Hvordan flytter jeg mit .nl-domæne til One.com?

Før du starter en flytning, er det vigtigt, at du sikrer dig, at de nuværende registreringsoplysninger for dette domæne er korrekt.

1. Tjek registreringsoplysningerne for dit domæne og få transfer-koden

Kontakt din nuværende hosting-udbyder og bed dem opdatere registreringsoplysningerne for dit domæne (hvis det er nødvendigt) og sende dig transfer-koden (Auth id), også kaldet "Token". Vi skal bruge transfer-koden (Auth id) til at flytte dit domæne.

Tip: Du kan tjekke den nuværende status for dit .nl-domæne på www.sidn.nl/whois. SIDN.nl er domæneregister for alle .nl-domæner.

2. Læg en ordre på vores hjemmeside

Indtast dit domæne i øverste højre hjørne på vores hjemmeside. På den næste side skal du klikke på Ja, dette er mit domæne og følge resten af proceduren.

Tip: Den e-mailadresse du indtaster under Kundeoplysninger vil blive din kontaktadresse, så vi anbefaler at du bruger en adresse, som ikke er tilknyttet dit domæne. På den måde kan vi komme i kontakt med dig, selv om der skulle opstå problemer under flytningen.

3. Bekræft flytningen

Efter du har gennemført din ordre, sender vi dig en bekræftelse per e-mail. I bekræftelsesmailen finder du et link til fakturaen og et link til Transfer your domain. Her indtaster du transfer-koden (Auth id) for at bekræfte flytningen. Du kan også give os transfer-koden (Auth id) via chat-supporten eller per e-mail. Så snart dit domæne er flyttet, sender SIDN dig en bekræftelse per e-mail.

Yderligere oplysninger: www.sidn.nl

Årsag til at en flytning mislykkes: Dit domæne er i karantæne

Når et .nl-domæne udløber, er det i karantæne i 40 dage. I den periode kan domænet ikke bruges. Det er muligt at genaktivere domæne imod et gebyr. Den eneste, der kan genaktivere domænet, er den tidligere registrant som vist i Whois. Efter karantæneperiodens udløb kan domænet igen registreres.

For yderligere oplysninger, se her: www.sidn.nl eller kontakt vores support.

Årsag til at en flytning mislykkes: Din nuværende udbyder samarbejder ikke

Hvis din nuværende udbyder nægter at give dig transfer-koden (Auth id) eller ikke besvarer din anmodning, er det muligt at fremskynde flytningen hos SIDN og flytte domænet uden din nuværende udbyders medvirken. Kontakt vores support for yderligere oplysninger.