Hjem Guider & FAQ
print

Brug af Bix på iPhone

Systemkrav

iPhone eller iPod touch
iOS v4.3 og nyere til iPhone/iPod touch

Få et hurtigt overblik over dine filer

Via fanen All Files får du et hurtigt overblik over alle de filer, du har gemt i Bix. Organiser dine filer i mapper og omdøb dem for at gøre det let at finde dem. Når du søger efter en bestemt fil, kan du bruge søgefunktionen øverst til at finde den.

Få et hurtigt overblik over filer på din iPhone.

Føj filer til Favoritter til offlinebrug

Sørg for, at du har den sidste nye version af en fil til offlinebrug ved at markere den som en Favorit.

Markér filer som Favoritter ved at trykke på stjerneikonet, når du får vist en forhåndsvisning af en fil.

  1. Find den fil, du vil føje til Favorites, under fanen All Files.
  2. Tryk på filen for at få vist en forhåndsvisning af den.
  3. Tryk på stjerneikonet for at føje filen til Favorites.

Favorites er markeret med et grønt stjerneikon. Håndter dine Favorites ved at markere eller fjerne markeringen af stjerneikonet, når du får vist en forhåndsvisning af en fil.

Tilføj filer til favoritter på Cloud Drive for at få tilgang på iPhone

Gem og afspil musik på Bix

Appen filtrerer automatisk den musik og de videoer du har gemt i Bix og placerer dem under fanen Music. Med den indbyggede Music Player kan du streame den musik, der er gemt i Bix, uden at downloade den.

Tryk på en af kategorierne for at få vist dine filer. Musik- og videofilerne sorteres efter kategori i Songs, Artists, Albums, Videos, Composer og Genre.

Afspil et musiknummer: Du kan afspille et musiknummer ved at trykke på nummeret. Hvis du vil afspille alle musiknumrene på listen, skal du trykke på knappen Play.
Download et musiknummer: Du kan downloade et musiknummer ved at trykke på det blå ikon med en pil.
Det grønne ikon med et flueben angiver, at filen allerede er blevet downloadet.
Stream musik: Hvis du ikke vil downloade din musik og dine videoer, så de kan benyttes offline, kan du streame dem direkte fra Bix ved at trykke på det musiknummer du vil høre.
Gem og afspil musik med Cloud Drive på din iPhone.

Gem og tag backup af dine fotos med Bix

Alle fotos du har gemt i Bix filtreres automatisk, så du nemt kan få adgang til dem fra fanen Pictures. Du kan få vist fotos som miniaturebilleder eller på fuld skærm.

Optag: Tryk på kameraikonet for at tage fotos og video og uploade dem til det aktuelle album.
Upload: Tryk på albumikonet for at uploade fotos og videoer.
Del: Tryk på ikonet med en pil, der peger ud af en kasse, for at dele et billede.
Tilføj billeder til Cloud Drive på din iPhone.

Aktivér automatisk kameraupload

Hvis Camera Upload er aktiveret, uploades alle de fotos og videoer, der er taget med kameraet i din iPhone, automatisk til Bix.

Du bliver bedt om at aktivere Camera Upload, første gang du åbner et drev i appen, men du kan også gøre det på et senere tidspunkt.

  1. Tryk på Settings i Bix-appen.
  2. Tryk på Camera upload.
  3. Angiv Automatically upload til ON.
  4. Vælg, hvordan du vil uploade, enten Kun WiFi eller WiFi eller Dataabonnement.
  5. Vælg det drev, som kameraet skal uploade til.
  6. Tryk på Done.

Bemærk: Denne funktion kræver et kamera og fås kun sammen med iPhone og nyere versioner af iPad og iPod touch.

Aktiver kamera-upload på din iPhone.

Deling af filer

Du kan dele filer i Bix direkte fra iPhone-appen. Når du deler en fil, oprettes et link til filen, som du kan e-maile, poste på Facebook, tweete, kopiere og indsætte i meddelelser eller bruge i din yndlings-app.

  1. Få vist den fil, du vil dele.
  2. Tryk på ikonet med en pil, der peger ud af en kasse, nederst til venstre på skærmen.
  3. Tryk på Share link, hvis du ikke vil tweete eller poste den på Facebook.
  4. Vælg, hvordan du vil dele filen, ved at trykke på Email for at e-maile linket eller Copy to Clipboard for at indsætte linket i en anden app.
  5. Når du sender en e-mail, skal du angive modtagernes e-mailadresser.
  6. Tryk på Done.
Del filer med Cloud Drive på din iPhone.

Rediger .txt-filer direkte i app’en

Bix-appen understøtter direkte redigering af tekstfiler i formatet .txt.

  1. Føj .txt-filen til Favorites.
  2. Åbn .txt-filen fra fanen Favorites.
  3. Tryk på redigerings-ikonet eller tryk et vilkårligt sted i teksten for at redigere.
  4. Foretag dine ændringer i teksten.
  5. Tryk på Back.
  6. Tryk på Upload for at bekræfte at du vil uploade dine ændringer.
Rediger .txt-filer direkte i Cloud Drive-applikationen på din iPhone.

Importer og eksporter filer

Bix-appen understøtter kun direkte redigering af tekstfiler. Hvis du vil redigere andre filformater, skal du først eksportere filen til en anden app, og når du er færdig med redigeringen, skal du importere filen tilbage til Bix-appen.

Importer filer fra andre apps

  1. Lokaliser filen i en tredjeparts-appen og vælg at åbne filen i Bix-appen. I nogle apps skal du først trykke på Open with.... Bix-appen vil åbne automatisk.
  2. Tryk på Save to Bix for at tilføje filen til Bix.
  3. Vælg det drev, hvor du vil placere filen, og tryk på Choose destination.
  4. Vælg den mappe, hvor du vil placere filen, og tryk på Choose destination igen.
  5. Vælg Keep eller Overwrite for at bestemme, hvordan du vil håndtere filer med samme navn.
    Filen er nu tilføjet den valgte mappe i din Bix-app.

Eksporter filer fra Bix til en anden app

  1. Få vist den fil, du vil eksportere
  2. Tryk på dele-ikonet (udformet som en pil der peger ud af en boks).
  3. Tryk på Open In App
  4. Vælg den app, du vil åbne filen i.

    Bemærk: Kun de apps, der understøtter denne filtype, vises på listen.

Tilføj et andet drev fra et andet domæne

Du kan tilføje adskillige drev, der er placeret på forskellige domæner, og få adgang til dem samtidig.

  1. Åbn Bix-appen.
  2. Tryk på Add New Drive under listen med eksisterende drev.
  3. Angiv logonoplysningerne for den konto, du vil tilføje.
  4. Tryk på Login.
Få overblik over alle Cloud Drives på iPhone.

Cacheindstillinger

Caching forbedrer ydeevnen ved at lagre en bestemt mængde data på din iPhone, så du hurtigere kan få adgang til dine filer. Du kan konfigurere File Cache og Media Cache, afhængigt af din iPhones lagerkapacitet.

  1. Tryk på Settings i Bix-appen.
  2. Tryk på File Cache, og angiv den mængde data, der skal caches.
  3. Gå tilbage til Settings.
  4. Tryk på Media Cache, og angiv den mængde data, der skal caches.
Indstil en cache-begrænsning for Cloud Drive til iPhone.

Sikring af indhold med en adgangskode

Du kan sikre Bix ved at aktivere adgangskoden. Du vil herefter blive bedt om en firecifret adgangskode, som skal angives, hver gang Bix-appen åbnes.

  1. Gå til Settings i Bix-appen.
  2. Tryk på Passcode Lock.
  3. Indtast en firecifret adgangskode.
  4. Bekræft adgangskoden ved at indtaste den igen.
Indtast en adgangskode for at beskytte indhold på iPhone.

Slet alle filer fra Bix på din iPhone

Du kan fjerne alle data fra Bix på din iPhone ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Tryk på Settings i Bix-appen.
  2. Vælg den bruger, du vil slette, under Account Details.
  3. En liste med drev tilhørende den valgte bruger vil vises.
  4. Tryk på Delete User.
  5. Bekræft, at du vil slette brugeren, ved at trykke på Delete User igen.
    Alle de gemte data for den valgte bruger slettes.

Bemærk: Denne handling sletter alle de filer, der er downloadet fra Bix, på din iPhone.

Slet alt indhold fra Cloud Drive på iPhone.

Understøttede filformater

Understøttede lyd- og videofilformater

Format Filtypenavn
MPEG-1, layer 3 .mp3
WAV .wav
AIFF .aif, .aiff
MPEG-4 .m4a, .mp4
H.264 Baseline Profile Level 3.0-video, op til 640 x 480 ved 30 fps.
(Baseline-profilen understøtter ikke B frames.)
MPEG-4 Part 2-video
(Simpel profil)
.mov, .mp4, .mpv, .3gp

Understøttede billedfilformater

Format Filtypenavn
Tagged Image File Format (TIFF) .tiff, .tif
Joint Photographic Experts Group (JPEG) .jpg, .jpeg
Graphic Interchange Format (GIF) .gif
Portable Network Graphic (PNG) .png
Windows Bitmap Format (DIB) .bmp, .BMPf
Windows Icon Format .ico
Windows Cursor .cur
XWindow bitmap .xbm

Understøttede sprog

One.com Bix-appen til iPhone, iPod touch og iPad findes i øjeblikket på engelsk, dansk, tysk, spansk, fransk, italiensk, hollandsk, norsk og svensk.

Få flere tips om Bix på vores supportsider.