Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Webhosting
Amazon undskylder for webhosting-fejl
Amazons skybaseret webhosting-service, EC2, gik i sidste uge i sort. Dermed gik hjemmesider som Foursquare, Reddit og Quora offline i flere dage. Amazon har nu undskyldt fejlen.På Amazons hjemmeside kunne man læse: ”Vi ved hvor vigtige vores servicer er for vores kunders forretninger, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at tage ved lære af denne hændelse og bruge den til at forbedre samtlige vores tjenester.”
Amazon skrev desuden at de ville ”bruge mange timer i de næste dage og uger på at forbedre vores forståelse for detaljerne i denne hændelse og finde ud af hvordan vi skal implementere ændringer, der forbedrer vores servicer og processer.”
BBC skriver at samtlige Amazons kunder har fået tilbudt 10 dages gratis webhosting, uanset om de blev ramt af hændelsen eller ej.
Skybaseret webhosting bliver brugt af mange firmaer der ikke vil investere store beløb i it-infrastruktur. Skybaserede webhosts er nemlig skalerbare og giver firmaer mulighed for kun at betale for de it-løsninger de har brug for.