oprette dine logindetaljer. At logge ind på dit WordPress-dashboard er ikke det samme som at logge ind på dit one.com-dashboard.
  4. Vælg et tema
    For at færdiggøre installationen, skal du vælge en titel og en tagline (et slogan), samt et tema. Et tema definerer udseendet på din hjemmeside, og som kunde hos one.com kan du vælge blandt vores temaer. Du kan til enhver tid skifte dit tema, og på dit WordPress-dashboard kan du finde tusindvis af andre, gratis temaer. Det anbefales at installere demodata.
  5. Blog løs
    Når installationen er færdig, kan du starte med at blogge! Gå til indlæg for at oprette nye blogindlæg og kategorier. Har du importeret demodata, kan du finde eksempler på indlæg her. Du kan slette eller ændre disse, når du ikke længere har brug for dem.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Hvordan får jeg min blog til at se godt ud?

Temaerne du kan vælge mellem under installationen af WordPress er alle udviklet af one.com, og tilbydes kun til dig som kunde. Du kan finde disse temaer i WordPress-dashboardet ved at gå til one.com -> temaer. Du kan starte en blog med alle temaer, men nogle af dem er udviklet med et særligt fokus på bloghjemmesider:

  • Express
  • Publisher
  • Showcase
  • Travelo

Vi anbefaler at du importerer demodataen fra det tema, du vælger. Dette får din bloghjemmeside til at se nøjagtigt ud som forhåndsvisningen, inkl. indholdet. Ved at importere demodata importerer du ægte blogindlæg, kategorier og sider. Dette gør det nemmere at komme i gang med din blog, da du kan bruge demodataene som eksempel på en godt udseende blog.

Under udseende -> temaer kan du finde tusinder af andre gratis temaer. Hvis du på et tidspunkt ikke er tilfreds med designet længere, kan du nemt installere og aktivere et nyt tema. Du kan også justere på dit nuværende tema ved at vælge din temas navn i sidebaren på dit WordPress-dashboard, eller ved at gå ind på udseende -> tilpas.

Hvordan starter jeg med at blogge?

Først når du er tilfreds med dit design, bør du begynde at blogge. Du har ikke lyst til at skulle tænke på designet, når du er begyndt at få besøgende til din blog. Når du er glad for designet, så kan du i stedet fokusere på det vigtigste: at skrive og udgive blogindlæg.

Udgive indlæg

Du finder alle dine eksisterende blogindlæg under indlæg -> alle indlæg, og du kan oprette nye under indlæg -> tilføj nyt. Du kan gemme indlæg du arbejder på som kladder, og udgive dem når de er færdige. Du kan med fordel skrive et par stykker i forvejen, som du kan udgive på samme tid. Ellers kan din blog godt se lidt tom ud.

Har du importeret demodatene fra et tema, kan du bruge disse som et eksempel på et blogindlæg. Glem ikke at slette eller gemme dem som en kladde, når du ikke længere har brug for dem.

Den almindelige WordPress-editor arbejder med blokke. En blok er en dle af en side eller et blogindlæg. Det kan være en titel, et afsnit, et billede eller en liste. Det er nemt at finde ud af, når først du kommer i gang. Vær dog opmærksom på, at demodatene i nogle temaer kan være skabt med  en gammel editor, frem for den nye med blokke. Hvis dette er tilfældet, vil der fremgå af et mærkat over teksten. Ved at gå ind i indstillinger kan du konvertere til bloksystemet.

I sidebaren til højre kan du vælge flere indstillinger til det enkelte blogindlæg. Det kan f.eks. være den URL, som blogindlægget får, hvilken kategori det tilhører, samt om besøgende kan efterlade kommentarer.

Du kan gemme en kladde og fortsætte med at skrive blogindlægget senere, ved at klikke på “gem kladde”. Med preview-funktionen kan du se, hvordan blogindlægget kommer til at se ud, når det er udgivet.

Udgiv-knappen placerer blogindlægget på din side, og gør den offentlig. Du skal først gøre dette, når blogindlægget er helt færdigt.

Opret kategorier

Kategorier gør det muligt at gruppere forskellige blogindlæg. Dette er meget brugbart for dine besøgende, da det gør det nemmere for dem at finde de blogindlæg, der interesserer dem. Du kan tilføje kategorier til menuen under udseende -> menuer.

Underkategorier gør det muligt at strukturere din blog endnu mere. En underkategori oprettes på samme måde som en almindelig kategori, men skal dog have en overkategori. En kategoristruktur kan f.eks. se sådan her ud:

  • Ferie
    • Sommerferie
    • Skiferie

I dette eksempel er ferie overkategorien, mens de to andre er underkategorier.

Brug af mediefiler

Mediefiler inkluderer billeder, videoer, lyd og dokumenter. Du kan blot tilføje disse som en blok, når du opretter et blogindlæg. Alle mediefiler samles i et bibliotek under medier. I dette bibliotek kan du også uploade mediefiler som du vil bruge senere på din blog.

Tilføj brugere

Har du behov for flere forskellige forfattere til dine blogindlæg? Dette kan gøres med brugerfunktionen. Den gør det muligt at tilføje brugere og give dem en rolle. Rollen bestemmer hvad de kan gøre i WordPress-dashboardet.

Alle roller, bortset fra abonnent, kan oprette blogindlæg. Den primære forskel mellem forfatter og bidragyder er, at forfatteren kan udgive blogindlæg, mens bidragyderen kun kan skrive dem. Forfatteren kan kun redigere sit eget indhold, mens en redaktør kan redigere alle blogindlæg. Administratoren har ingen restriktioner, og er den eneste rolle med adgang til indstillinger og plugins.

Hvordan får jeg flere besøgende på min blog?

At starte en blog er både sjovt og spændende, men uden besøgende forgår det hurtigt. Heldigvis har vi et par gode råd for at skabe mere trafik til din blog.

Skriv godt indhold
Dette er selvsagt det mest vigtige. Din blog vil ikke tiltrække og holde på særligt mange besøgende, hvis indholdet ikke e rgodt. Derfor skal du udgive interessante og iøjnefaldende blogindlæg, uden brug af besværligt sprogbrug eller fyldt med fejl. Godt indhold vil motivere de besøgende til at vende tilbage, og sammen med nye besøgende vil det samlede antal besøgende vokse.

Brug marketingkanaler
Brug onlinemarketing for at nå flere folk og holde på dem. Kom i gang med SEO for at komme højere op i rangeringerne hos søgemaskinerne, og brug e-mailmarketing for at holde dine besøgende opdaterede på nye indlæg og andre blogrelaterede nyheder.

Opret sider på sociale medier
Sociale medier kan være guld værd for enhver blog. Opret sider på sociale medier for at skabe mere interaktion med dine følgere, og for at holde dine følgere informeret om opdateringer og nye blogindlæg. Giv dine besøgende muligheden for at dele dine blogindlæg på deres egne sociale medier. Dette er en god måde at opnå flere besøgende på.

At få flere besøgende tager tid. Din blog har brug for tid til at vokse, og du får ikke tusindvis af nye besøgende med det samme.

Hvilke plugins er brugbare for min blog?

I WordPress-dashboardet kan du gå til one.com -> plugins for at se en liste over anbefalede plugins. Vi anbefaler disse plugins til alle WordPress-hjemmesider, fordi de har flere gode funktioner såsom:

  • Øge din blogs tekniske performance
  • Højne sikkerheden på din blog
  • Hjælpe dig med online marketing og sociale medier
  • Beskytte din blog mod spam

Ud over vores anbefalede plugins, er der mange andre brugbare plugins til din blog. Her er et par stykker:

  • Editorial Calendar – En indholdskalender til at skemalægge dine blogindlæg.
  • Starbox – Tillader dig at personificere forfatter-informationsboksen, hvilket er godt, hvis du har flere forfattere.
  • wpDiscuz – Gør din kommentarsektion langt bedre.

Før du installerer et plugin, skal du altid undersøge anmeldelserne, antallet af installationer, samt hvornår det sidst blev opdateret. Der er mange plugins, der kan skade din hjemmeside. Derfor skal du kun installere plugins der har gode anmeldelser, mange downloads og er opdaterede.