Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Hjemmeside
Kvindehjemmeside vil beholde billede af en rynket Jennifer Aniston
I en tvist med rettighedsindehaverne af et billede af Jennifer Aniston insisterer kvindehjemmesiden Jezebel på deres ret til at vise et u-photoshoppet billede af superstjernen. Firmaet Management + Artists + Organization, der repræsenterer billedets ejermand, Alexi Lubomirski, forlangte i en email til Jezebel at de fjernede billedet fra deres site, men hjemmesiden insisterer på at de har ret til at vise Aniston som hun ser ud i virkeligheden.
&rdguo;Man kan se at kvinden har fregner&rdguo;, siger Jezebels redaktør Jessica Coen.
&rdguo;På en forside har hun derimod ikke fregner, og når hun smiler, kan man ane rynker, men i et blad er rynkerne forsvundet&rdguo;, beretter Jessica Coen.
Redaktøren mener at unge kvinder kigger på superstjernerne og får et urealistisk billede af hvad det vil sige at være smuk. Jezebel ser det derfor som deres pligt at vise stjernerne som de virkeligt ser ud.
Jezebel har endnu ikke svaret på den email de modtog fra billedets rettighedsindehaver, men ejeren af Jezebel, Nick Denton, siger at de har tænkt sig at bekæmpe kravet.