Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er Uberall?

Få fat i kunder, og boost din lokale SEO med Uberall.

Uberall er et løsningværktøj til digital lokationsmarketing. Virksomheder kan angive deres lokationer online for at hjælpe med at booste deres lokale SEO, erobre nye kunder, opbygge deres online tilstedeværelse og holde kontakten med kunderne gennem de sociale medier. Med Uberall kan du gøre dit brand synligt ‘i nærheden’ for at booste din online synlighed over for lokale kunder. Der er kort og godt tale om software til styring af annoncering og omdømme for din virksomhed. Softwaren hjælper med at indhente feedback fra kunderne og føjer placeringerne for din virksomheds butikker til din hjemmeside.

Hvad er fordelene ved Uberall?

Der er store fordele, ud over at du selvfølgelig har mere styr på dit lokale marked. Den største fordel ved Uberall er, at det hjælper med at forbedre synligheden af din virksomheds placering i søgemaskiner. Hvis du gerne vil have mere at vide om, hvordan du kan booste din online synlighed, anbefaler vi, at du tjekker marketgoo. Det er et værktøj til søgemaskineoptimering (SEO), der scanner din hjemmeside og og giver dig tydelige og præcise anbefalinger til, hvordan du kan booste dine SEO-placeringer. Der er en lang række fordele ved at bruge Uberall, og vi har samlet en liste med de tre, vi tror, at du vil sætte mest pris på:

  • Marketingværktøj til feedback – andre marketingværktøjer som f.eks. SEO og annoncering er til for at informere kunden, set fra virksomhedens synspunkt. Hvorimod kundefeedback er den mest transparente og autentiske form for marketingværktøj. Eftersom forbrugerne ved dette, kan du generere flere kunder, hvis du har gode anmeldelser.
  • Produktinnovation – hvis du følger kundernes feedback, kan du få en bedre forståelse af, hvad kunderne ønsker. Det kan være med til at øge produktets kvalitet og vise, at virksomheden sætter pris på kundens holdninger.
  • Stærke kunderelationer – kunden er kongen! Jeg er sikker på, at du har hørt det før. Det, at du viser forbrugeren, at vedkommendes mening gør en forskel, er et fantastisk skridt til at skabe kundeloyalitet. Hvis feedbacken er positiv, bør du takke kunden, og hvis den er negativ, kan du vende situationen rundt ved at undskylde og tilbyde kunden en række forskellige muligheder.

Hvordan fungerer Uberall?

Uberall fungerer ved at levere en omfattende løsning til at optimere og rense din virksomheds placeringsdata på tværs af 125 platforme. Uberall gør det muligt for virksomheder at opdatere deres markedsplacering øjeblikkeligt i realtid, samtidig med at dit brands online synlighed bevares. Alt, du har brug for, er på én enkelt platform.

Der er i øjeblikket en række forskellige anmeldelsesportaler, f.eks. Trustpilot og Yelp. Når vi taler om din lokale virksomhed, er platforme som Google, Facebook og Amazon virkelig vigtige. Det skyldes, at de fokuserer på kunder i nærheden af dig. Det betyder, at omdømmestyring er virkeligt vigtigt. Du har som virksomhed brug for at promovere, overvåge og administrere kundernes feedback. Det kan du gøre manuelt, eller du kan bruge Uberalls værktøj til omdømmestyring, som er et værktøj, der scanner internettet for kundeanmeldelser og indsamler dem for dig.

Hvad er omdømmestyring?

Omdømmestyring er processen med at overvåge dine kunders meninger om din virksomhed og dine produkter eller tjenester, samtidig med at det sikres, at disse meninger stemmer overens med, hvordan du gerne vil have, at din virksomhed fremstår offentligt. Takket være den massive forøgelse af forskellige sociale medier, er det blevet langt mere vanskeligt, fordi forbrugeren har magten. Størstedelen af folk vil søge efter anmeldelser, før de besøger en lokal virksomhed. Det er derfor altafgørende, at du håndterer og reagerer på kundeanmeldelser, når der er behov for det.

Hvilke funktioner tilbyder Uberall?

Der er mange fantastiske funktioner i Uberall, så læs videre for at forstå, hvordan Uberalls værktøjer kan hjælpe med at opbygge din online tilstedeværelse og nemt vedligeholde dine lokationsdata.

  • Ekstra markedsføringsværktøj – kunderne kan med det ekstra markedsføringsværktøj administrere Google-kort i realtid. Uberall giver deres kunder mulighed for at tilføje butiksplaceringer på Facebook for hver markedsplacering.
  • Uberall Engage – engagementsværktøjet hjælper virksomheder med at spore og besvare anmeldelser på ét samlet sted. Medarbejderne får særlig adgang til at administrere anmeldelser og angive arbejdsgange til godkendelse af administratorer. Med Uberall Engage kan du planlægge fremtidige indlæg og analysere feedback efter placering, tidspunkt og meget mere.
  • Uberall Locator + Pages – dette er en widget, der er at integrere, og som er en del af din virksomheds hjemmesideadresse. Den giver kunderne mulighed for nemt at gå til individuelle butikker på en hjemmeside. Det er også en måde at booste den lokale SEO på.
  • Uberall-netværk – du kan drage nytte af Uberalls enorme netværk af over 130 teknologipartnere og vejvisere i over 160 lande.
  • Rapportering — kunderapportering og unikke labels er tilgængelige for at sikre, at din virksomhed er på rette spor.
  • Lokale annoncer — du kan målrette lokale annoncer og se, hvornår og hvor kunderne søger efter bestemte produkter og tjenester, som du tilbyder.

Hvorfor bruge Uberall?

Vi anbefaler, at du bruger Uberall, hvis du vil forbedre kundernes oplevelse, booste den lokale SEO og generelt hjælpe din virksomhed med at blive fundet online. Hvis du gerne vil have en succesfuld global virksomhed, skal du begynde med at øge din synlighed lokalt. Konkurrencen om at vinde lokale kunder er hård, og du kan gøre det nemmere ved at installere Uberall. Det hjælper din virksomhed med at opbygge fodaftrykket af dit digitale brand, samtidig med at du får hjælp til at erobre nye kunder og maksimere omsætningen for alle dine lokationer.

Er Uberall sikkert?

Ja. Først og fremmest har alle Uberalls kunder deres egen kontaktperson, som kan hjælpe i tilfælde af bekymringer om sikkerheden og med at fejlfinde. For det andet er alle dine kundedata sikre og overholder EU’s persondataforordning.

Hvordan installeres Uberall?

Du kan aktivere Uberall ved at gå til dit kontrolpanel og vælge Lokal markedsføring i feltet Marketing. Benyt følgende fremgangsmåde for at gøre dette:

  1. Vælg Start nu.
  2. Vælg din foretrukne betalingsmetode.
  3. Nu skal du blot godkende.
  4. I de næste trin skal du indtaste din virksomheds oplysninger.

Når du har indtastet din virksomheds oplysninger, anbefaler vi, at du opretter forbindelse til de sociale medier. Du kan også gøre det på et senere tidspunkt, men vi anbefaler, at du gør det med det samme for at drage nytte af alle Uberalls fordele. Når du har valgt Let’s go, får du adgang til Uberall-dashboardet og kan begynde at bruge værktøjet.