Hvad skal du tænke på, når du køber et domænenavn
Køb det perfekte domænenavn og kom i gang med dit nye onlineeventyr
Hvis du har besluttet dig for at starte en hjemmeside, så er købet af et domænenavn én af de første ting, som du skal foretage dig. Og inden du beslutter dig for, hvad dit domænenavn skal være, så bør du gøre dig nogle grundige overvejelser om, hvad du ønsker at opnå med din kommende hjemmeside.
Med valg af domænenavn vil du gerne signalere noget autentisk og unikt i forhold til dine fremtidige brugere og kunder. For det andet vil dit domænenavn være en betydelig del af dit brand og noget, som din virksomhed vil blive genkendt for. Derfor er det vigtigt at bruge lidt tid på at få valgt det helt rigtige domænenavn.
I artiklen her dykker vi ned i, hvad du bør overveje, før du køber et domænenavn.
På denne side
Fire ting, du bør overveje, før du køber et domænenavn
Nedenfor har vi listet fire væsentlige punkter, du bør have med i dine overvejelser, før du beslutter dig for et domænenavn. Husk bl.a. på, at du skal tjekke domænenavnets tilgængelighed, inden du klikker på ’Køb’. Mere om dette længere nede.

Skal du have dit personlige navn som dit domænenavn?
Mange mennesker vælger at bruge deres personlige navne som domænenavn. Det kan sagtens være en god ide, men der er dog ting, som du skal have med i dine overvejelser, hvis du også tænker på at gå den vej.
Problemet med at have et personligt navn som domænenavn er, at det ikke siger så meget om din virksomhed. Det gør det kun, hvis du er virksomheden og din person er dit brand.
Det er normalt godt, hvis domænenavnet angiver, hvilken type virksomhed du ejer. Ikke desto mindre har mange kendte brands domænenavne, der ikke er vejledende for virksomheden. Til trods for dette har de alligevel formået at få succes.
Så der er altså ingen regel uden undtagelser, men det er noget, som du skal tænke over, inden du beslutter dig for at få dit navn, som dit nye domænenavn.
Lad et central nøgleord indgå i dit domænenavn
Hvis du beslutter dig for at købe et domænenavn, der skal være vejledende for din virksomhed, bør du bruge et nøgleord i domænenavnet. På den måde gør du det tydeligt for enhver, hvilken type virksomhed du ejer, og samtidig kan det også hjælpe dig rent SEO-mæssigt. Før du laver et domænenavnstjek, skal du derfor have et par keywords klar ved hånden, som du kan arbejde med og som på den ene eller anden måde relaterer sig til din virksomhed.
Det kan være svært at finde dit drømmenavn, når du tjekker domænets tilgængelighed, men ved at have flere nøgleord i spil kan du forhåbentligt sikre dig, at mindst et af disse ord er tilgængelige og dermed kan indgå i dit domænenavn.

Søg i Google
Når du har fundet dit domænenavn og kontrolleret, at domænenavnet er tilgængeligt, bør du også søge efter navnet på Google. Formålet er at tjekke, at dit valgte domænenavn ikke ligger så tæt op ad et andet domænenavn, at det vil give dig problemer. Du ønsker ikke nogen forvirring, når nogen beslutter sig for at google dit website, og du ønsker for alt i verden ikke, at de ender på den forkerte hjemmeside. Det kan ske, hvis to domænenavne er næste ens. Du kan selvfølgelig ikke gardere dig imod, hvad som sker i fremtiden, men du kan sikre dig, at du får den bedst tænkelige start med dit nye domænenavn.
Domænenavn tjek
Når du har fundet dit domænenavn, så skal du inden at du køber domænenavnet kontrollere dit domænenavn. Du foretager det som kaldes for en navnekontrol ved at indtaste dit tiltænkte domænenavn i namecheckr.
Denne domænefinder vil søge på alle sociale medier efter det domænenavn, som du ønsker. Forhåbentlig vil tilbagemeldingen være, at du kan bruge domænenavnet på alle platforme. For eksempel vil det ikke være optimalt, hvis du køber et domænenavn for så senere hen at opdage, at du ikke kan åbne en konto hos Facebook, fordi navnet allerede er i brug.
Selvom du måske ikke planlægger at oprette din virksomhed på alle sociale medier-konti, vil du gerne sikre dig, at ingen andre kan bruge dit domænenavn som deres Facebook-sidenavn. Igen så handler det om at eliminere forvirring og undgå enhver gråzone, der kan skade din virksomhed.