Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Foto galleri
Live-kamera giver indblik i havskildpadders udklækning
En hjemmeside der viser live webstream-video af havskildpadder i Florida, USA giver almindelige mennesker mulighed for at følge baby-skildpadders første færden fra computeren.Hvis man vælger at kigge med, skal man være indstillet på at væbne sig med tålmodighed. Skildpaddernes udklækning følger nemlig ingen fast tidstabel, men er derimod bestemt af vind og vejrforhold. Især er sandets temperatur afgørende for hvornår skildpadderne begynder at grave sig fri fra sandet for derefter at tage den første tur ned til vandet.
Hjemmesiden er blevet skabt som følge af et samarbejde mellem nationalparken, Canaveral National Seashore og universitetet University of Central Florida.
”Det giver et indblik i en del af udklækningsprocessen som få nogen sinde får at se”, siger Laura Henning, der er vagt i nationalparken.
Sidste år slog nationalparken deres rekord for antallet af skildpadder, da mere end 5.000 reder fra adskillige havskildpaddearter blev registreret i nationalparken.
Kameraerne er soldrevne og filmer med infrarødt i sort-hvid. Live-feeden kører kun mellem solned- og opgang, eftersom skildpadderne kun udklækkes i denne periode.