Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

AI-marketing – optimer din marketingstrategi med kunstig intelligens

Udforsk, hvordan AI kan bruges i digital markedsføring.

Kunstig intelligens (AI) er mere end bare et buzzword – det er en gamechanger for virksomheder af alle størrelser. AI lader dig arbejde hurtigere og mere effektivt med alt fra oprettelse af din virksomheds hjemmeside til skriftligt indhold, målrettede kampagner og analysering af store mængder data.

I denne guide udforsker vi AI-marketing og gennemgår eksempler, effektive strategier og tips til, hvordan du bedst implementerer AI i din markedsføring. Vi ser også på de største fordele og udfordringer ved at bruge AI i marketing.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad er AI-marketing?

AI-marketing er marketing, hvor der bruges kunstig intelligens til automatisering eller delvis automatisering af forskellige opgaver, herunder skrivning af tekster, dataanalyse, optimering af workflowet, målretning af kampagner, forbedring af kunderejsen og visse dele af arbejdet med søgemaskineoptimering (SEO).

Små og mellemstore virksomheder kan drage fordel af AI-drevne værktøjer, der kan hjælpe dem med at effektivisere marketingarbejdet og opnå gode resultater hurtigere, selvom marketingbudgettet ikke er så stort.

Ifølge The Nordic CMO Survey, en undersøgelse gennemført af markedsføring og branchemedierne Resumé i Sverige og Kampanje i Norge, har 82% af 540 nordiske marketingchefer angivet, at de bruger kunstig intelligens i marketing. Undersøgelsen er gennemført i 2024. Ser vi på tallet fra sidste år, lå det på 48%. Det illustrerer den lynhurtige udvikling inden for AI-marketing, og selvfølgelig også, at det er en konkurrencemæssig fordel at hoppe med på vognen

Eksempler på AI-marketing

For at illustrere, hvordan AI bruges i marketing i dag, tager vi et kig på tre kendte brands, der har stor succes med at bruge AI i deres marketing og til forbedring af kundeoplevelsen.

Spotify

Hvis du bruger Spotify, fik du garanteret både en e-mail og en notifikation i appen i slutningen af sidste år med din Spotify Wrapped-liste. Listen viser brugere statistikker over, hvilke artister og musikgenrer, de har klikket ”play” på flest gange. Spotify bruger AI til at sammensætte personlige playlister og anbefalinger til millioner af brugere i hele verden.

Ved hjælp af AI analyserer platformen brugeradfærd, lyttemønstre og tidspunkter, for at anbefale musik, der matcher de enkelte brugeres præferencer. Dette gør det desuden muligt for streaminggiganten at skabe personlige e-mailkampagner, der er skræddersyet til de enkelte brugere.

Amazon

De anbefalede produkter og “top picks” du bliver vist, når du besøger Amazons hjemmeside, er også et eksempel på AI-marketing. Forslagene, du ser, er unikke for din brugerprofil, og baseres på en kombination af data fra sporing og dine tidligere køb, som analyseres ved hjælp af AI. Formålet er naturligvis at øge chancerne for, at du bliver fristet og gennemfører et køb, selvom du ikke bevidst var på jagt efter de viste produkter.

Starbucks

Kaffekæden Starbucks bruger også en kombination af AI og dataanalyse til at sende personlige tilbud til kunder via deres app. I 2020 præsenterede Starbucks desuden initiativet Deep Brew, hvor virksomheden ved hjælp af kunstig intelligens planlægger at optimere alt fra kundeoplevelse og personalestyring til kaffemaskiner og produktudvikling.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Sådan kan du bruge AI i marketing

AI er ikke kun for store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder og freelancere kan også bruge kunstig intelligens for at arbejde hurtigere og mere effektivt med en lang række marketingopgaver.

Lad os se på forskellige områder, hvor du kan bruge AI til at optimere dine marketingindsatser.

Lav hjemmesider og landingssider

Hvis du netop har startet en virksomhed og er klar til at etablere en online tilstedeværelse, har du brug for en hjemmeside. Tidligere var det en tung opgave, der krævede en masse teknisk knowhow, men sådan er det ikke længere. Takket være AI, kan du lave en komplet hjemmeside på få minutter.

Bruger du Hjemmesideprogrammet fra one.com, skal du blot give det indbyggede AI-værktøj grundlæggende oplysninger om din virksomhed og dit koncept i stikordsform, så genererer det en hjemmeside til dig hurtigere, end du kan nå og rejse dig for at hente en kop kaffe.

AI-værktøjet laver alt det tunge arbejde for dig. Det vælger blandt andet billeder og genererer tekster til de forskellige sektioner på hjemmesiden. Det hele kan du naturligvis redigere og tilpasse, nøjagtig som du ønsker.

Får du brug for en landingsside til markedsføring af et nyt produkt, dit nyhedsbrev eller leadgenerering, kan AI-værktøjet også hjælpe dig med at lave den. Her skal du blot vælge, at du vil tilføje en ny side til din hjemmeside.

Skriv indhold

Det er tidskrævende at skrive godt indhold til en hjemmeside. AI-skriveassistenten i Hjemmesideprogrammet fra one.com (bygget på teknologi fra OpenAI) kan hjælpe dig med at skrive tekster til din hjemmeside, såsom produktbeskrivelser til din webshop, overskrifter og om os-tekster og alle andre typer af tekster, du gerne vil have på din hjemmeside. Den har kun brug for et par stikord med oplysninger om sprog, emne, formål, vigtige ord og målgruppe.

Har du allerede skrevet en tekst, kan du bede AI-skriveassistenten om at omformulere din tekst, gøre den længere eller forkorte den.

Der findes naturligvis mange andre AI-værktøjer, du kan bruge til at skrive indhold. De mest kendte er ChatGPT og Google Gemini, som begge kan generere forskellige marketingtekster på få sekunder. Du kan fx bede et af værktøjerne om at skrive tekster til opslag til din virksomheds sociale medie-kanaler, et nyhedsbrev, eller en invitation til et webinar.

Begge værktøjer kan skrive praktisk talt alle typer tekster, du kan komme i tanke om, på et øjeblik. For at opnå gode og brugbare resultater, er det dog vigtigt, at du får skrevet en god prompt – det vil sige den instruktion, du giver dit AI-værktøj. Læs gerne vores artikel Sådan skriver du AI-prompts, der giver resultater, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det.

Analyser data

En af de største fordele ved AI er muligheden for at analysere store mængder data på kort tid. Skal du fx have fundet et mønster i dine kunders adfærd, segmenteret dine målgrupper eller analyseret dine salgstal, kan du bruge AI og derved spare mange timer, som du i stedet kan bruge til noget andet.

Lad os fx antage, at du har en lille webshop. I løbet af en længere periode, har du indsamlet oplysninger om dine kunder, herunder information om deres brugeradfærd på din hjemmeside, tidligere køb og hvor ofte de åbner dine nyhedsbreve. Ved at bede AI, fx ChatGPT, om at analysere disse data, vil du have mulighed for at opdage mønstre, der vil gøre det nemmere at sammensætte effektive kampagner og tilpasse dine tilbud til bestemte perioder og målgrupper.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du skal tolke et dokument med statistikker eller et diagram, kan du endda uploade et billede eller et skærmbillede af det i et AI-værktøj og bede om hjælp til at tolke det. Her bør du dog undgå uploade filer, der indeholder fortrolig information, da prompts i visse tilfælde bruges til løbende træning af AI-værktøjet. 

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Research og brainstorming

Mangler du en idé til din næste kampagne, et emne til et godt blogindlæg eller forslag til cocktailnavne til din restaurants cocktailmenu? AI kan hjælpe dig med brainstormingen.

Arbejder du fx freelance som grafisk designer, kan du ved hjælp at en enkelt prompt som denne, få en AI til at give dig en række forslag til emner, du kan skrive om på din blog:

Jeg er freelance grafisk designer. Jeg har en blog på min hjemmeside, og jeg skal finde på spændende emner at skrive om. Min målgruppe er små virksomheder og startups. Kan du hjælpe mig med at finde på 10 forskellige emner, som vil interessere min målgruppe og drive trafik til min hjemmeside?

Her er 4 af de forslag Google Gemini gav os baseret på vores prompt:

  • Populære designtrends i 2024
  • Logo Design 101: Tips til at skabe et mindeværdigt logo
  • Farvepsykologi i design
  • Typografitips for begyndere: Vælg de rigtige skrifttyper

Værktøjet havde desuden inddelt forslagene i kategorier, og skrevet en kort forklaring til hver.

Giver AI-værktøjet dig ikke et brugbart forslag i første forsøg, kan du bare bede det om at give dig 10 nye. Det er det gode ved en AI, den bliver ikke træt eller får behov for store mængder kaffe.

SEO

Søgemaskineoptimering (SEO) er afgørende for at sikre, at din hjemmeside bliver opdaget online.

Mange af de mest brugte SEO-værktøjer har allerede indbyggede AI-funktioner, herunder Rank Math, Semrush og Ahrefs, og det absolut værd at investere i et af dem, hvis dit mål er at tiltrække værdifuld trafik til din hjemmeside.

Gratis AI-værktøjer såsom ChatGPT og Google Gemini er et godt supplement til de betalte værktøjer. De kan blandt andet hjælpe dig med forslag til søgeord, skrive SEO-tekster, metabeskrivelser, alt-tekster  overskrifter, og optimere eksisterende indhold. Ved at bruge dem kan du spare en masse tid på tidskrævende SEO-opgaver.

Hverken ChatGPT eller Google Gemini har dog, på nuværende tidspunkt, korrekt information om søgevolumen, søgehensigt, konkurrenter og søgeordenes sværhedsgrad. Derfor bør du kombinere dem med faktiske SEO-værktøjer.  

Opret regneark

Vi er mange, der bruger mange timer på at, udtænke, oprette og udfylde regneark. Har du brug for et regneark til at holde styr på dine SEO søgeord, Google Ads, kampagner eller anden data? Så kan du bede AI om at oprette et logisk regneark for dig.

Google Gemini kan oprette Google regneark (Sheets) mens ChatGPT kan oprette regneark i flere formater, der er kompatible med Excel fra Microsoft 365, herunder .XLSX og .CSV. Disse kan dog nemt konverteres til et format, der kan åbnes i Google Sheets.

Du opnår de bedste resultater, hvis du skriver en detaljeret prompt, der beskriver nøjagtig, hvordan du gerne vil have dit regneark struktureret. Er du ikke helt sikker, kan du også bede AI-værktøjet om at foreslå et regneark til fx søgeordsanalyse eller til organisering af idéer til kampagner. Så kan du altid bede det om at lave ændringer efterfølgende, hvis du ikke er tilfreds med resultatet.

Skriv og besvar e-mails

Flyder din indbakke også ofte over af e-mails, du burde have besvaret for flere dage siden?

AI kan både hjælpe dig med at skrive og besvare e-mails. Når du opretter en professional e-mail på dit eget domæne hos one.com, får du adgang til vores AI-skriveassistent. Den kan hjælpe dig med at arbejde mere effektivt med din daglige e-mail-kommunikation, uanset om du skal formidle vigtig information til dit team, formulere en overbevisende salgsmail eller besvare et spørgsmål fra en kunde. Webmail Skriveassistenten kan skrive på 11 forskellige sprog.

Både ChatGPT og Google Gemini kan naturligvis også hjælpe dig med e-mails, men Webmail Skriveassistenten er integreret i din e-mail, hvilket gør det enklere og hurtigere at arbejde med den.

AI i marketing – fordele og udfordringer

Nøjagtig som med de fleste andre teknologiske løsninger, er der både fordele og udfordringer ved at bruge AI i marketing. Lad os tage et kig på dem:

Fordele ved AI-marketing

Øget effektivitet

En af de mest åbenlyse fordele er naturligvis øget effektivitet. Kunstig intelligens automatiserer tidskrævende opgaver og giver dig mere tid til at arbejde med kreative opgaver, nye strategier og fokusere på dine kunder. På længere sigt, kan det betyde en højere konverteringsrate og styrke dit brands position på markedet.

Forbedret ROI

AI kan hjælpe dig med at målrette og optimere dit indhold hurtigere, hvilket resulterer i en forbedret ROI (Return on Investment) dvs. hvor meget du får ud af de ressourcer og den tid, du investerer i dine marketingaktiviteter.

En bedre kundeoplevelse

AI kan bidrage til processen med at tilpasse dit indhold til de rigtige målgrupper, analysere store mængder data og effektivisere dit workflow. Dermed øger brug af kunstig intelligens i markedsføring dine chancer for at skabe en bedre kundeoplevelse og opnå loyale kunder, der har tillid til dit brand.

Udfordringer ved AI-marketing

Risiko for fejl

Selvom AI-kan generere en masse indhold på et øjeblik, bør du altid være opmærksom på, at alle AI-værktøjer kan lave både grammatiske og faktuelle fejl. Værktøjerne bliver bedre og bedre, og laver nu langt færre fejl end de gjorde for blot et år siden. Men de er ikke fejlfri, så sørg altid for at granske resultaterne, dine værktøjer giver dig, før du bruger dem.

Bias og diskriminering

En kunstig intelligens er kun i stand til at generere indhold og løse opgaver, fordi den er trænet ved hjælp af en stor mængde data, såsom tekster og billeder fra hele internettet. Det indebærer, at den kan generere resultater, der er diskriminerende eller fremstiller visse grupper af mennesker på en uhensigtsmæssig måde. Vær altid opmærksom på dette, før du bruger AI-genereret indhold.

Optræd mere professionelt med en virksomheds-emailadresse

Send emails til alle dine kontakter via dit domæne.

Køb nu
  • Få adgang til din webmail, hvor som helst og når som helst
  • 100 % spam- og virusbeskyttelse
  • Email-adresse kommer sammen med dit domænenavn
  • Egen webmail
  • 24/7 support
  • Annoncefri løsning

3 tips til implementering af AI i markedsføring

For at sikre, at du får mest muligt ud af at bruge AI i marketing, er det vigtigt, at du arbejder strategisk med at implementere teknologien i dit workflow. Her er 3 hurtige tips, der hjælper dig med at få en god start:

Sæt tydelige mål

Før du begynder at arbejde med kunstig intelligens i din markedsføring, er det afgørende, at du har en klar idé om, hvad det er, du faktisk ønsker at opnå. Vil du øge din konverteringsrate, forbedre kunderejsen eller blot arbejde mere effektivt? At have tydelige mål, vil hjælpe dig med at finde ud af, hvor det giver mening at bruge AI og hvilke værktøjer, der bedst opfylder dine behov.

Start i det små og skaler op trinvis

Der er ingen grund til at vende op og ned på alle dine arbejdsprocesser fra den ene dag til den anden for at inkludere AI. Begynd med at implementere AI i et enkelt arbejdsområde fx skrivning af indhold eller e-mailkommunikation. Efterhånden som du får gjort dig nogle erfaringer og finder ud af, hvad der fungerer bedst, kan du gradvis introducere AI i flere arbejdsprocesser.

Hold dig opdateret om udviklingen inden for AI

Udviklingen inden for AI bevæger sig lynhurtigt. Der foregår et hvidglødende kapløb mellem de store AI-virksomheder. Derfor kan der komme nye funktioner eller forbedringer fra den ene dag til den anden. Ved at holde dig opdateret om udviklingen inden for kunstig intelligens, sikrer du, at du ikke går glip af noget, der potentielt kan hjælpe dig med at gøre din marketingstrategi endnu bedre.

Vil du følge med i udviklingen her på one.com, kan du altid kigge forbi vores side med produktnyheder, hvor vi løbende deler spændende nyheder om vores løsninger og produkter.

Kunstig intelligens: en del af fremtidens marketing

Kunstig intelligens har taget verden med storm. Der er mange holdninger til, hvordan teknologien bør bruges. Men en ting er sikkert, den er kommet for at blive. Efterhånden som teknologien udvikler sig, vil den med al sandsynlighed blive en uundværlig del af de fleste virksomheders marketingstrategier. Ved at lære de forskellige AI-værktøjer at kende og arbejde med dem i dele af din egen strategi, vil du være bedre klædt på til at tilpasse din virksomhed til et konkurrencepræget marked i konstant udvikling.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support