Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Hjemmeside
EU planlægger hurtigt internet til alle
Hvis det står til EU-kommissionen skal samtlige EU-borgere fra 2020 have adgang til højhastighedsinternet på minimum 30mb. Som det er i øjeblikket, har omkring en tredjedel af Europas borgere adgang til bredbånd.”Hurtigt bredbånd er digital ilt der er afgørende for Europas velstand og velfærd. Disse foranstaltninger vil bidrage til at sikre at europæerne får det førsteklasses internet de forventer og fortjener, så de kan få adgang til det indhold og de tjenester de ønsker”, siger EU-kommissær for digitalisering, Neelie Kroes.
Ifølge Politikens hjemmeside vurderer Neelie Kroes at der er omkring én million jobs at hente, hvis det lykkes EU at udbrede bredbåndsnettet, så det strækker sig helt ud til udkantsområderne, hvor økonomien typisk halter efter områder med storbyer.
Som en del af EU-kommissionens ambitiøse plan skal der gælde ens regler for samtlige EU-lande, hvad angår regulering af adgangen til Next Generation Access (NGA), der er det nyeste og hurtigste internetadgang.
EU-tal viser at Danmark er det land med procentvis flest borgere med højhastighedsforbindelse.