Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er struktureret data?

Find ud af alt, hvad du behøver at vide om strukturerede data

Har du nogensinde søgt efter en film på Google, og set at filmen har fået tildelt et antal stjerner? Altså en form for scoringssystem. 

Eller lad os sige, at du søger efter den nyeste telefon, fordi du overvejer at skifte telefon. I søgeresultaterne kan du muligvis se, at lagerstatus for den valgte model blive vist under URL’en (overskrift og metabeskrivelse). Det kan være, at der står, at der kun er tre telefoner tilbage på lager.

Denne type af ekstra information, der vises, når du søger i de forskellige søgemaskiner, kaldes et rich snippet eller strukturerede data. 

Strukturerede data, der har mange navne og også kaldes for schema markup eller schema data, gør dig i stand til at præsentere særligt data i søgeresultaterne via en semantisk opmærkning, så Google og andre søgemaskiner kan vise indholdet direkte i søgeresultaterne. De strukturerede data kan være enhver form for yderligere information, som virksomheden ønsker at få fremhævet. Det kan være alt lige fra priser, lagerstatus på produkter, kontaktinformationer, billeder osv. 

Brugen af rich snippets, via opmærkning af indhold på dit website, er med til at sikre dig større synlighed i søgeresultaterne. Det er simpelthen en form for ekstra reklameplads. 

Dit søgeresultat vil fylde mere og have en bedre visuel fremtoning. Det vil i sidste ende appellere til, at brugerne klikker sig ind på din hjemmeside, og derfor er brugen af strukturerede data også med til at styrke dit SEO-arbejde og øge din hjemmesides CTR (klik per visning). 

For at kunne få vist et rich snippet på Google, skal du bruge schema markup (strukturerede data), men det er langt fra alle virksomheder, der gør brug af dette. Strukturerede data er et lille stykke kode, der kan tilføjes til din hjemmeside for at gøre det nemmere for Googles søgemaskine at crawle og vise bestemt indhold til brugerne. Traditionelle HTML-scripts gør det muligt for Google-bots at fortolke, hvad dataene siger, men ikke hvad dataene rent faktisk betyder. Schema markup forklarer Googles robotter, hvad dataene rent faktisk betyder. Grundlæggende hjælper schema markup med at kommunikere med bots og crawlere, hvad vores indhold betyder, og hvorfor brugerne skal præsenteres for det.

Hvordan fungerer brugen af strukturerede data?

Hvis du på din hjemmeside, under lagerstatus skriver, at du kun har tre par sko tilbage, og du gør dette uden at bruge schema markup, vil søgemaskinen ikke vide, hvad tallet betyder. Er det et telefonnummer eller er det prisen på skoen? Ved at implementere brugen af strukturerede data vil du fortælle søgemaskinen, at tallene står for, hvor mange par sko, du har tilbage på lager, og brugerne vil højst sandsynligt få vist dette i søgeresultaterne. 

Strukturerede data + SEO

Brug af strukturerede data vil være med til at styrke din SEO-indsats. Schema markup og SEO går nemlig hånd i hånd. Schema markup vil forbedre en søgemaskines evne til at forstå og indeksere indholdet på din hjemmeside. Jo hurtigere dine sider bliver crawlet og indekseret, jo bedre resultater opnår du med dine SEO-aktiviteter. 

Det er som nævnt ikke alle hjemmesider i Googles søgemaskiner, der benytter sig af rich snippet, og derfor kan du opnå en konkurrencefordel ved at bruge lidt tid og kræfter på at opmærke vigtigt indhold på din hjemmeside. 

Endelig så vil din brug af strukturerede data også forbedre brugeroplevelsen for dine kunder, da de i søgeresultaterne får vist ekstra informationer. 

Implementering af strukturerede data

For at begynde implementeringen af strukturerede data kan du bruge Googles egen Structured Data Markup Helper.

Du vælger den type skema, du vil bruge, f.eks. boganmeldelser, og indsætter derefter URL’en på den side, hvor du vil implementere opmærkningen.

Som det næste trin skal du markere og klikke på de elementer på siden, som du vil have fremhævet. Du kan for eksempel vælge, om den fremhævede del er et navn, billede, tilbud osv. Når du er tilfreds med resultatet, kan du oprette HTML-struktureret data ved at klikke på ’Opret HTML’.

Du kan downloade de genererede HTML-strukturerede data og implementere markeringerne på din hjemmeside enten gennem dit CMS-system eller i selve kildekoden.

Når Googles søgerobotter gennemgår din hjemmeside og ser ændringerne, som du har foretaget, vil du højst sandsynligt på kort tid kunne se, at dit arbejde har haft en positiv effekt. 

Tip: Når du implementerer strukturerede data, skal du altid overveje, hvem dine brugere er. Hvilket markeringer vil hjælpe dine brugere mest og give dem mest værdi? Implementer derefter de schema markup’s, som du mener vil gavne din forretning mest.