Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Email
Danske mænd surfer på toilettet
De fleste mænd anser tilsyneladende toilettet for andet og mere end et sted hvor man træder af på naturens vegne.En undersøgelse foretaget af Telia Serno viser at 32 procent af danske mænd bruger det lille hus til at tjekke email og hjemmesider.
Det er ikke et ukendt fænomen, at mænd ynder at fordybe sig i en avis, når de nu alligevel har et øjeblik for sig selv på toilettet. Den vane er altså flyttet med i den digitale tidsalder.
”Både rent erhvervsmæssigt med mails og kalender, og i de situationer, hvor man skal have tiden til at gå med et sjovt spil eller vil holde sig opdateret med nyheder. Og nu ser det også ud til, at især mændene har skiftet avisen ud med mobilen, når de søger tilflugt på toilettet”, siger Rune Myrthue, markedschef i Telia Mobility Services til Politiken.
Til sammenligning bruger kun 8 procent af kvinderne det lille hus for at gå online.
Undersøgelsen er foretaget i januar 2011 blandt 1014 danskere mellem 18-60 år.