Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

DNS-server svarer ikke – sådan løser du problemet!

Guide med 6 enkle trin

Hvis beskeden DNS-server svarer ikke er dukket op på din computer eller smartphone, så har vi løsningen til dig. Vi har nemlig lavet en guide, der hjælper dig med at fejlsøge og løse problemet på kun 6 trin. Læs hele artiklen for at finde ud af, hvordan du kan skifte DNS-server og øge sikkerheden, når du surfer på nettet. 

Vad betyder DNS-server svarer ikke?

En DNS-server er en computer, der tolker de adresser, du indtaster i din browser. Når du fx indtaster one.com i din browser, sendes en anmodning til en DNS-server, der svarer med den IP-adresse, der fører til one.com. Det kunne for eksempel være 195.47.247.8. Din computer sender derefter en anmodning til 195.47.247.8 for at hente og vise hjemmesiden. Når du modtager besked om at DNS-serveren ikke svarer, betyder det, at den server, der skal oversætte web-adresser til IP-adresser, ikke fungerer korrekt. 

Når du surfer på nettet, sender din computer ikke altid anmodninger til din DNS-server. IP-adresser kan også gemmes på din computer for at sikre, at hjemmesider indlæses hurtigere. Hvis en DNS-server ikke svarer, kan det derfor også betyde, at der er opstået en fejl på din computer eller i den router, du bruger. Fejlen kan med andre ord have flere forskellige årsager. I denne guide hjælper vi dig med at finde fejlen. 

DNS-server svarer ikke — løsninger

I denne guide hjælper vi dig med at finde årsagen til, at beskeden DNS-server svarer ikke, dukker op på din computer eller smartphone. Sidst i artiklen giver vi dig også tips til, hvordan du enkelt kan skifte din DNS-server for at gøre det sikrere at browse på nettet.  

1. Skift til en anden browser

En almindelig årsag til, at DNS-serveren ikke svarer, er en fejl, der opstår i din browser. Browseren kan gemme DNS-oplysninger for, at hjemmesiderne, du besøger, skal kunne indlæses hurtigere. Disse oplysninger kan nogle gange være forkerte. Hvis fejlen er i din browser, kan du nemt løse problemet. Start med at prøve om siden kan vises i en anden browser. Kan den det? Så er fejlen i din browser. Her anbefaler vi, at du rydder cache i browseren 

Hvis fejlen opstår på iPhone eller Android-mobiltelefon, er det naturligvis ikke altid, du har mulighed for at prøve en anden browser. Det samme gælder, hvis du bruger en Mac- eller Windows-computer, og du ikke har en anden browser installeret. Så kan du i stedet starte med at rydde browserens cache for at se, om det løser problemet. 

2. Prøv fra en anden enhed

Hvis du har prøvet en anden browser eller ryddet cache, uden at det løste problemet, er det en god idé at prøve en anden enhed på det samme netværk. Hvis du bruger en computer, kan du fx prøve fra en smartphone på det samme netværk. Hvis du herefter fortsat får den samme fejlmeddelelse på din smartphone, er der tre mulige årsager:  

  1. Den hjemmeside, du besøger, har et DNS-problem. Prøv en anden URL for at se, om den virker. Hvis en anden URL ikke virker: læs trin 3 i denne vejledning. 
  1. Din bredbåndsudbyder har problemer: fortsæt til trin 4
  1. Fejlen opstår i din router: se trin 5. 

3. Brug en anden internetforbindelse

Hvis du har en smartphone, kan du slå Wi-Fi fra og bruge dit mobile netværk i stedet, for at tjekke, om du får den samme fejlmeddelelse her. Skulle du også her få besked om at DNS-serveren ikke svarer, betyder det sandsynligvis, at det websted, du forsøger at tilgå, har et problem. Her kan det være nødvendigt at kontakte ​​hjemmesidens administrator, for at finde en løsning.  Hvis det er din egen hjemmeside, der har problemer, kan du kontakte kundesupport eller skifte til et webhotel med høj oppetid. 

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

4. Skift DNS

I de fleste tilfælde bruger du sandsynligvis din bredbåndsudbyders DNS-server, når du browser. Det giver oftest den hurtigste oplevelse på nettet, fordi serveren typisk er placeret tæt på dit hjem. Det kan dog alligevel godt være din udbyders DNS-server, der er årsagen til problemet. For at udelukke det kan du skifte DNS-serveren på din computer eller smartphone. Forsvinder fejlmeddelelsen, når du gør det, er problemet hos din operatør. Nedenfor finder du anvisninger til, hvordan du skifter DNS ved hjælp af Windows, Mac, Android og iPhone: 

Windows 11

  1. Højreklik på Windows-knappen 
  2. Vælg Indstillinger 
  3. Klik på Netværk og internet 
  4. Vælg den forbindelse, du bruger, for eksempel Wi-Fi 
  5. Vælg Rediger ud for DNS-servertildeling 
  6. Indtast 1.1.1.1 under Foretrukken DNS og 9.9.9.9 under Alternativ DNS

Mac

  1. Klik på Apple-ikonet øverst til venstre 
  2. Vælg Systemindstillinger 
  3. Vælg Netværk 
  4. Klik på din nuværende forbindelse, for eksempel Wi-Fi 
  5. Vælg Avanceret 
  6. Klik på DNS 
  7. Klik på + 
  8. Indtast 1.1.1.1

Android (12+)

  1. Åbn Indstillinger 
  2. Tryk på Netværk og internet 
  3. Vælg Privat DNS 
  4. Vælg Privat DNS-udbyderens værtsnavn 
  5. Indtast 1.1.1.1 
  6. Tryk på Gem

iPhone

  1. Gå til Indstillinger 
  2. Tryk på Wi-Fi 
  3. Klik på i-ikonet ved siden af dit nuværende netværk 
  4. Vælg Konfigurer DNS 
  5. Tryk på Manuel 
  6. Vælg Tilføj server 
  7. Indtast 1.1.1.1 
  8. Tryk på Gem

5. Genstart din router

I nogle tilfælde kan et DNS-problem også skyldes en fejl i din router. Her er det første skridt altid at genstarte routeren. Tag netværksledningen ud af stikkontakten, og vent ti sekunder, før du sætter den i igen. 

Hvis det ikke hjalp, og det næste trin i denne guide heller ikke hjælper, kan du nulstille routeren ved at trykke på Reset-knappen på den. 

6. Slå VPN og andre forbindelser fra

Hvis du har mere end én aktiv forbindelse, kan der også opstå problemer. Hvis du fx bruger en VPN eller proxy, kan du prøve at slå den fra. Sørg for, at du kun har én aktiv forbindelse til internettet. Du bør også deaktivere Bluetooth på din computer, da det i nogle tilfælde bruges til netværksforbindelser. 

Virker det stadig ikke? 

Hvis du stadig ikke har fundet en løsning, kan du prøve at kontakte din bredbåndsoperatør. De kan sandsynligvis hjælpe dig med fejlfinding. Skulle det ikke løse problemet, kan du kontakte producenten, der har lavet den enhed, der ikke fungerer korrekt.  

Bonustip: øg sikkerheden med DNS

I trin 4 gennemgik vi, hvordan du ændrer DNS på dine enheder. Ændring af DNS er ikke kun en metode til fejlfinding, det kan også øge ydeevnen, styrke sikkerheden og beskytte dit privatliv.  
 

Der findes mange forskellige DNS-servere at vælge mellem. Nedenfor finder du en liste over nogle af dem, inklusive fordelene ved dem.  Sidst i afsnittet beskriver vi, hvordan du kan skifte til en anden DNS-server på din router i stedet for at gøre det på alle dine enheder.  

1.1.1.1

1.1.1.1 er en DNS-server fra Cloudflare, som er en virksomhed, der blandt andet sælger CDN-tjenester. 1.1.1.1 har hovedsageligt to fordele: 

  1. Det er en af ​​de hurtigste DNS-servere. 
  1. Cloudflare gemmer ingen oplysninger, om hvordan du bruger internettet. 

Ifølge Cloudflare gemmer mange andre DNS-servere oplysninger om websteder, du besøger og sælger oplysningerne videre til tredjepart. 1.1.1.1 gemmer ingen data om dig og er derfor et godt valg, hvis du vil beskytte dit privatliv.  

9.9.9.9

Quad9 drives af en nonprofitorganisation i Schweiz. De tilbyder også en DNS-server, der er privat, da den ikke gemmer nogen information om brugere. Desuden øger den sikkerheden for alle brugere ved aktivt at blokere adresser, der kan indeholde skadelig software.

OpenDNS

OpenDNS er en DNS-server fra Cisco, der tilbyder filtreret DNS. OpenDNS har filtre for skadeligt indhold og voksenindhold. Den er derfor velegnet til husstande eller organisationer, hvor børn bruger internettet. Beskyttelse er ikke garanteret, men serveren kan gøre det sværere for børn ved et uheld at besøge hjemmesider med upassende indhold. DNS-serveradressen for OpenDNS er 208.67.222.123 og 208.67.220.123.

Skift DNS på din router

Det kan være kompliceret at indstille DNS-server på alle enheder i hjemmet, men heldigvis findes der en nemmere metode! Du kan nemlig nøjes med at skifte DNS-serveren på din router, så vil alle enheder på netværket bruge den samme DNS-server.  
 

Du kan skifte DNS-serveren i din router ved at gå til indstillingerne på din router. Du kan tilgå indstillingerne ved at indtaste den adresse, som ofte er angivet på en etiket under eller på bagsiden af routeren. Hvis du ikke kan finde adressen, kan du prøve at indtaste disse adresser i din browsers adressefelt: 192.168.1.1, 192.168.0.1. Log ind med loginoplysningerne fra etiketten på routeren. Følg derefter instruktionerne fra din routerproducent. Her finder du instruktioner fra en række populære producenter:

Hvis ”DNS-server svarer ikke” dukker op igen

Nu håber vi, at du har fundet årsagen til problemet, der ligger bag fejlmeddelelsen om, at DNS-serveren ikke svarer. Hvis problemet opstår igen, kan du læse denne vejledning på nyt for at finde frem til, hvad fejlen skyldes, og hvad du kan gøre for at løse problemet på længere sigt.  

Husk også, at en DNS-server ikke kun er noget, der skaber problemer. Du kan også bruge en DNS-server til at øge din sikkerhed og beskytte dit privatliv, når du browser på nettet. 

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support