Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

FTP eller SFTP?

SFTP vs FTP – hvad skal jeg vælge? Læs artiklen og find ud af forskellene

Du har måske stødt på begreberne FTP og SFTP og spekuleret på, hvad de egentligt betyder og hvad forskellen er. Læs med her, så giver vi dig svaret, inden du beslutter dig for, hvilken af disse to protokoller, du skal arbejde med. Nå ja, FTP står for File Transfer Protocol, og SFTP står for Secure File Transfer Protocol.

Hvad er FTP?

FTP er en standardfiloverførselsprotokol, der overfører filer fra din computer til en server over et netværk, for eksempel internettet. FTP svarer til et specielt sprog, som computere bruger til at overføre filer via TCP- eller IP-netværk. Du kan læse mere om IP-netværk her.

FTP blev introduceret i 1971. Dengang var filer som skulle overføres ofte ganske små, og et begreb som hackere eksisterede ikke. Internettet bestod af en håndfuld systemer og var stadig i en meget tidlig udviklingsfase. Det var faktisk først i 1999, at sikkerhedsproblemerne med FTP blev opdaget og efterfølgende grundigt undersøgt. De fleste sikkerhedsproblemer blev løst med tiden, men nogle eksisterer stadig. 

Lad os give dig et eksempel på, hvordan FTP fungerer. Hvis du vil uploade nogle filer, som dine kollegaer skal kunne downloade, så uploader du dem til din FTP-server. Herefter kan dine kolleger, uanset hvor de befinder sig i verden, oprette forbindelse til FTP-serveren, hvor du har uploadet dine filer, og herfra downloade dem. Du kan bruge en dedikeret FTP-server til at dele dine filer, som i dette eksempel. Du behøver dog ikke oprette en dedikeret FTP-server. Det er nemlig også muligt, at du blot konfigurerer din computer til at fungere, som en FTP-server.

File Transfer Protocol (FTP) via en internetbrowser

Du kan overføre dine filer via en FTP-server ved hjælp af din internetbrowser eller en FTP-klient. Lad os sige, at din ven har taget nogle fotos, og vedkommende ønsker at høre din mening om billedernes kvalitet. Så kan vedkommende uploade fotos til en FTP-server og dele adressen med dig. Derefter skriver du blot FTP-serverens adresse i din internetbrowser ligesom med en URL. I stedet for at skrive HTTP (Hypertext Transfer Protocol) i begyndelsen af URL’en, som du normalt ville gøre, hvis du ville tjekke et billede i Google, så skal du starte med at skrive ’FTP’.

Din ven eller ejeren af FTP-serveren beslutter, hvilken type af godkendelse, som de vil have på FTP-serveren. De kan vælge, at du skal logge ind ved hjælp af et brugernavn og en adgangskode, eller de kan vælge, at du kan logge ind anonymt uden brug af hverken brugernavn eller en adgangskode.

File Transfer Protocol via FTP-klient

En anden måde, hvorpå du kan downloade din vens fotos er via en FTP-klient. Du kan downloade enhver FTP-klient, du gerne vil have, og måske endda opleve at processen fungerer meget mere smertefrit. Med en FTP-klient kan du også uploade fotos til serveren uden besvær. Alt hvad du skal gøre er at trække billederne ind til serveren.

Hvad SFTP?

Så hvad er så forskellen mellem en SFTP- og FTP-server? En FTP-server er ikke en sikker server. Du kan ikke kryptere de filer, som du deler. Hvis du vil dele følsomme oplysninger, så skal du altså ikke overføre dem via en FTP-server. FTP er stadig den dominerende standard for filoverførsel, men det er faktisk ikke logisk, da FTP-løsningen ikke er krypteret og dermed ikke sikker.

For at komme sikkerhedsproblemerne med FTP-serverne til livs begyndte man at arbejde med alternative løsninger. Og ret hurtigt blev den allerede krypterede forbindelse af en SSH-forbindelse den nye FTP-protokols fundament. Løsningen blev døbt SFTP, der står for Secure File Transfer Protocol. Det første udgave af SFTP-løsningen blev offentliggjort i 2001, og har siden langsomt været på vej mod at blive toneangivende løsning, som erstatning for FTP.

Da FTP ikke er krypteret, løste SFTP dette ved at bygge et sikkert delsystem af SSH. Derfor er den største forskel mellem SFTP og FTP det sikkerhedsgrundlag, som SFTP bygger på. De data der overføres bliver krypteret via en sikker shell-protokol, hvilket sker under den faktiske overførsel. Så SFTP-kryptering betyder, at dataoverførslen ikke sendes som rene tekstfiler, men som krypteret filer. 

Endvidere giver SFTP en mere stabil forbindelse og bedre fejlhåndtering end FTP. Det gør det bl.a. muligt at firedoble filstørrelsen, på de filer som skal overføres. På one.com er maxgrænsen på filstørrelserne for FTP-overførsler på 4 GB, mens grænsen er på 16 GB for SFTP. SFTP-protokollen har også andre fordele, såsom lettere konfiguration i begge ender af forbindelsen.

Når du overfører data via FTP, så åbner FTP-protokollen flere kanaler for at fuldføre den påkrævede overførsel. Vælger du i stedet at overføre dine data via SFTP, så åbner SFTP-protokollen kun port 22. Det er med til at styrke sikkerheden ved overførsler. 

Vi tilbyder SFTP på one.com for at give dig den bedst tænkelige sikkerhed og gøre det sværere for hackere at få adgang til dine filer.

SFTP vs FTP

Så hvilken løsning skal du bruge, og er SFTP sikker? Ja, SFTP er den sikreste løsning og på alle måder det bedste valg, når du overfører filer. Sikkerhedsspørgsmålene alene bør være den afgørende faktor. Brug SFTP, når det er muligt, ellers risikerer du, at hackere får adgang til dine adgangskoder og private filer.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support