Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvilke er de bedste WordPress temaer?

8 WordPress temaer, der vil forbedre din hjemmeside!

Nedenfor har vi udarbejdet en liste med 8 WordPress-temaer, der kan få din hjemmeside til rent visuelt at blive præsenteret på en flottere måde. Hvis du er på udkig efter de bedste temaer til din WordPress hjemmeside, så læs med her. 

Vi lover dig, at vi ikke giver dig en masse uoverskuelig information og heller ikke præsentere dig for en masse knap så relevante WordPress temaer. Her får du udelukkende en præsentation af de bedste temaer, som kan gavne din forretning. 

Vi har håndplukket nogle temaer, som passer til forskellige brancher, og driver du f.eks. en restaurant, så har vi selvfølgelig det helt rigtige tema til dig. 

Ud over at vi anbefaler nogle af de bedste temaer som findes, så er de tilmed også gratis at bruge. 

Når du har valgt et tema og skal downloade det, så guider vi dig gennem processen, og vi giver dig samtidig en forståelse for, hvorfor netop det valgte tema kan være nyttigt at bruge, når du vil udvikle og styrke din forretning. 

Opret din hjemmeside med WordPress

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Hvad er WordPress-temaer?

At have et af de bedste WordPress-tema er vigtigt, når du driver en seriøs forretning, som har tilknyttet en hjemmeside. Et godt tema er nemlig med til at fange og fasholde de besøgendes interesse. 

Har du nogensinde besøgt en hjemmeside, hvor du straks blev betaget af det flotte design? Hvis det er tilfældet, så har du sikkert klikket rundt på sitet for at se flere sider og nyde det lækre design. Det er lige præcis den følelse, som vi her vil arbejde os hen imod at kunne præsentere for dine besøgende. Et WordPress tema og et design, der begejstrer og skaber lyst til at gå på opdagelse på hjemmesiden. 

De mest almindelige WordPress temaer har et design bestående af en overskrift, en sidebjælke til højre eller venstre samt hovedindholdet centreret på midten af siden. Dette kan f.eks. bestå af både billeder og tekst. At vælge det rigtige tema til sin forretning afhænger af, hvilken type virksomhed, du driver. Hvad sælger du via din hjemmeside? Hvis du f.eks. sælger boliger, så skal du prøve at finde et tema, der fungerer godt, når du vil vise mange billeder på en flot og inspirerende måde. Det kan være, at dine besøgende kun ser et stort billede af for eksempel et køkken øverst på siden, og længere nede ses så en overskrift samt adgang til at se flere billeder i et billedgalleri.  

Ubegrænset antal WordPress-temaer

WordPress har virkelig formået at please sine brugere, når det gælder antallet af temaer, som der kan vælges imellem. Der findes i dag slåedes over 10.000 tilgængelige WordPress-temaer.

WordPress har fået skabt et stort fællesskab for udviklere og designere, der arbejder på at skabe tusindvis af nye temaer. Det har sat turbo på udviklingen. Men for den enkelte bruger kan det føles som en stor mundfuld at skulle vælge det perfekte og mest pålidelige WordPress-tema. Heldigvis er mange af de bedste WordPress-temaer ganske gratis at benytte. Det betyder, at du kan teste og lege med forskellige temaer, indtil du finder lige netop dit favorit-tema.

Hvorfor er det vigtigt at have det bedste WordPress-tema?

At bruge et af de bedste WordPress-temaer, med de bedste anmeldelser og højeste ratings, kan være med til at forbedre din virksomheds omdømme og styrke oplevelsen og kundetilfredsheden hos slutbrugeren.

Fordelene ved at vælge et godt tema er bl.a.:

– Du kan nemt optimere layoutet på din hjemmeside ved at tilpasse farver, typografier og andre elementer. Ved at gøre dette bliver din hjemmeside helt automatisk mere attraktiv at besøge.

– De bedste WordPress-temaer opdateres konstant og hjælper bl.a. med at forhindre virusangreb.

– WordPress-temaer giver dig mulighed for at tilføje en lang række spændende funktioner, som giver en bedre oplevelse, og som får brugerne til at blive længere tid på dit website. 

– Du kan let fastholde kvaliteten af din hjemmeside og de gode placeringer i Google ved brugen af SEO-optimerede koder.

Det er vigtigt, at du gør dit forarbejde ordentligt, førend du downloader et WordPress-tema. Undersøg om udbyderen er pålidelig, og sørg for at temaet er kvalitetssikret og fungerer godt. Det er også en god ide at læse anmeldelser og tjekke ratings, før du beslutter dig for, hvilket WordPress tema, som du vil bruge. 

Nu hvor vi har givet dig en bedre forståelse for vigtigheden af, at du får valgt et godt og anerkendt WordPress-tema, så lad os gennemgå nogle af vores foretrukne temaer, der forhåbentlig vil gavne dig og din forretning. Husk på, at når du vælger tema, så er det ikke ligegyldigt, hvad du vælger. Det er vigtigt, at du i dit valg tager hensyn til, hvilken type virksomhed, du driver.

Top 8 must-have WordPress-temaer til din virksomhed

På vores liste har vi samlet en række WordPress-temaer, der helt sikkert kan være med til at løfte kvaliteten af din hjemmeside og dermed styrke din forretning. Vi har sammensat listen, så vi rammer bredt, og der vil helt sikkert være et tema, som også passer til den type af virksomhed, som du driver. 

For nye hjemmeside-ejere

  • Awaken

Awaken har et elegant layout i magasinstil, som er struktureret i forskellige sektioner. Dette WordPress-tema er smukt udformet og designet på en måde, så det kan skaleres op i takt med at din forretning udvikler sig. Der er også en Pro (betalings) version, der giver dig adgang til flere funktioner såsom AJAX-widgets og muligheden for at lave ekstra slide-shows. 

Awaken-temaet er fantastisk, hvis det er første gang, du har en hjemmeside. Det er et enkelt og smukt tema, der er nemt at arbejde med. Det vil helt sikkert være et godt for nybegyndere, der ikke ønsker et alt for kompliceret WordPress-tema. Vores råd er; start med et godt og enkelt tema og tag så næste skridt herfra, når du føler at tiden er moden til det. 

  • Astra

Astra er et andet WordPress-tema, der er fantastisk til nye hjemmeside-brugere. Astra-temaet indeholder adskillige gratis udvidelser, hvilket er fantastisk, da du så ikke behøver bekymre dig om at skulle skifte tema, blot fordi du vil løfte din hjemmeside til et nyt niveau.  

Astra-temaet tilbyder en god strømlinet oplevelse. Der er forskellige tilpasningsmuligheder, som det er let at implementere, og så behøver du heller ikke bekymre dig om indlæsningstiden. Derudover er der en onlineshop inkluderet i temaet. Hvis du lige er startet op med din webshop, så er dette lige et tema for dig.

Restaurant/café ejere

  • Auberge

Auberge er et fremragende tema, der er udviklet og tilpasset til restauranter og caféer. Temaet indeholder bl.a. sektioner til menuer og reservationer. Det er designet på en flot og enkel facon og er perfekt til alle, der ønsker at starte en virksomhed indenfor restaurationsbranchen og med det samme kunne have en hjemmeside klar. 

Auberge er et moderne tema med brugerdefinerede farver og et responsivt design. Du kan dele dine velsmagende opskrifter med dine kunder eller, via forskellige madmenuer, dele den lækre mad, du serverer i din restaurant eller café.

Rejsebureauer og bloggere 

  • Travel Way

Hvis du driver en rejseblog eller et rejsebureau, så er Travel Way temaet helt sikkert noget for dig. Du kan dele alle de fotos, du har taget under dine rejser. Derudover er temaet også yderst relevant, hvis du driver et rejsebureau. Du kan nemt præsentere dine destinationer, og du kan også kombinere temaet med WooCommerce-pluginet, hvilket gør dig i stand til at sælge pakkerejser, eller som blogger måske sælge rejseguides eller videoklip online.

Temaet er responsivt, og designet er moderne med brug af nogle flotte grafiske løsninger.

Optimer din hjemmeside

  • Zakra

Hvis du vil være sikker på, at din hjemmeside er SEO-optimeret, så er Zakra et fantastisk WordPress-tema. Zakra-temaet er super hurtigt, når det indlæses, og så er det optimeret til de store søgemaskiner som Google og understøtter forskellige SEO-plugin. Ved at bruge Zakra har du mulighed for at forbedre din hjemmesides placeringer i Google og dermed optimere din forretning. 

Zakra WordPress-temaet er fleksibelt og fremstår meget professionelt. Du kan bl.a. drive en hjemmeside med forskellige ydelser eller en WooCommerce (online)-butik for blot at nævne nogle få muligheder.

Formelle, informative hjemmesider

  • EduPress

Driver du en hjemmeside, hvor store mængder af data skal struktureres og præsenteres på en let og overskuelig måde, så er det vigtigt, at hjemmesiden understøttes af en god informationsarkitektur. 

En god informationsarkitektur forenkler navigationen, og hjælper de besøgende til hurtigt og ubesværet at finde de oplysninger, de leder efter. EduPress-temaet er et tema, der hjælper dig med netop dette.

EduPress-temaet har et moderne, lækkert design (to-kolonne layout) og er superlet at navigere rundt i. Tænk for eksempel på alle de universitetshjemmesider, du har besøgt, og hvordan deres tema understøtter den informationsarkitektur, som et universitet har brug for. Dette tema fungerer godt for alle, der driver uddannelses, forretnings-, virksomheds- eller nonprofit-hjemmesider.

WooCommerce support

  • Athena 

Athena er et fantastisk WordPress-tema med indbygget support til WooCommerce og andre funktioner rettet mod mindre virksomheder. Hvis du vil sælge produkter eller tjenester på din WordPress-hjemmeside, så understøtter Athena-temaet netop disse muligheder.

Det responsive Athena-tema rummer en lang række nyttige funktioner. Samtidig er det meget brugervenligt, hvilket naturligvis i sidste ende er med til at løfte slutbrugeroplevelsen.

Du kan både bruge Athena-temaet, hvis du driver en hjemmeside som restauratør, freelancer, fotograf eller har et kreativt mediebureau. Temaet er også mobil-responsivt, hvilket helt sikkert er et plus. Du kan tilpasse dit website, og give det et personligt touch, ved at vælge mellem de mange farveindstillinger, og du behøver ikke engang at kunne arbejde med kodning.

Tema for kreative

  • Morphology Lite

Morfologi Lite er et meget visuelt WordPress-tema. Temaet giver dig mulighed for at oprette en attraktiv hjemmeside med mange billeder. Hvis du f.eks. er fotograf eller designer, passer dette tema perfekt til dig.

Hvis du ønsker at integrere en e-handelsløsning, hvis du f.eks. vil sælge dine fotografier, så har pro-versionen inkluderet WooCommerce-integration.

Morphology Lite er responsivt og har et moderne design. Du kan tilpasse temaet efter dine ønsker, og du kan bl.a. oprette flotte gallerier med brugen af dette WordPress-tema.

Vi er nu nået til vejs ende, efter at vi har præsenteret dig for en række forskellige WordPress-temaer. Hvert tema på listen kan være med til at gavne din forretning og styrke din branding. 

Hvis du er nybegynder eller f.eks. leder efter det bedste WordPress-tema til din café eller restaurant, vil vores anbefalinger kunne hjælpe dig. Alt hvad du skal gøre er at installere det tema, der passer bedst til din forretning og så ellers se, hvordan din forretning tager fart.

Opret din hjemmeside med WordPress

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support