Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Foto galleri
Kontroversiel britisk hjemmeside gør livet surt for butikstyve
Britiske butikstyve risikerer at have tusindvis af øjne rettet mod sig, når de begår deres ugerninger. En hjemmeside er nemlig blevet oprettet der giver almindelige briter adgang til de overvågningskameraer der bliver brugt i landets butikker.Sitet, der hedder Internet Eyes, kræver at potentielle brugere registrerer sig, før de har mulighed for at kigge med på kameraerne. Efter de er registreret, har enhver der snupper en butikstyv med hånden i honningkrukken mulighed for at vinde 1.000 pund i præmie.
Ifølge Tony Morgan, der er direktør for Internet Eyes, giver hjemmesiden mulighed for at benytte de 4,2 millioner overvågningskameraer der findes i Storbritannien til et godt formål.
Tony Morgan mener at problemet med de mange kameraer er at mange af dem filmer uden at nogen kigger med, dermed er de ubrugelige.
Internet Eyes hævder at de har fundet måden hvorpå de kan involvere tusindvis af briter i kampen mod butikstyveri.
Indtil videre har kun 30 butikker givet hjemmesiden adgang til deres kameraer, dermed er det endnu uvist om forsøget vil være et succes.