Hjem Guides & FAQ
print

Brug af Cloud Drive

Cloud Drive

Forestil dig at have ubegrænset mobil adgang til dine filer eller at lytte til hele din musiksamling på din smartphone. Tænk hvis du kunne dele fotos med andre ved et enkelt klik på et link. Eller forestil dig at dit webhotel bragte din computers vigtige filer i sikkerhed med automatisk online backup.

Cloud Drive kan gøre din hverdag både lettere, sjovere og mere sikker.

Cloud Drive er det sted hos One.com, hvor dit data opbevares online. Data, der er tilgængelig i Cloud, er ligesom din hjemmeside og mail placeret i One.coms sikrede datacentre. Derfra er det alt sammen tilgængeligt via internettet.

I Cloud Drive kan du vælge imellem to forskellige niveauer af tilgængelighed for data:

Tilgængelig i Cloud og på klient
Kun tilgængelig i Cloud

Klienten er i denne sammenhæng din computer, din iPhone, iPad eller Android smartphone.

Data er tilgængeligt på Cloud og på klient.

Det grønne ikon viser, at ressourcen er synkroniseret, og at data er tilgængelig i Cloud og på klient. Det blå ikon indikerer, at ressourcen ikke er synkroniseret, og at data kun er tilgængelig i Cloud.

At data er tilgængelig i Cloud og på klient, vil sige at data eksisterer i identiske eksemplarer både i Cloud og på klienten. Klienten kan f.eks. være din iPhone, din iPad eller Android smartphone.

At data kun er tilgængelig i Cloud betyder, at der kun er adgang til det pågældende data, når du har forbindelse til internettet. Data er ikke synkroniseret med klienten og derfor ikke tilgængelig på klienten.

Den primære fordel ved at gøre data tilgængelig fra både Cloud og fra klient er, at du fra alle dine enheder altid har adgang til den senest opdaterede version, uanset om du er online eller ej. Desuden kan du kan læse, redigere og dele data, uanset hvor du befinder dig.

Hvis du imidlertid ikke har brug for ubegrænset adgang til en ressource, kan du spare plads og datatrafik ved at indstille den pågældende ressource som kun tilgængelig i Cloud.

Du kan til enhver tid gøre en mappe på Cloud drevet tilgængelig fra din klient ved at klikke på "Rediger" og derefter angive hvilken mappe der skal synkroniseres til på klienten. Samme sted kan du også vælge, at en mappe ikke længere skal være tilgængelig på klienten.

Læs mere: Brug af One.com Cloud Drive i Windows

Synkronisering og backup

Synkronisering i Cloud Drive sørger for, at identiske sæt af data kontinuerligt holdes indbyrdes opdateret med hinanden på tværs af enheder og operativsystemer. I praksis vil indholdet af din smartphone opleves som et spejl af indholdet af din computer, af Cloud Drive og vice versa.

Tilføjer du en fil til synkronisering på din computer, vil filen automatisk også blive tilføjet din smartphone, din tavle-computer eller enhver anden enhed, der er indstillet til at synkronisere i Cloud Drive. Det samme vil ske, hver gang du redigerer i filen eller eventuelt sletter filen.

For at Cloud Drive skal kunne registrere alle ændringer af dine filer og styre, hvilken version af dine filer der er den mest aktuelle, indeholder Cloud Drive versionsstyring. Versionsstyring sikrer, at alle dine ændringer bliver gemt og kontrollerer løbende at dine seneste ændringer bliver registreret korrekt og synkroniseres til dine enheder.

Cloud Drive har altid styr på den nyeste version af dine filer, fuldstændig uafhængigt af hvor du først har oprettet en bestemt fil, eller hvor du senest har gemt den. Du slipper for at holde styr på forskellige versioner af det samme dokument, og dit data er samtidig omfattet af automatisk real-time backup.

Fra One.com Cloud Drive File Viewer kan du tilføje mapper til synkronisering med Cloud Drive, så de bliver tilgængelige fra alle dine enheder. For eksempel kan du i File Viewer tilføje mappen "Dokumenter" i Windows.

Umiddelbart efter vil alle dine dokumenter også være tilgængelig fra din mobiltelefon, din iPad eller en hvilken som helst enhed med One.com Cloud Drive Apps installeret.

Let at bruge

Denne lidt teknisk beskrivelse af Cloud Drive kan måske virke kompliceret og svært tilgængeligt. Men på trods af at Cloud Drive er en avanceret løsning, er det faktisk ganske let og enkelt at bruge i praksis.

Det behøver ikke tage mere end nogle få minutter at komme godt i gang med Cloud Drive. Efter nogle få klik har du installeret Cloud Drive på din computer og er godt i gang med at oprette drev på dit webhotel.

Læs mere: Hvor kan jeg downloade Cloud Drive?

For at få adgang fra din mobil, henter du Apps til iPhone, iPad og Android i App Store og i Google Play. Så snart du har installeret Cloud Drive og opsat de ressourcer, du ønsker synkroniseret, vil Cloud Drive ubemærket køre i baggrunden uden at forstyrre dig i dit arbejde. Systemet kræver ikke vedligeholdelse eller andre handlinger fra din side.

Mobil adgang til dit data

Når du åbner Cloud Drive app’en på din smartphone, præsenteres du for en oversigt over alle de Cloud drev, der findes på dit domæne.

En liste over alle dine filer

Hvert drev kan indeholde flere mapper og filer. Topbjælken i app’en giver dig med et enkelt tryk adgang til favoritter, musik og billeder.

afspil og download.

For at have adgang til data, som kun er i Cloud Drive, er det nødvendigt at have forbindelse til internettet. Data som ligger både i Cloud og på klient har du imidlertid adgang til fra din iPhone, iPad eller Android smartphone, også uden internetforbindelse.

Læs mere: Brug af One.com Cloud Drive Apps på iPhone og iPad

Sikkerhed i Cloud Drive

Al overførsel af data mellem Cloud Drive og klienter foregår via SSL-forbindelser (Secure Sockets Layer). SSL er en protokol til overførsel af private filer, som benytter nøgler til kryptering af data. SSL beskytter dit data, sådan at ingen uvedkommende kan opsnappe data under overførsel.

Alt data bliver krypteret, inden det placeres på One.coms systemer. Alt data, som du placerer hos One.com, bliver opbevaret i replikerede datacentre for at opnå det højest mulige niveau af sikkerhed. Datareplikering indebærer, at alt data ligger redundant, dvs. placeret i to forskelligt beliggende datacentre.

De omfattende sikkerhedsforanstaltninger medvirker til at One.com tilbyder markedets sikreste og mest stabile webhosting- og storage-løsning.

E-mail

Webmail

Kontrolpanel

Kontrolpanel

Glemt adgangskode?

Multi Admin

Cloud Drive

Cloud Drive - Web File Manager

Glemt adgangskode?