Hosting af dit domæne hos one.com giver dig mulighed for at bruge PHP og en MariaDB (MySQL)-database. Desuden får du let adgang til at administrere din database igennem phpMyAdmin. one.coms Linuxservere er det ideelle sted at hoste et database-støttet website, hvis du ønsker driftsikkerhed, stabilitet og ydeevne til en konkurrencedygtig pris.
En database er en måde at opbevare informationer på, der sikrer at informationerne hurtigt kan hentes frem og benyttes, der hvor der er brug for dem. Til forskel fra oplysninger, der står nedskrevet f.eks. på et stykke papir eller er indtastet i en tekstfil, gemmer en database informationerne i tabeller, så hver enkelt post hurtigt kan hentes frem på en systematisk og entydig måde.
En database består af en eller flere databasetabeller, som hver især indeholder et antal celler, der er fordelt i lodrette kolonner og vandrette rækker, sådan som mange vil kende det fra eksempelvis et regneark. En databasetabel kalder man også en relation, rækkerne kaldes tabellens krop, og MariaDB er en såkaldt relationel database.
Hos one.com medfølger der altid én MariaDB (MySQL)-database til et webhotel. MariaDB-databasen er indrettet således, at den sagtens kan bruges af mange forskellige applikationer samtidigt. Det vil sige at du uden problemer kan bruge f.eks et CMS (Content Managament System), en Wordpress blog eller et open source, PHP-baseret galleri samtidigt, på et og samme webhotel.
En MariaDB-database bruges typisk i sammenhæng med en hjemmeside. SQL (Structured Query Language) er det databasesprog, som bruges til at kommunikere med databasen. Det er i øvrigt også det mest populære databasesprog der findes. En MariaDB-database er en velafprøvet, højtydende og sikker måde at gemme informationer.
Webprogrammeringssproget PHP og databasesproget SQL er et par kraftfulde og alsidige værktøjer, der for alvor viser deres styrke i kombination med hinanden.
Indholdet af en hjemmeside, der er programmeret med PHP, vil typisk blive opbevaret i en MariaDB-database. Databasen vil være tilknyttet det webhotel og domæne, hvor hjemmesiden er placeret, og tilsammen vil PHP og MariaDB kunne afvikle et næsten uendeligt stort udvalg af scripts og web-applikationer, der er stillet frit til rådighed på internettet.
Læs mere: Et godt sted at finde tips til at komme i gang med MariaDB er MySQLtutorial.org
MariaDB er open source, og det betyder at programmet er gratis at bruge. Ud over at omkostningerne ved MariaDB-hosting i reglen kan holdes på et forholdsvist lavt niveau, rummer det den fordel, at MariaDB er veldokumenteret med gode muligheder for at finde hjælp online, hvis du som bruger behøver hjælp til at løse et problem eller bare har brug for kreativ inspiration.
Læs mere: MySQL.com - det officielle websted for MariaDB (MySQL)
Nogle af de mest populære anvendelsesmuligheder for MariaDB databaser er de såkaldte "Content Management Systems", der normalt bare kaldes et CMS.
Et CMS er et publikationssystem med en grafisk brugergrænseflade, der gør det muligt at udgive og styre store mængder indhold på et website. Et CMS benytter ofte en MariaDB-database, men uden at du behøver at programmere eller er arbejde direkte i hjemmesidens kildekode endsige selv skrive forespørgsler til databasen. Dermed kan alle publicere indhold på en måde, der giver et professionelt resultat.
Hos one.com kan du for eksempel bruge CMS Made Simple eller Joomla CMS. Et blogsystem som for eksempel Wordpress er grundlæggende også et CMS og gemmer indholdet af blogindlæg og kommentarer i MariaDB-databasen.
For at komme i gang med CMS downloader du simpelthen installationsfilerne fra leverandørens website og uploader dem til dit webhotel via FTP. Der er forskel på fremgangsmåden hos de forskellige CMS-systemer, men typisk indtaster du database-brugernavn og adgangskode i en konfigurationsfil, hvorefter du kan gå i gang med at lægge indhold på dit website. Det er nemt at komme i gang CMS.
Læs mere:1-klik WordPress er en nem måde at installere WordPress på hos one.com.
Det kræver sjældent de store tekniske kundskaber at administrere en databasestøttet hjemmeside, baseret på MariaDB og PHP. one.com stiller open source administrationsværktøjet phpMyAdmin til rådighed for alle kunder, og programmets intuitive, grafiske brugerflade gør det nemt at administrere webhotellets database. I phpMyAdmin kan du f.eks. eksportere enkelte tabeller eller tage en backup af hele databasen.
Ved installation af Wordpress, et galleri, et debatforum eller et CMS, vil du i de færreste tilfælde have brug for at tilgå databasen direkte. Opsætning og oprettelse af tabeller o.l. sker nemlig i reglen automatisk. Men phpMyAdmin findes altså som en mulighed, der kan være nyttig at have ved hånden. Af ydelsesmæssige årsager kan det godt være en fordel at begrænse en databases størrelse, men der er ikke nogen særskilt øvre grænse for størrelsen af en database hos one.com. Omfanget bestemmes alene af webhotellets størrelse, og får du problemer med pladsen, er det nemt at opgradere til et større webhotel.
Læs mere: Her kan du læse mere om phpMyAdmin.