Home
Nyheder
Relaterede artikler fra Domæne
ICANN giver domænenavne fri
Tiderne er ved at være forbi for et internet med et begrænset antal domæne-suffikser. Domæne-suffiksen, der er .com-delen af one.com, kan ifølge internettets øverste myndighed, ICANN, nu være næsten hvad som helst. Således kunne one.com for eksempel hedde one.domæne.ICANN har besluttet at de vil acceptere anmodninger om næsten alle ord på alle sprog mellem 12. januar og 12. april.
På ICANN’s hjemmeside bliver ændringerne kaldt for ”historiske”.
”Dagens beslutning varsler en ny internetalder”, siger Peter Dengate Thrush, der er formand for ICANN’s bestyrelse.
”Vi tilbyder en platform af kreativitet og inspiration for den næste generation” siger han.
Tiltaget vil måske forhindre “cybersquatting”, en praksis der går ud på at købe domænenavne, der minder om et legitimt firmas domæne, med det ene formål at videresælge det til firmaet.
Canon, Deloitte og Hitachi er blandt de firmaer der har udtrykt interesse i at købe firmadomænenavne.
Mens firmaer vil blive tilbudt at købe deres egne firmanavne som domænenavne, vil generiske navne gå til højestbydende.