Log ind

Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Produkt- og privatlivspolitikker

Privatlivspolitik
Kundedatapolitik
Politik for udløb af domæner
one.coms håndteringsprocedure for kundeservice
Misbrug/krænkelse
Særlige vilkår for de enkelte toplevel-domæner
Kontaktpunkt for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784:
Kontaktpunkt for retsakten om digitale tjenester

Privatlivspolitik

Hvorfor kundens privatliv er vigtigt for one.com

Kundens ret til privatliv er af stor vigtighed for one.com. one.com anerkender, at når en kunde vælger at opgive personlige oplysninger til one.com, skal kunden kunne have tillid til, at vi er i stand til at håndtere beskyttelsen af kundens privatliv på en ansvarlig måde.

Personlige oplysninger indsamlet af one.com

Når der gennemføres et køb hos one.com, vil one.com indsamle kundens kontaktoplysninger bestående af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.

Vi henviser til vores privatlivserklæring for oplysninger om vores indsamling og anvendelse af dine personoplysninger.

Beskyttelse af kundens privatliv

one.com vil tage passende skridt for at beskytte kundens privatliv. Hver gang kunden opgiver følsomme oplysninger (f.eks. kreditkortnummer for at gennemføre et køb), vil one.com tage alle nødvendige skridt for at beskytte disse, så som kryptering af kundens kreditkortnummer. one.com vil også tage sikkerhedsmæssige forholdsregler for at beskytte kundens gemte personlige oplysninger.

Her finder du vores Databehandlingsaftale , som finder anvendelse på alle vores kunder i EU, som benytter os til behandling af personoplysninger.

Sammen med vores opdaterede privatlivspolitikker danner det det nødvendige grundlag for din behandling af personoplysninger i vores systemer.

Bemærk, at hvis du kun anvender vores tjenester til behandling af personoplysninger til rent personlige eller din husstands formål, og hvis du er en fysisk person, finder EU-forordningen om beskyttelse af privatlivets fred ikke anvendelse på dig, og du behøver ikke indgå en databehandlingsaftale.

Personlige oplysninger tilgængelige for opdatering af kunden

Kunden kan hjælpe one.com til større effektivitet og øget servicekvalitet ved at holde one.com opdateret om enhver ændring af kundens navn, adresse, telefonnummer eller e-mailadresse. Kunden kan ved at logge ind i sit one.com kontrolpanel opdatere personlige detaljer.

Kundedatapolitik

Kundedata

Med kundedata menes enhver information, kunden har placeret på dennes webhotel hos one.com, f.eks. e-mails, internetsider, fotos og databaseindhold.

I det omfang kunden behandler personoplysninger som dataansvarlig, henviser vi til ovenstående one.com fungerer som databehandler afsnit.

Kundens data på kontoen

Registrering af et domæne igennem one.com gør kunden til ejer af domænet. Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes one.com webhotel. De skabeloner og billeder, der stilles til rådighed af one.com, forbliver one.coms ejendom. one.com gør imidlertid ikke krav på nogen rettigheder til det indhold, som kunden har placeret på kontoen. Kontoindehaveren er til gengæld juridisk ansvarlig for indholdet placeret på kontoen.

one.com tager ikke stilling til indholdet af en kundes webhotelkonto og evaluerer den ikke juridisk. Ved åbenlyst ulovligt indhold f.eks. børneporno, forsøg på phishing e.l. vil one.com imidlertid handle som et ansvarligt firma ved at informere de relevante myndigheder. I alle andre tilfælde vil one.com handle, såfremt en EU- eller US-domstol eller anden relevant myndighed pålægger one.com at gøre det.

Kundens ansvar for kontoen hos one.com

Kunden bør altid logge ud af kontoen ved afslutning af en session, for at sikre at uvedkommende ikke kan tilgå kundens private og personlige informationer. Kunden bør tage denne forholdsregel, selvom kunden ikke bruger en offentlig computer på et bibliotek, en internetcafe eller lignende.

Datasikkerhed

one.com vedkender sig det særlige ansvar, der hører med til at hoste personlige data på kunders webhotelkonti. Vi ønsker at vores kunder har fuld tillid til one.com, som et trygt og sikkert sted at opbevare data. Derfor er one.com datacentret designet til at leve op til de højeste standarder for sikkerhed. Alle kundedata og one.coms systemdata sikres igennem en daglig fjernbackup af alle servere ved hjælp af en 10 Gbit privat fiberforbindelse til et separat backupdatacenter, som er placeret 10 km fra hoveddatacentret.

Den daglige backup sikrer vores kunders webhoteller imod tab af data. Der tages backup af alle webhoteller uanset type. Backup er en sikring imod datatab som følge af fejl indenfor one.coms kontrol. Det betyder at vi, medmindre årsagen til datatabet ligger udenfor vores kontrol, vil kunne genskabe alt indhold efter et evt. nedbrud. Ved genskabelse fra en backup, gendannes hele serveren og dermed alle webhoteller på serveren, til den tilstand de havde før nedbruddet.

Politik for udløb af domæner

Generiske topleveldomæner og .uk / .co.uk / .me.uk / .org.uk domænenavne

one.com fornyer registringen af et domæne, inden det udløber, forudsat at domænets registrant overholder one.coms betalingsvilkår.

Meddelelse om udløb af domæne

Inden udløbet af et gTLD sender one.com to varslinger til domænets registrant med vejledning til at forny domænenavnet. Den første varsling sendes pr. e-mail cirka en måned før udløb, den anden varsling pr. e-mail cirka en uge før udløb.

Meddelelse efter udløb

Hvis en domæneregistrering ikke bliver fornyet af registranten, vil one.com inden for fem dage efter udløb sende yderligere en varsling om udløb til domænets registrant med vejledning til at genoprette domænenavnet.

Indholdet af meddelelsen om udløb

one.com sender meddelelsen om udløb pr. e-mail til domænets registrant på det sprog, registreringsaftalen er indgået på. Alle relevante oplysninger om udløbsdato, domænefornyelse og den anbefalede handling er tydeligt tilgængelige ved åbning af e-mailen.

Redemption-periode

one.com tilbyder en redemption-periode på 30 dage efter udløbet af et gTLD. I redemption-perioden er DNS deaktiveret for domænet, og domænet kan ikke flyttes. one.com kan genoprette domænet på anmodning fra domænets registrant i redemption-perioden. Prisen for genoprettelse af domæne fremgår af one.coms prisliste.

Denne politik for udløb af domæner beskriver one.coms procedure for genoprettelse af udløbne gTLD (ERRP), som krævet af ICANN og for .uk/.co.uk/.me.uk/.org.uk domænenavne. Andre TLD’er kan være omfattet af forskellige politikker for domæneudløb.

Links

one.com priser
Informationsmateriale til registranten (ICANN)
Registrantens fordele og forpligtelser (ICANN)

one.coms håndteringsprocedure for kundeservice

Sådan behandler vi kundehenvendelser

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte vores kundeservice. Inden for fem minutter efter at have modtaget din henvendelse på support@dk.one.com eller salg@dk.one.com vil vi sende dig en automatisk bekræftelsesmail. Inden for 24 timer vil du modtage svar fra en kundeservicemedarbejder.

Vores procedure for behandling af kundeklager

1. Kontakt one.com Support eller Salg

I første omgang skal du kontakte vores kundeservice. For spørgsmål vedrørende salg og abonnement skal du henvende dig til one.com Salg. For tekniske spørgsmål skal du kontakte vores Support-team. Vi besvarer din henvendelse inden for 24 timer.

2. Kontakt vores Customer Care team

Hvis du ikke finder svaret fra one.com Support eller one.com Salg tilfredsstillende, kan du henvende dig til vores Customer Care team.

Vores Customer Care team vil omhyggeligt vurdere din sag og komme med en løsning inden for to arbejdsdage.

3. Kontakt supportchefen

Hvis du ikke finder svaret fra Customer Care teamet tilfredsstillende, kan du eskalere din sag til supportchefen.

Alle eskalerede klager skal indeholde følgende oplysninger: Dit navn, kontaktinformationer, domænenavn eller ordrenummer samt en tydelig beskrivelse af din klage. Skriv "Klage" i emnefeltet i din e-mail.

Supportchefen vil inden for to arbejdsdage bekræfte modtagelsen af din klage og bestræber sig på at svare dig inden for fem arbejdsdage.

4. Indgiv en klage til online tvistbilæggelse

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos one.com kan indgives til Europa-Kommissionens portal for online tvistbilæggelse: http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af klage bedes du angive vores e-mailadresse: service@one.com.

Vedrørerende .uk / .co.uk / .me.uk / .org.uk domænenavne

Hvis du ikke finder svaret fra vores supportchef tilfredsstillende, og hvis du mener, at vi bryder registrar-aftalen, bedes du benytte Nominets klageprocedure.

Procedure for modtagelse, behandling og sporing af indberetninger af krænkelser

I dette dokument beskrives proceduren for modtagelse, behandling og sporing af indberetning af krænkelser af domænenavne, som administreres af one.com samt overholdelse af ICANN’s aftale om godkendelse af registratorer fra 2013 vedrørende generiske domænenavne.

Hvordan anmelder man en sag om misbrug/krænkelse?

1. Indberetning af misbrug/krænkelse via e-mail

Klager over spørgsmål om påstået krænkelse af domænenavne, som er registreret hos one.com eller indhold, der hostes på vores servere kan sendes til os via e-mail på abuse@one.com .

Indgående e-mails om misbrug/krænkelse modtages og spores i vores system til behandling af sager om misbrug/krænkelse, og gyldige anmodninger vil blive behandlet og besvaret af en repræsentant for misbrugsenheden så hurtigt som muligt. Vi foretager en generel vurdering og træffer de foranstaltninger, som vi anser for nødvendige inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning. E-mails besvares på baggrund af deres problem, bekymring eller forespørgsel og kan involvere kommunikation med den, der har registreret domænet. Sørg for at sende nyttige beviser som beskrevet i nedenstående liste over de mest almindelige typer misbrug/krænkelse.

2. Telefonisk indberetning af misbrug/krænkelse

Vi behandler ikke indberetninger om misbrug/krænkelse telefonisk. Når du kontakter os telefonisk på +45 44451220, som er et særligt nummer til sådanne indberetninger, vil vores telefonsvarer videresende dig til vores e-mailadresse for indberetning af misbrug/krænkelse.

De mest almindelige former for misbrug/krænkelse, der indberettes til vores misbrugsenhed

Følgende liste forklarer de mest almindelige former for misbrug/krænkelse, vi undersøger, og de nødvendige beviser, vi forventer af dig til støtte for vores undersøgelse:

Former for misbrug/krænkelse og beskrivelse

Nyttige beviser

Råd og vejledning

Børnemisbrug – herved forstås voksenindhold, der viser mindreårige (en person under 18 år)

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Ophavsret – herved forstås indhold, der er ophavsretligt beskyttet, og som offentliggøres online, uden at der er givet tilladelse hertil

En detaljeret beskrivelse af det præcise indhold, der krænker ophavsretten

E-mailmisbrug/Spam – herved forstås uopfordrede masseudsendte kommercielle e-mails.

Fra adresse

Til adresse

Komplette e-mailoverskrifter

Komplet e-mailkilde

Regelmæssige FP/FN-reklassificeringer behandles via vores normale supportkø

Bedrageri – herved forstås uretmæssig bedrag med det formål at opnå økonomisk vinding (også kendt som svindel) eller andre fordele (dvs. adgang til personoplysninger)

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Betalte fakturaer eller kvitteringer

Screenshot af den krænkende side

E-mail med den fulde overskrift og brødtekst

Phishing – herved forstås en form for svindel med det formål at tilegne sig følsomme oplysninger (brugernavne, adgangskoder, PIN-koder, kreditkort- eller bankoplysninger) ved hjælp af falske websites, der næsten er identiske med legitime websites

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Målet med angrebet (legitim hjemmeside)

Land din IP-adresse kommer fra (indhold kan være geoblokeret)

Brugeragent

Malware – herved forstås software, der bruges til at forstyrre IT-driften, indsamle følsomme data eller få adgang til private computersystemer

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Hvis du har klikket på et link, skal du sørge for at scanne din maskine grundigt med et opdateret antivirusprogram

Hackingaktivitet – herved forstås netværksangreb såsom portscanning, brute force, DDoS-angreb m.v. med det formål at inficere eller udnytte offerets ressourcer eller til andre ulovlige formål

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Dato og tidspunkt for, hvornår misbruget/krænkelsen fandt sted – angiv tidszone

En komplet logbog over angrebet

Krænkelse af varemærke – uautoriseret brug af et varemærke eller servicemærke på eller i forbindelse med varer og/eller tjenester på en måde, der kan fremkalde forveksling, vildledning eller fejlagtige forudsætninger med hensyn til varernes og/eller tjenesternes herkomst

En formel meddelelse om en varemærkeklage

Whois-unøjagtighed herved forstås unøjagtige, forældede eller falske kontaktoplysninger opført i Whois

Krænkelse af domænenavn(e)

Forkerte kontaktoplysninger

En returneret e-mail med overskriften

Rapporter vedrørende misbrug/krænkelse – herved forstås andet upassende indhold, herunder, men ikke begrænset til: identitetstyveri, uautoriseret omdirigering/frame/IP-pegning, ærekrænkelse, terrorpropaganda, piratkopiering m.v.

Krænkelse af domænenavn(e)

Krænkende URL(er)

Screenshot af den respektive krænkende side

Særlige vilkår for de enkelte toplevel-domæner

Brug af .as-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .as-domænenavn indforstået med at overholde ASNICs til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .as (jf. https://www.nic.as/policy.cfm)


Brug af .be-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .be-domænenavn indforstået med at overholde DNS.be’s til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .be (jf. http://www.dnsbelgium.be/en/documents/enduser-terms-and-conditions-be)


Brug af .bi-domæner

Domænets ejer accepterer, at registrering eller overførsel af et .bi-domænenavn omfatter accept af overholdelse af vilkårene for .bis, at webstedet ikke må omfatte pornografisk, seksuelt, homoseksuelt eller racistisk materiale.


Brug af .cat-domæner

Domænets ejer accepterer, at registrering eller overførsel af et .cat-domænenavn omfatter accept af overholdelse af vilkårene for .cats og at webstedet skal være skrevet på det catalanske sprog eller handle om eller fremme den catalanske kultur og det catalanske sprog.


Brug af .de-domæner

Ved registrering eller flytning af .de-domæner optræder one.com udelukkende som formidler mellem ejeren af domænet og DENIC (Domain Verwaltungs- und Betriebsgesellschaft eG) (cf. http://www.denic.de/)


Brug af .dk-domæner

Ejeren af domænet er indforstået med, at fortsat registrering eller flytning er betinget af bl.a. overholdelse af DIFO’s til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .dk, herunder afgørelser fra det af DIFO nedsatte klagenævn, jf. § 5 i regelsættet. (jf. https://punktum.dk)


Brug af .eu-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .eu-domænenavn indforstået med at overholde EURid’s til enhver tid gældende vilkår og betingelser for .eu (jf. https://eurid.eu/d/24423968/terms-and-conditions_da.pdf)


Brug af .fo-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .fo-domænenavn indforstået med at overholde NIC.FOs til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .fo (jf. https://nic.fo/about-us/terms-and-conditions)


Brug af .nl-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .nl-domænenavn indforstået med at overholde SIDN’s til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .nl (jf. General Terms and Conditions for .nl Registrants)


Brug af .pl-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .pl-domænenavn indforstået med at overholde NASK’s til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .pl (jf. https://dns.pl/en/pl_domain_name_regulations)


Brug af .rio-domæner

Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .rio-domænenavn indforstået med at overholde lancerings- og registreringspolitikker for .rio (cf. http://nic.rio/english/policies/).


Brug af .se/.nu-domæner

Ved registrering eller flytning af .se/.nu-domæner er one.com bindeleddet mellem ejeren af domænet og IIS.se (The Internet Infrastructure Foundation), og ejeren af domænet er indforstået med at overholde IIS.se’s til enhver tid gældende regler for administration af topdomænet .se jf.:
IIS terms & conditions for .se
IIS terms & conditions for .nu
IIS privacy policy for .se
IIS privacy policy for .nu
Internetstiftelsen and Registration Services


Brug af .travel-domæner

Domænets ejer accepterer, at registrering eller overførsel af et .travel-domænenavn omfatter accept af overholdelse af vilkårene for .travels og at webstedet skal omhandle rejse-relaterede aktiviteter.


Brug af .uk-domæner

static.info.individualtopleveldomains.paragraph5.contents1=Ejeren af domænet er ved registrering eller flytning af et .uk-domænenavn indforstået med at overholde Nominets til enhver tid gældende regler for administration af domænenavne under toplevel-domænet .uk (jf. https://www.nominet.uk/domain-registration-tandc)

For domænenavne, som ikke er nævnt på denne side, henvises til det enkelte toplevel-domænes regler. Hvis ejeren af domænet ikke overholder reglerne for det enkelte domæne, er one.com berettiget til at foranledige kundens webhotel slettet.


Brug af generiske top level domæner

Ejeren af domænet er indforstået med, at han eller hun ved registrering eller flytning af et generisk top level domænenavn til one.com accepterer one.com Domæneregistreringsaftalen (cf. http://www.one.com/da/domaeneregistreringsaftale)


Brug af andre domæner

For andre domænenavne end ovenstående henvises til det enkelte top-level-domænes gældende regler.


Betalingsvilkår

Vedrørende de særlige betalingsvilkår for de enkelte domæner se https://help.one.com/hc/articles/115005595625.

Kontaktpunkt for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784:

E-mail: blockdisseminationofterroristcontentrequest@one.com

Understøttede sprog: Engelsk

Denne kontaktmulighed er udelukkende beregnet til kommunikation i overensstemmelse med ovennævnte forordning (EU) 2021/784. Andre henvendelser vil ikke blive besvaret og skal indsendes via de relevante kontaktkanaler.

Kontaktpunkt for retsakten om digitale tjenester

Retsakten om digitale tjenester ("DSA") er en ensartet retlig ramme for udbydere af digitale tjenester i Den Europæiske Union (EU).

Som krævet i henhold til artikel 11 i retsakten om digitale tjenester har Group.one udpeget dsa-poc@group.one som det centrale kontaktpunkt for direkte kommunikation med Europa-Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder og Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester i forbindelse med anvendelsen af retsakten om digitale tjenester.

Engelsk er det foretrukne sprog til kommunikation med dette kontaktpunkt. Dette kontaktpunkt er forbeholdt kontakt med ovennævnte myndigheder.