Sådan forbedrer du sikkerheden på din WordPress side

WordPress er verdens mest brugte CMS, og lige nu benyttes det på omkring 25% af alle hjemmesider. På grund af populariteten er det desværre også meget populært hos hackere. Derfor anbefaler vi at tilføje ekstra sikkerhed til din WordPress hjemmeside, for at mindske risikoen for at blive hacket.

Opdater altid
Beskyt mappen wp-admin med en adgangskode
Lav et personligt administratorbrugernavn.

Opdater altid

En del WordPress-opdateringer lukker sikkerhedshuller, som hackere kan udnytte, så det er meget vigtigt at opdatere så hurtigt som muligt. Du kan opdatere via din WordPress-administration. Hvis du ikke har adgang til din WordPress-administration kan du også opdatere manuelt.

Opdater WordPress manuelt

Ud over for selve kernen af din WordPress er det også vigtigt at tjekke for tilgængelige opdateringer til plugins og temaer, du har installeret. Fjern plugins og temaer, som du ikke bruger - du kan altid installere dem igen senere.

Sørg for at fjerne alle gamle WordPress-installationer fra dit webhotel, som måske har været brugt til test eller backup. Disse er også sårbare over for hackere.

Tip: Hvis du ikke vil have besværet med at opdatere manuelt, kan du installere et plugin kaldet Easy Updates Manager, som administrerer alle WordPress-opdateringer for dig.

Beskyt mappen wp-admin med en adgangskode

En anden måde at blokere hackere på er at beskytte din mappe wp-admin med en adgangskode. På den måde kan du tilføje et ekstra sikkerhedslag til din WordPress-administration.

Du kan følge vores guide for at beskytte din side med .htaccess. Sørg for kun at beskytte mappen wp-admin og ikke hele siden, da din hjemmeside så ikke vil være tilgængelig. Placer filerne i mappen wp-admin.

Hvordan beskytter jeg min hjemmeside med adgangskode?
Bemærk: Hvis der allerede er en .htaccess-fil i mappen wp-admin, skal koden tilføjes til den eksisterede fil. Filen skal ikke erstattes.

Lav et personligt administratorbrugernavn.

Hackere forsøger ofte at få adgang til din WordPress-administration via et Brute Force Attack:\nMan lader robotter afprøve millioner af forskellige kombinationer af brugernavne og kodeord for at forsøge at logge ind. For at gøre det sværere at gætte dine loginoplysninger, anbefaler vi, at du anvender et unikt brugernavn.

Du kan ændre administratorbrugernavnet i tabellen wp_users i phpMyAdmin. Se vores guide til, hvordan du komme ind i din database.

Hvordan får jeg adgang til databasen med phpMyAdmin?

Når du er logget ind:

  1. Find den tabel, der hedder wp_users (den kan også hedde 0_users).
  2. Find admin-brugernavnet og klik Edit.
  3. Skriv det nye brugernavn i Value-feltet under user-login.
  4. Klik Go for at gemme.
Tip: Der findes også flere plugins, der kan hjælpe med at forbedre sikkerheden. Vi anbefaler, at du prøver Wordfence Security eller iThemes Security.

Relaterede artikler:

Ændring af din WordPress adgangskode i databasen
Hvilken SiteLock pakke skal jeg vælge?