Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Webhosting
Amerikanske politikere kræver svar fra hjemmesider angående sporing af deres kunder
Demokratiske og republikanske politikere, der sidder i den amerikanske privatlivs-vagthund “Privacy Caucus&rdguo;, har forlangt at hjemmesideejere svarer på spørgsmål angående sporing af deres kunders netvaner.Det er især republikaneren Joe Barton og demokraten Ed Markey der er interesserede i at finde ud af, hvorfor hjemmesider benytter sig af software der opsporer deres kunders gøren og laden på nettet.
Forespørgslerne følger i kølvandet på en rapport fra avisen Wall Street Journal, der konkluderede at mange hjemmesider tracker deres kunder.
Politikerne sendte breve ud til 15 hjemmesider, bl.a. Yahoo, MSNBC, AOL og Myspace, for at udfritte dem om detaljerne i deres retningslinjer for opsporingen af information om deres kunders interesser.
At spore information der kan give hjemmesideejere en ide om hvilke interesser en besøgende har kan være en rigtig god forretning. Det giver mulighed for at sende målrettede reklamer til brugere med bestemte interesser. F.eks. vil en netbruger der har vist interesse for basketball få tilsendt reklamer for basketballsko.
Hjemmesideejere forsvarer sig med at brugerne på denne måde kun bliver udsat for reklamer de har en interesse i.