Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Lej en virtual private server (VPS) 

Sådan kommer du i gang med at leje en VPS

Ved at leje en virtual private server (VPS) kan du få fuld kontrol over en server. I denne artikel gennemgår vi fordelene ved at leje en VPS, hvordan du kommer i gang, og hvad du bør overveje, før du vælger din VPS-løsning.

Hvorfor leje en VPS?

Der er mange forskellige grunde til at vælge at leje en VPS. Den største fordel ved at leje en VPS er, at den giver dig fuld kontrol over, hvordan du administrere din server og hvad du installerer på den. 

Gode grunde til at leje en VPS: 

  • Din nuværende hosting-udbyder har tekniske begrænsninger, der kan løses med en VPS. 
  • Du ønsker at installere software, som din udbyder ikke støtter.  
  • Du har behov for at behandle data, der kræver avanceret databeskyttelse. 
  • Dit projekt kræver, at du har root-adgang på din server. 
  • Du har behov for at kunne genstarte din server uden at påvirke andre brugere.  

Den røde tråd, der knytter alle de ovenstående årsager sammen er, at en VPS giver dig mere frihed til at administrere serveren. Når du vælger at leje en VPS, behøver du ikke at tage hensyn til andre brugere, du undgår adskillige tekniske begrænsninger, og du slipper for problemer med manglende administratorrettigheder. 

Sådan kan du leje en VPS

Det er typisk enkelt at komme i gang med en VPS, men det kan være mere kompliceret at administrere den. Hvis du allerede har grundlæggende viden om servere, vil det dog sandsynligvis være nemt for dig at oprette en VPS, der matcher din tekniske viden og dine behov. Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan du kommer i gang.

Find en VPS-udbyder

Det første du skal gøre, er at finde en god VPS-udbyder. Sammenlign forskellige VPS-løsninger og overvej, hvilke krav, du stiller til din VPS-udbyder. Du kan fx overveje følgende: 

  • Pris 
  • Hardware 
  • Forbindelse 
  • Server management platform 
  • Tilgængelige styresystemer 
  • Support 
  • Driftstid 
  • Funktioner, såsom sikkerhedskopiering 
     

Med en VPS fra one.com får du adgang til den nyeste hardware, flere styresystemer at vælge mellem, automatiske sikkerhedsopdatering og meget mere. 

Vælg en VPS med et passende præstationsniveau 

Når du har valgt din VPS-udbyder, bør du bestemme dig for, hvilke specifikationer og tjenester, du har behov for. Du kan, blandt andet, vælge baseret på følgende:  

  • Antal vCPU 
  • Mængde RAM 
  • Mængde lokal lagerplads 
  • Internet båndbredde 

Typisk vil du have mulighed for at tilpasse din pakke ved enten at opgradere eller nedgradere den inkluderede hardware. Inden du vælger en pakke, kan det også være en god idé at vurdere den forventede belastning af din VPS, og hvilke specifikationer den kræver. Hvis du vurderer, at dine serverbehov vil variere markant, kan du eventuelt overveje løsninger såsom et CDN. Både for at opnå en mere jævn belastning, og fordi du så slipper for at betale for en VPS, der inkluderer flere ressourcer end du reelt har brug for.  

Windows eller Linux?

Man kan typisk vælge mellem to styresystemer til en VPS: Windows og Linux. Linux findes i flere forskellige varianter også kaldet distributioner. Hos one.com tilbyder vi VPS med Linux-distributionerne: Ubuntu, Debian, Alma Linux og CentOS. Der kan være flere forskellige grunde til at vælge enten det ene eller det andet styresystem. 

Her er nogle fordele og ulemper ved en Windows VPS:

Fordele ved Windows: 

  • De fleste har erfaring med at bruge Windows 
  • Microsoft tilbyder god teknisk support 
  • Enkelt indbygget fjernskrivebord

Ulemper ved Windows: 

  • Er ofte meget dyrere end Linux 
  • Kan være mere ressourcekrævende end Linux

Lad os se nærmere på fordele og ulemper ved Linux:   

Fordele ved Linux: 

  • Ofte helt gratis 
  • Stort aktivt community som kan hjælpe dig 
  • Ressourceeffektivt 

Ulemper ved Linux:  

  • Ikke kompatibelt med software fra Microsoft  
  • Kræver mere teknisk viden

Selvom der er gode grunde til at vælge både Windows og Linux, er Linux det mest populære valg online. Ifølge W3Techs drives cirka 85% af alle hjemmesider af Unix-lignende systemer, såsom Linux, mens Windows står for cirka 15%.  

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Linux er det bedste valg for dig. Overvej hvilke applikationer, du har brug for på din server og hvilke funktioner du har behov for, for at finde ud af, hvilket styresystem, der bedst matcher dine behov.

Vigtigt at vide, før du lejer en VPS

Før du bestemmer dig for at leje en VPS, er det vigtigt, at du er bevidst om, at det kan være teknisk krævende at anvende en VPS. Du bør fx have teknisk viden om, hvordan du konfigurerer og administrerer en server. Du er ansvarlig for at sikre, at den software, du installerer, er sikker, at opdateringer foretages regelmæssigt, og at alle konti er sikre og har de korrekte tilladelser.

Kom i gang med at leje en VPS

Hvis du er kommet frem til, at en VPS er den rigtige løsning for dig og din virksomhed, kan du gå i gang allerede i dag. Find en passende VPS-pakke, og vælg et domænenavn til din hjemmeside eller webtjeneste.  

Når din VPS er oppe og køre har du mange forskellige muligheder. Her er nogle idéer til, hvordan du får mest muligt ud af din VPS:  

Vi håber at denne artikel har gjort dig lidt klogere på, hvordan du kan leje en VPS, hvad du bør overveje, og hvordan du kan bruge din VPS. Held og lykke!