Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Lav en hjemmeside til din restaurant på 5 minutter

Tiltræk flere sultne gæster med en appetitvækkende restaurant-hjemmeside

Hvis du går og overvejer, om din restaurant har brug for en hjemmeside, er det korte svar et rungende ja! Restaurationsbranchen er en af verdens største brancher. Ifølge Statista stod branchen på verdensplan i 2022 for en omsætning på 1.5 billioner amerikanske dollars. Det svarer til cirka 10.2 billioner danske kroner. Og branchen fortsætter med at vokse, både i Danmark og i resten af verden. Det betyder, at kampen om sultne kunder er større end nogensinde før. Derfor er det afgørende, at din restaurant har en stærk online tilstedeværelse.

I denne artikel gennemgår vi, hvorfor det er så vigtigt at have en indbydende restaurant-hjemmeside. Vi stikker også gaflen i selve processen med at lave en hjemmeside til en restaurant – du får både den korte og den lange version af guiden.

Den korte guide, den der beskriver, hvordan du laver en komplet hjemmeside på 5 minutter, får du i afsnittet nedenfor. Lad os komme i gang!

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Har min restaurant brug for en hjemmeside?

Det korte svar på det spørgsmål er ja! Og hvis du gerne vil have din hjemmeside op og køre hurtigst muligt, så kan du faktisk lave en komplet hjemmeside på få minutter ved hjælp af AI-værktøjet i vores Hjemmesideprogram.

Sådan laver du en restaurant-hjemmeside på få minutter med AI

Ovenfor fik du lynversionen af vores guide. Men lad os alligevel dykke lidt dybere, og se på alle fordelene ved at lave en hjemmeside til din restaurant. Længere nede i artiklen gennemgår vi trin for trin, hvad du bør have på din hjemmeside.

Fordelene ved en restaurant-hjemmeside 

  • Øget synlighed: Med en hjemmeside, når du hurtigt ud til at bredere publikum. Dine chancer for at blive opdaget at kunder, der ikke bor lige rundt om hjørnet bliver meget større, når dine potentielle kunder kan sidde hjemme i stuen og finde din restaurant online. Hvis du desuden SEO-optimerer din hjemmeside, øges chancerne yderligere, men mere om det senere i artiklen.  
  • En bedre kundeoplevelse: De fleste af os sætter pris på muligheden for at få et indtryk af et produkt, en oplevelse eller en tjeneste, før vi finder kreditkortet frem. Det sammen gælder dine potentielle gæster, både dem, der endnu ikke har opdaget dig, og dem der har gået forbi din restaurant mange gange, men gerne vil vide mere om, hvad du kan tilbyde, før de sætter sig ved et af dine borde. En restaurant-hjemmeside åbner op for den mulighed, og bidrager dermed til en bedre kundeoplevelse.  
  • Tilgængelighed: Vi gætter på, at din restaurant ikke er åben 24 timer i døgnet. Men det er din hjemmeside! Dine gæster har forskellige døgnrytmer, rutiner, skemaer og præferencer. Når du har en hjemmeside med et indbydende online menukort, kan potentielle gæster lade sig friste af dine lækre retter, og reservere et bord, selv når dine kokke og tjenere ligger og snorker derhjemme. Det øger dine chancer for at få endnu flere reservationer og fyldte borde.  
  • Effektiv markedsføring: Din restaurants hjemmeside fungerer også som et effektivt marketingværktøj. Den giver dig en platform at linke videre til fra sociale medier, mulighed for at dele nyheder og særlige events og vise dine nyeste kulinariske kreationer. Ved hjælp af data fra hjemmesiden, kan du desuden få værdifuld indsigt i trafikken til din side, i dine kunders demografi, præferencer og foretrukne enheder.  
  • Konkurrencefordel: Konkurrencen i restaurationsbranchen er benhård. Der åbner hele tiden nye spisesteder med spændende koncepter. Med en professionel hjemmeside står du langt stærkere i kampen om spisende gæster, både fordi din restaurant er mere synlig end konkurrenternes. Og fordi du på siden kan fremvise alt det, gæsterne kan glæde sig til at opleve og smage hos dig.  
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad koster en hjemmeside til en restaurant?

Din restaurants hjemmeside behøver reelt set ikke at koste dig mere pr. måned end en god kop kaffe. Hvor meget en restaurant-hjemmeside koster for lige præcis dig, afhænger dog naturligvis af dine specifikke mål og ønsker samt af, hvordan du vælger at lave din hjemmeside. Det ser vi nærmere på i afsnittene nedenfor.  

Sådan laver du en restaurant-hjemmeside trin for trin

Tanken om at skulle bygge en hjemmeside fra bunden kan virke overvældende. Heldigvis findes der en masse brugervenlige løsninger, der gør det fuldt muligt at lave en flot og billig hjemmeside, selvom du overhovedet ikke har erfaring med kodning eller webdesign. Nedenfor guider vi dig på rette vej:  

Trin 1— Vælg dit domænenavn

Dit første skridt på vejen mod en indbydende hjemmeside er valg af domænenavn og webhotel. Dit domænenavn er den del af din hjemmesides URL, der kommer efter www. Googles domænenavn er altså google.com mens vores domænenavn er one.com. Det bedste er, hvis du også kan bruge din restaurants firmanavn som domænenavn.

Et domænenavn skal være unikt og indeholder desuden en domæneendelse også kaldet top-level domæne. Et top-level domæne er, kort fortalt, det er kommer efter domænenavnets sidste punktum, altså .com, .dk .org eller noget helt tredje.  

Trin 2 — Find et webhotel

Det næste skridt er at finde et godt og pålideligt webhotel. Et webhotel er nødvendigt fordi, du har brug for en server, hvor du kan placere din hjemmeside. Webhotellet hoster din hjemmeside og gør den tilgængelig for brugere online.   

Du har også mulighed for at hoste din egen hjemmeside, men hvis du vælger et godt webhotel, som fx one.com eller en anden hostingudbyder, slipper du for at bekymre dig om hardware-opdateringer, serverens oppetid og din hjemmesides sikkerhed.  

Når du hoster din hjemmeside hos os, udfører vi de teknisk tunge opgaver, så du i stedet kan fokusere på at lave en appetitvækkende hjemmeside til din restaurant. Vi har et udvalg af hostingpakker i forskellige prisklasser.

Trin 3 — Vælg et brugervenligt hjemmesideprogram  

Før du kan kaste dig ud i at puste liv i alle dine idéer, har du brug for et hjemmesideprogram. For at vælge den løsning, der bedst matcher dine behov, bør du overveje en række ting bl.a. din tekniske viden, hvor meget tid du har, dit budget og dine muligheder for at vedligeholde siden manuelt.   

Alle vores hostingpakker inkluderer et gratis Hjemmesideprogram, der giver dig en værktøjskasse proppet med brugervenlige værktøjer. Med hjemmesideprogrammet kan du:  

  • Lave en professionel restaurant-hjemmeside med få klik 
  • Skabe appetitvækkende hjemmesidetekster med AI 
  • Bruge billeder fra et gratis mediebibliotek 
  • Gøre din hjemmeside mobilvenlig 
  • Tilpasse færdige skabeloner til din restaurants koncept 
  • Benytte vores AI-værktøjer

Lav din restaurant-hjemmeside med WordPress

Vil du hellere lave din hjemmeside med WordPress? Det kan du naturligvis også her hos os. WordPress er et godt valg, hvis du gerne vil lave en hjemmeside med bredere funktionalitet, og ønsker friheden til at installere forskellige plugins, såsom booking-plugins eller performance-plugins som fx WP Rocket.

5 vigtige elementer på din restaurants hjemmeside

  1. Bookingsystem:  
     
    Dine gæster bør kunne reservere et bord på din hjemmeside. De fleste gæster foretrækker at booke online, fremfor at skulle ringe til dig. Desuden er et bookingsystem den mest budgetvenlige og tidsbesparende løsning, fordi dit personale slipper for at passe telefonen, mens de udfører andre og vigtigere opgaver. 
     
    Når du hoster din hjemmeside hos one.com, kan du nemt integrere dit foretrukne bookingsystem på din restaurants hjemmeside. Bruger du WordPress, kan du overveje et gratis booking-plugin.
  1. Attraktivt webdesign: 
     
    En lækker madret smager bare bedre, hvis anretningen også spiller. Det samme gælder for din hjemmeside. Din hjemmesides udseende skal være visuelt appellerende, overskuelig, og give dine besøgende en fornemmelse af din restaurants koncept.  
     
    Flotte madbilleder, stemningsbilleder fra din restaurant, stilfulde billeder fra køkkenet, attraktive skrifttyper og harmoniske farvepaletter er bare et par eksempler på, hvordan du kan anrette din hjemmeside, før du serverer den for dine potentielle gæster.  
     
    Hvis du har brug for inspiration, kan du læse mere om webdesign i denne artikel og tage et kig på HubSpots liste over flotte restaurant-hjemmesider.  
  1. Spændende indhold:  
     
    Storytelling er en vigtig del af dit restaurants brand. Med godt indhold, kan du styrke din restaurants brand, og give både nye besøgende og loyale stamgæster et indblik i din kulinariske vision, din restaurants unikke historie, et glimt af arbejdet i køkkenet og meget andet. Godt indhold, både i form af tekst og billeder, kan desuden give din restaurant et SEO-boost, og øge dine chancer for en bedre placering i Googles søgeresultater.
     
  1. Kontaktoplysninger:  
     
    Selvom du har gjort det muligt for dine gæster at reservere bord online, er det alligevel afgørende, at de kan komme i kontakt med dig og dit team. Derfor bør du sørge for, at kontaktoplysninger såsom adresse, e-mail og telefonnummer fremgår tydeligt på din hjemmeside. Du kan også oprette en kontaktformular, hvor dine kunder kan skrive spørgsmål og ønsker til dig. Hvordan du gør det med vores Hjemmesideprogram, kan du læse her.  
  1. Social proof:  
     
    Social proof kan oversættes til socialt bevis. Det indebærer, at du fremhæver positive anmeldelser og udtalelser fra glade kunder på din hjemmeside. Du kan også gøre det muligt for dine gæster at skrive en anmeldelse direkte på din hjemmeside. Vælger du vores pakke Business + E-handel kan du desuden vise Google Anmeldelser direkte på din restaurants hjemmeside.  
     
    Der findes mange andre eksempler på social proof, men fælles for dem alle er, at de er særdeles effektive som markedsføring for din restaurant. Det skyldes, at potentielle gæster opfatter de positive anmeldelser fra andre gæster som en slags godkendelse af dit hårde arbejde, din gode service og dine lækre retter.  

Din restaurants menu er naturligvis også på listen over essentielle elementer, du bør have på din hjemmeside, men den ser vi nærmere på i afsnittet nedenfor.  

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Frist gæsterne med et online menukort

Forestil dig, at din potentielle gæst Alexandra leder efter en god italiensk restaurant til en hyggeaften med veninderne. Hun kender sine veninder godt nok til at vide, præcis hvilke pastaretter de elsker. Derfor besøger hun både din hjemmeside og din konkurrents hjemmeside. På din hjemmeside har du et appetitvækkende online menukort, mens din konkurrent stadig kun har et tungt, læderindbundet menukort, der ligger et sted på bardisken.  

Her er der stor sandsynlighed for, at Alexandra reserverer bord på din restaurant, fordi hun kunne studere din menu på forhånd. 

Hvis du vælger det rigtige format til dit menukort, kan det desuden hjælpe dig med at opnå en bedre placering i søgemaskinens søgeresultater — mere om det nedenfor.  

Et menukort, der appellerer til både gæster og søgemaskiner 

Tekstbaseret er bedst 

Det kan være fristende at lave et PDF-menukort. Det er et populært format, som mange restauranter bruger, men det har en række ulemper. En af ulemperne er, at du skal uploade en ny PDF-fil, hver eneste gang du ændrer noget på din menu. En anden ulempe er, at Google og andre søgemaskiner, har sværere ved at indeksere PDF-menukort.  

Et tekstbaseret eller et HTML-baseret menukort er et langt bedre valg, både fordi det er bedre for SEO og fordi du nemmere kan redigere i menukortet. Desuden kan et PDF-menukort være besværligt for dine besøgende at downloade og læse PDF på mobile enheder.  Her er et fint eksempel på et tekstbaseret menukort fra restaurant Syv Ni 13 i Aarhus.  

Læsevenlighed

Din menu skal være nem at tyde på alle enheder og skærme. Vælg skrifttyper og størrelser, der er nemme for alle besøgende at læse, og sørg for at baggrundsfarven ikke gør teksten mindre synlig. Det er desuden en god idé, at du testkører dit online menukort på forskellige enheder, for at sikre, at alt ser ud som planlagt uanset, hvilken enhed eller browser dine besøgende anvender. 

Enkelhed er chef’s kiss

De fleste af os bliver let overvældet, hvis vi præsenteres for uendeligt mange valgmuligheder. Derfor bør du undgå et langt online menukort, hvor dine gæster skal scrolle sig gennem mange sider, for at få et overblik over dine retter. Hold dit menukort så enkelt som muligt. Hvis du ændrer din menu dagligt, kan du i stedet have en side, hvor du kort beskriver, hvilke slags retter og menuer, dine gæster kan glæde sig til. Et godt eksempel er dette enkle menukort fra restauranten Italo Disco i København.  

Kom i gang med at lave en hjemmeside til din restaurant

Vi håber at denne guide har givet dig appetit på at lave en hjemmeside til din restaurant. Hos os kan du hurtigt og nemt lave din hjemmeside allerede i dag – med blot et par klik. En flot og professionel restaurant-hjemmeside er vejen til dine gæsters hjerter og knurrende maver. Hvis du får brug for rådgivning undervejs, sidder eksperterne i vores supportteam selvfølgelig klar til at assistere dig. Vi glæder os til at besøge din nye hjemmeside!