Digital nomade: Hvordan bliver man det?
Drømmer du om at arbejde online, mens du rejser verden rundt? Læs vores guide, og bliv klar til dit nye liv som digital nomade.
Drømmer du om at arbejde fra en strandcafé på Bali eller et vandrehjem i Lissabon? Det kan du som digital nomade. Flere og flere mennesker tager springet og skifter 9 til 17-jobbet ud med et remote job og arbejder online mens de rejser hele verden rundt. Men hvordan bliver man egentlig digital nomade, og er det virkelig altid så perfekt, som det ser ud på Instagram? Læs med nedenfor!
Hvad er en digital nomade?
En digital nomade er en person, der tjener penge online mens de rejser. I stedet for at være bundet til kontor og et skrivebord med lidt for mange tomme kaffekopper, kan du som digital nomade arbejde hvor som helst fra din laptop: en bjerghytte, en hektisk storby eller en tropisk ø. Det eneste du har brug for, er wi-fi og de rette digitale værktøjer… eller der skal lidt mere til, men det vender vi tilbage til snart.
Hvorfor vælge et liv som digital nomade?
Der er mange grunde til at folk vælger at arbejde online og leve som digitale nomader:
- Frihed: Arbejd hvor som helst i verden.
- Fleksible arbejdstider: Vælg selv, hvornår du vil arbejde.
- Kulturelle oplevelser: Udforsk nye byer, prøv spændende mad, og lær nye sprog, mens du rejser.
- Netværk: Mød nye venner og andre digitale nomader.
- Personlig udvikling: Træd ud af din comfortzone og lær en masse nyt om dig selv og verden.
For mange handler det om at skabe en livsstil, hvor arbejdet er tilpasset livet, og ikke omvendt.
Hvem bør ikke blive digital nomade?
Livsstilen som digital nomade passer ikke lige godt til alle. Nogle mennesker synes det er for stressende eller føler sig ensomme, når de rejser rundt på egen hånd og ikke har faste kolleger. Før du pakker kufferten, fremlejer din lejlighed og afleverer akvariet med guldfisken til dine forældre, er det derfor en god idé, at du først stiller dig selv disse spørgsmål:
- Værdsætter du stabilitet og rutine?
- Får du energi af samspillet med dine kolleger på kontoret, værkstedet eller caféen, hvor du arbejder nu?
- Bliver du stresset af usikkerhed?
- Savner du typisk dit hjem og din skønne, bløde sofa, når du er på ferie?
Kan du svare “ja” til de fleste af disse, peger det i retning af, at livet som digital nomade måske ikke er det bedste valg for dig. Og det er helt okay, du kan nemlig sagtens tjene penge online, selvom du bliver boende i Aarhus eller Slagelse.
Sådan bliver du digital nomade
Du bliver ikke bare digital nomade fra den ene dag til den anden. Du skal lægge en plan og sørge for, at du er forberedt økonomisk, så du har penge nok til daglige udgifter, mens du rejser, også i perioder, hvor du ikke har så meget arbejde. Her er de vigtigste trin, du bør have med i dine forberedelser:
1. Din opsparing
Livet i udlandet kan være uforudsigeligt. Fly bliver aflyst, din computer går i stykker, du får brug for nye vandrestøvler, og nogle gange har du ikke nok arbejde. Start med en opsparing, du kan klare dig på i 3 til 6 måneder.
2. Læg et realistisk budget
Undersøg, hvad forskellige ting koster i de lande, du planlægger at rejse til. Nogle lande er billige at bo og leve i (fx Thailand og Vietnam) mens andre hurtigt kan æde dit budget (Schweiz og Norge).
Dette skal du have med i dit budget:
- Overnatning
- Mad og transport
- Hygiejneprodukter
- Vacciner
- Rejseforsikring
- Leje af coworking
- SIM-kort
- Digitale værktøjer
- Fritid og uforudsete udgifter
3. Få styr på alt det praktiske
- Pas og visum: Tjek udløbsdatoen på dit pas og krav til visum i de lande, du vil besøge.
- Forsikring: Sundheds-og rejseforsikring er livsvigtige
- Skat: Undersøg, hvordan du skal betale skat af din indkomst mens du er i udlandet.
4. Læg en plan (og en plan B)
Start med at planlægge dine rejser til en eller to destinationer i stedet for at planlægge en rejse jorden rundt, der tager et år eller længere. Hav en backup-plan, hvis du pludselig bliver forhindret i at rejse videre fra én destination til en anden.
5. Vælg de rette digitale værktøjer
Din laptop er dit kontor. Derfor er det essentielt, at du får valgt de rette værktøjer og en opsætning, der gør det nemt at arbejde uanset, hvor du befinder dig.
Cloud-lagring (fx Google Drive), værktøjer til projektstyring (fx Trello, Notion) og pålidelige kommunikations apps (fx Outlook, Teams, Slack, Zoom) er uundværlige.
Driver du din egen virksomhed, har du også brug for værktøjer, der hjælper dig med at skabe et professionelt indtryk (selvom du sidder i badetøj på stranden og arbejder) og gør det nemt for potentielle kunder og samarbejdspartnere at komme i kontakt med dig:
- Lav en hjemmeside, hvor du præsenterer dine services eller dit arbejde
- Opret en webshop, hvis du vil sælge fysiske eller digitale produkter
- Vælg et online bookingsystem, så kunder kan booke tid hos dig.
Hos one.com kan du oprette en professionel hjemmeside på et par timer, selvom du aldrig har prøvet det før og ikke har nogen anelse om, hvordan man koder. På hjemmesiden kan du oprette en webshop, hvor du kan sælge fysiske og digitale produkter (fx e-bøger, stockfotos, eller kunst).
Du kan også tilføje et bookingsystem, så kunder kan booke coaching, terapi, sprogundervisning eller yogatimer uanset, hvor i verden, du befinder dig. Du kan prøve one.coms Hjemmesideprogram helt gratis allerede nu – uden binding eller kreditkort.
Remote jobs du kan have som digital nomade
Det er ikke alle jobs, der kan kombineres med en livsstil som digital nomade. Her er nogle af de mest populære jobs, du kan vælge, hvis du vil arbejde remote i udlandet (eller hjemmefra):
- Coaching: Hvis du er ekspert i lederskab, stresshåndtering, ernæring, influencermarketing, træning, personlig udvikling eller noget helt andet kan du tilbyde online coaching. Med videosamtaler og et online bookingsystem, kan du nemt lade kunder booke sessioner med dig uanset, hvor du er.
- Freelance designer: Der er stor efterspørgsel på UX-design, grafisk design, webdesign og digitale illustrationer. Her kommer du langt med god designsoftware som (fx Figma, Adobe Photoshop og Illustrator, Procreate) og en solid online-portfolio.
- Freelance tekstforfatter (copywriter): Mange små og mellemstore virksomheder har brug for hjælp til at skrive blogindlæg, reklametekster og tekster til hjemmesider. Er du virkelig skarp til at skrive tekster på engelsk (og andre sprog), har du mulighed for at arbejde for kunder i hele verden.
- Webudvikler: Kan du kode, har du mulighed for at arbejde online som webudvikler hvor som helst i verden. Mange digitale nomader bygger hjemmesider og webshops for forskellige kunder.
- Virtuel assistent: Travle selvstændige, små virksomheder og influencere har ofte brug for hjælp til håndtering af e-mails, planlægning, sociale medier, markedsføring, kundeservice og andre opgaver. Arbejd online som virtuel assistent Tilbyd de tjenester, du har ekspertise i og præsenter dem på din hjemmeside.
- Online undervisning: Mange digitale nomader underviser online i sprog, tegning, webudvikling, marketing og meget andet. Med en indbydende hjemmeside og et enkelt online bookingsystem, kan du hurtigt tiltrække elever til dine kurser.
- Content creator: Som content creator kan du skabe indhold til din egen hjemmeside, Instagram, YouTube, TikTok eller andre platforme og tjene penge ved at vise annoncer eller samarbejde med forskellige brands. Måske kan du endda dele dine rejseoplevelser og fortælle andre om livet som digital nomade.
- E-handel: Sælg fysiske eller digitale produkter online. Har du din egen webshop hos one.com kan du nemt administrere din shop og tage imod betaling mens du rejser. Og har du ikke taget laptoppen med til stranden, kan du stadig holde styr på din shop og dine ordrer fra din mobil via den tilhørende Companion-app.
Dine største udfordringer som digital nomade
Livet som digital nomade kan virke meget drømmeagtigt på Instagram og TikTok, men det er vigtigt, at du er forberedt på udfordringerne dit nye liv også bringer:
- Work-life-balance: Grænsen mellem rejse, fritid og arbejde bliver nemt utydelig. Det kræver øvelse at skabe en god balance..
- Ensomhed: At rejse rundt alene kan føles isolerende. Mange vælger derfor at joine coworking eller bofællesskaber (coliving) for at møde nye mennesker.
- Tidszoner: Hvis dine kunder befinder sig i Danmark eller et andet land i Europa, mens du er i Asien, kan du være nødt til at deltage i møder og arbejde på mange forskellige tider af døgnet.
- Selvdisciplin og motivation: Du skal have nok rygrad og viljestyrke til at være produktiv og overholde deadlines, selv når du hellere vil udforske eller ligge i en hængekøje.
- Dårlige internetforbindelser: Wi-fi er ikke stabilt alle steder i verden, så hav en backup-plan såsom et simkort med nok data eller find en café, der altid har stabilt wi-fi. På hjemmesiden RWCAFE, finder du anmeldelser af caféer, baseret på, hvor godt de egner sig til remote arbejde.
Sådan lykkes du som digital nomade: 5 lyntips
- Start småt: Start med en kort rejse som smagsprøve på livet som digital nomade for at være sikker på, at det faktisk er den rette vej for dig.
- Opbyg et netværk online: Join Facebook-grupper, forums, Discord-servere og andre online fællesskaber for digitale nomader.
- Invester i godt udstyr: En god rygsæk, støjdæmpende høretelefoner og en solid laptop-holder, vil gøre en kæmpe forskel.
- Udvid dine kompetencer: Lær nye færdigheder undervejs. Så er du bedre rustet til at tiltrække forskellige kunder og står stærkere i forhold til dine konkurrenter.
- Skab en solid online tilstedeværelse: Lav en professionel hjemmeside med tydelig kontaktinformation og info om dig selv og tjenesterne, du tilbyder. Det får dig til at fremstå som mere troværdig og gør det nemt for potentielle kunder at finde og kontakte dig online.
Kast dig ud i det – skab dit drømmeliv
At blive digital nomade handler om mere end bare at rejse rundt i verden. Det handler om at skabe en livsstil, hvor du selv styrer din arbejdstid og dit workflow. Det kræver mod, gennemtænkte forberedelser og vedholdenhed, men lykkes du, er gevinsten et liv med mere frihed og mange flere eventyr.
Hvorfor ikke starte med at opbygge din digitale base allerede i dag? Med one.coms Hjemmesideprogram, kan du lave en professional hjemmeside, oprette en webshop og lade kunder booke dine services online.
Prøv det gratis og tag det første trin på vejen mod dit drømmeliv som digital nomade.
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af
Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.
Prøv det gratis i 14 dage- Vælg mellem 140+ skabeloner
- Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
- Gå online med nogle få klik
- Gratis SSL-certifikat
- Mobilvenlig version
- 24/7 support