Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Webhosting
Nyt Red Faction-spil på vej
For få uger siden annoncerede spiludvikleren THQ at de havde indgået en aftale med Syfy om at udvikle en ny titel til first person shooter-spillet Red Faction. Nu har THQ registreret et nyt domænenavn, redfactionbattlegrounds.com, der har fået rygterne til at svirre om endnu et nyt spil i den populære serie. Ifølge Gamespot kan det nye domænenavn betyde at et nyt arkadespil er på vej, der vil kunne spilles på Xbox Live og PlayStation Network.
Rygterne siger at der kan der være tale om en forløber for det endnu ikke lancerede Red Faction: Armageddon. Der er dog endnu ikke nogen detaljer omkring hverken domænet eller det nye spil. THQ har da heller ikke udtalt sig om købet af domænenavnet.
I og med at der er så få detaljer, er det svært at vurdere hvorvidt købet af domænenavnet rent faktisk betyder at der er endnu et nyt spil på vej. Red Faction-spillere må væbne sig med tålmodighed og vente på en officiel udtalelse.
Red Faction: Armageddon, der er efterfølgeren til Red Faction: Guerilla, forventes at være på gaden i marts 2011.