Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Email
Efter svær uge meddeler Google at email tjenesten Gmail kører normalt
Googles ellers så populære email-tjeneste, Gmail, har haft en svær uge. Problemerne, der begyndte den første marts, betød blandt andet at indholdet på mindst 40.000 Gmail-konti var utilgængeligt.Epn.dk skriver at det var en softwarefejl der var årsag til at indholdet på kontiene tilsyneladende var forsvundet. Desuden oplevede Gmail-brugere problemer med at logge på.
Om end Google lovede at problemet hurtigt ville blive løst, gik der en lille uge før alt var i orden igen.
Google understreger at der ikke er gået noget data tabt.
Analytiker i Gabriel Consulting Group Dan Olds siger til epn.dk at Google har haft deres sag for med at genskabe email indholdet.
”Google skal arbejde sig igennem enorme mængder af back up-data alene for at finde de konti, der skal genskabes. Og så er der selvfølgelig stadig risiko for, at data er gået helt tabt,” siger han.
Problemer af denne art kan være et kæmpe problem for erhvervsfolk der bruger Gmail, eftersom email ofte bruges som database for vigtig information.