Hvad er IPv6?

Hvad er en IP-adresse? 

Du har måske allerede hørt om IP-adresser. Når du første gang går online med en ny internet-enhed, tildeler din internetudbyder enheden en IP-adresse. Adressen kan identificeres af alle, der ønsker at oprette forbindelse til dig. Således er IPv6-adressen din internetprotokoladresse. 

En IP-adresse, der kan se sådan her ud; 192.168.1.1, bruges altså til at din enhed kan findes.

Prøv at se på disse numre som gadeadresser og særskilte lejlighedsnumre i en etageejendom. Forestil dig nu, at du bor på en vej med flere etageejendomme. Du bor selv i lejlighed nummer 3. Naboejendommen har sikkert også en lejlighed, der har nummer 3. Hvilken lejlighed, som er din lejlighed vil fremgå af den unikke talkombination. På den måde vil din lejlighed ikke kunne blive forvekslet med nogen anden. Hvert hus og hver lejlighed har altså en unik talkombination, og på den måde er systemet bygget op, så alle kan finde frem til, hvor du bor.    

Det samme gælder IPv6-systemet. Når vi skriver en internetadresse i vores browser, bliver den oversat til en talrække, som peger hen mod den computerenhed, hvor netstedet fysisk findes. Hvert eneste apparat har sin helt egen adresse. Hvis du ikke havde en IP-adresse, ville du sandsynligvis ikke kunne læse denne artikel på din computer eller mobiltelefon. Når du kan læse den, så skyldes det, at browseren sender oplysningerne til din IP-adresse, ligesom hvis nogen sendte et brev til din fysiske hjemmeadresse.

IPv4 vs IPv6

Lad os prøve at uddybe forklaringen på, hvad en IPv6-adresse er. Før IPv6-adressen var der IPv4. IPv4 er den eneste anden version, der er tilgængelig i internetverdenen. Som tingene er lige nu, er det enten IPv4 eller IPv6.

IPv4 blev introduceret i 1980. Som forklaret ovenfor er det et system, der gør det muligt for os at forbinde vores enheder, hvad enten det er en bærbar computer eller en mobiltelefon, til internettet. IPv4 bruger fire tal adskilt af tre perioder. Med andre ord, en sekvens på 32 bit.

Selvom IPv4 betragtes som rygraden for al moderne internetvirksomhed, er der et problem. Lad os forestille os, at IPv4 er som en bilnummerplade. Hvis pludselig også cykler, barnevogne og løbejul skulle have en nummerplade, så ville man risikere at løbe tør for talkombinationer. Det er det som er sket med IPv4 og grunden til, at man er gået over til brugen af IPv6. 

For IPv4 bruger en 32-bit adresseringsordning til at understøtte enheder. 32-bit giver cirka 4,3 milliarder enheder (talkombinationer). Det lyder måske som et stort tal, men det er det faktisk ikke. Problemet er, at der i dag er alt for mange enheder, som har brug for en IP-adresse. Tænk bare på én person, der måske ejer en computer, en mobiltelefon og et smartwatch. Det kræver tre IP-adresser alene til denne ene person. Verden har derfor brug for en internetprotokol, der kan understøtte mere end 4,3 mia. enheder, og det er derfor IPv6 er blevet udviklet.

IPv4

Du spekulerer måske nu på, hvordan man så forholdsvis længe har kunnet nøjes med at bruge IPv4 internetprotokollen. Forklaringen er, at IPv4 får hjælp fra NAT (oversættelse af netværksadresse). 

Der findes offentlige og private IP-adresser. Hvis du vil surfe på internettet, skal du have en offentlig IP-adresse, mens private IP-adresser bruges internt, hvad enten det er hjemme eller på kontoret. Hvis du har tre enheder i din husstand, bruger du sandsynligvis ikke tre offentlige IP-adresser, fordi det er for dyrt og samtidig spild af offentlige IP-adresser. Husk på, at vi kun har 4,3 milliarder af dem. 

For at kunne surfe på internettet, uden at spilde offentlige IP-adresser, kan vi bruge en router, der tildeler vores forskellige enheder en privat IP-adresse. Når du derhjemme vil surfe på internettet, bliver din enheds private IP-adresse oversat i NAT til den ene offentlige adresse, som vi har fået til hele husstanden. På den måde undgår du at skulle bruge eksempelvis tre IP-adresser, én til hver enhed i dit hjem. 

Dybest set oversætter NAT privat til offentligt og offentligt til privat. Det har dog vist sig, at det ikke kan fortsætte, uden at der opstår sikkerhedsproblemer.

Hvad er IPv6 så egentlig?

Så hvad er IPv6 så egentlig? IPv6 kan understøtte 128-bit skema-adresser. Dvs. at størrelsen af adressefeltet er på 128 bit, mens den gamle IPv4 standard, som bekendt kun er på 32 bit.

IPv6 gør det muligt, at 340 sekstillioner enheder kan have sin egen unikke adresse. Skal der sættes nuller på det tal, så skal der altså tilføjes 36 nuller.

IPv6 forbedrer samtidig ydeevnen helt enormt og kan automatisk konfigurere sig selv. Derfor er brugen af NAT ikke længere nødvendigt og fremfor alt, så er systemet mere sikkert.

IPv6 er det nye moderne internet. Med antallet af smartphones, smartwatches, tablets, tv og køleskabe osv. osv., der alle skal have internetadgang, har vi brug for en masse nye IP-adresser, og det har vi fået med IPv6. 

IPv6 adresser på one.com

På one.com har vi allerede foretaget et skifte af alle abonnementer fra IPv4 til IPv6-standarden.

Skiftet til IPv6 betyder en række væsentlige fordele for vores brugere:

● Dit DNS (Domain Name System)

Dine DNS-indstillinger i kontrolpanelet er sandsynligvis blevet lidt mere detaljerede. For eksempel kan du nu tænde og slukke for adgang til dit domæne via IPv6 ved at ændre på de respektive “standard web-DNS-indstillinger.”

● Ingen forsinkelser

Da flere og flere internetudbydere som standard tillader deres kunder at få adgang til internettet via IPv6, vil dette reducere ventetiden og gøre internettet hurtigere.

● Fremtidssikret

Vigtigst af alt, så er dit domæne blevet fremtidssikret. Alt foregår ’bag linjerne’ hos os, og du skal ikke foretage dig noget. Du kan i stedet bruge tiden på at opbygge din perfekte WordPress hjemmeside. 

Implementeringen af IPv6

Ikke alle internet-udbydere har implementeret den nyeste IPv6-protokol, som vi har gjort på one.com. Selvom implementeringsprocessen kan være både tidskrævende og dyr, så er den i gang med at blive udrullet i mange lande. Japan, Indien og USA er længst med implementeringen af IPv6, men mange flere virksomheder og lande vil følge efter.

Man skal dog ikke være bekymret over IPv4s skæbne og vores alle sammens eksistens på internettet. Teknisk set, så løb vi tør for IPv4-adresser engang mellem 2011 og 2018. Dette betyder imidlertid ikke, at IPv4 lukkes, da mange virksomheder genbruger eller sælger disse IP-adresser. Det som vi med sikkerhed vil opleve, er en naturlig overgang til IPv6 uden at de fleste internetbrugere vil mærke noget til det.