Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

20 år med one.com – en tidslinje

2002 – Grundlæggelsen af b-one.net

Historien tog sin begyndelse i 2002. På et tidspunkt, hvor kun en ud af ti i hele verden havde adgang til internettet. Der var kun en håndfuld mennesker, der troede på internettets fremtid. Jacob Jensen og Thomas Frederiksen er blandt dem, der havde en tro på internettet. I 2002 grundlagde de derfor den lille webhosting-startup b-one.net i Danmark.

9. juli 2002 – De første ordrer

Den 9. juli 2002 afgav de første kunder deres ordrer. Produktet? En nem alt-i-én webhostingpakke. Vi hoster stadig domænenavnet på vores anden ordre nogensinde efter 20 år.

Maj 2005 – Vi gik internationalt

I maj 2005 flyttede hovedkontoret til Dubai. Med flytningen så det engelsktalende supportteam dagens lys. I dag har vi kontorer i otte forskellige lande og lokal support i flere af dem.

September 2005 – Introduktionen af chatsupport 24/7

Den 17. september 2005 introducerede vi den engelske chatsupport. Det har lige siden været muligt at kontakte os døgnet rundt alle ugens dage. I dag er vi tilgængelige via chat, e-mail og telefon på mange markeder.

2006 – Navnet blev ændret til one.com

I 2006 købte vi domænenavnet one.com og rebrandede os selv. Vi beholdt det oprindelige logo frem til 2019, hvor det ændrede sig en smule igen.

2007 – Vi blev flersproget

For at blive mere tilgængelige for vores internationale kunder åbnede vi gradvist chatsupport for kunder i Danmark, Sverige, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. I dag yder vi også support på norsk og spansk.

2008 – 500.000 aktive webhosting-abonnementer

Efter seks år nåede vi en halv million aktive webhosting-abonnementer, hvilket er et fantastisk resultat, der viser virksomhedens succesfulde vækst.

December 2010 – Vi hostede Google.dk

Den danske URL til Google, Google.dk, blev hostet på vores servere et par timer i december 2010. Det var MEGET trafik at håndtere, men vi klarede det. Pyha!

Oktober 2011 – Vi åbnede to nye kontorer

Vi flyttede til et nyt kontor i København i 2011, og du kan stadig finde os der. Samme år åbnede vi et nyt kontor i Indien og udvidede vores tilstedeværelse yderligere i 2017. Vi har nu over 200 medarbejdere tilknyttet disse kontorer.

2011 – 1.000.000 aktive webhosting-abonnementer

​​I 2011 fortsatte vi vores hurtige vækst og nåede 1 million aktive webhosting-abonnementer.

2012 – Introduktion af overvågning 24/7

Vi indførte oppetid og systemovervågning 24/7, hvilket betyder, at vores infrastruktur blev og stadig bliver overvåget døgnet rundt alle ugens dage. Derfor forbliver din e-mail og hosting altid fleksibel og stabil.

April 2012 – Lanceringen af vores Hjemmesideprogram

I april 2012 lancerede vi vores topprodukt, Hjemmesideprogram, som gør det nemmere end nogensinde før at opbygge din egen hjemmeside. Alle hjemmesidepakker indeholder en gratis version af værktøjet, og det er meget populært, da over en kvart million hjemmesider bruger det aktivt i dag.

2014 – Topdomænet .one

Et af vores søsterselskaber begyndte at drive topdomænet .one. I dag er det blandt de 30 mest populære topdomæner i verden.

2017 – Introduktion af 1-click WordPress

Vi har gjort installationen af verdens mest populære content management-system, WordPress, nemmere for vores kunder. Det er nu muligt at installere WordPress og begynde at opbygge din hjemmeside med det samme. Fire år senere lancerede vi et nyt administreret WordPress-produkt, der bringer WordPress op på næste niveau.

2018 – 1.500.000 aktive webhosting-abonnementer

Den næste store milepæl: Vi nåede 1,5 millioner aktive webhosting-abonnementer for 1 million kunder. På trods af vores størrelse er miljøpåvirkningen fra vores datacentre minimal, da de arbejder med vedvarende energi – noget vi er meget stolte af!

2019 – Hovedkvarteret flyttede

I 2019 flyttede vi vores hovedkontor til Malmø i Sverige, men vi er stadig internationale. Vores kunder kommer fra mere end 100 lande. Vi accepterer mere end ti fremmede valutaer, fra tjekkiske kroner til mexicanske pesos.

2019 – Introduktion af en ny virksomhedsidentitet

Efter 17 år var det tid til at give one.com et nyt look. Vi introducerede et nyt logo og en ny grafisk stil, herunder vores genkendelige grønne farveprik.

2020 – Vi er group.ONE

Vi blev en del af group.ONE i 2020. De ti hosting- og softwarebrands i gruppen arbejder tæt sammen. Sammen er vi one!

2021 – Companion App gik i luften

I takt med tiden lancerede one.com sin helt egen mobilapp for at hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres abonnement.

Januar 2022 – Blandt de 100 bedste arbejdsgivere i Indien

Vi blev anerkendt som en af Indiens 100 bedste virksomheder at arbejde for. Medarbejdernes tilfredshed og trivsel står altid øverst på vores liste.

Som group.ONE hjælper vi i dag mere end 1.500.000 kunder verden over med at gøre deres onlineprojekter til en succes. Med en bred portefølje, herunder alt fra domænenavne, webhosting og e-mail til at arbejde online med Office 365, er vi stolte af at kunne hjælpe dig.