Hvordan flytter jeg mit .com/.net-domæne til One.com?

Det er vigtigt, at registreringsoplysningerne for dit domæne er korrekte.

1. Tjek nuværende status og registringsoplysninger for dit domæne.

Før du starter en flytning, kontakt da din nuværende hostingudbyder og bed dem:

  • Tjekke de nuværende registreringsdetaljer for dit domæne og om nødvendigt opdatere dem.
  • Sende dig en transfer-kode for at bekræfte flytningen, også kendt som auth id, EPP code eller Token.
  • Fjerne Registrar Lock, hvis der er en.
Tip: Bed din nuværende udbyder om allerede nu at ændre navneserverne til vores for at få flytningen til at gå hurtigere.

2. Afgiv din bestilling på vores hjemmeside

Indtast dit domæne i øverste højre hjørne af vores hjemmeside. På den næste side klikker du på Ja, det er mit domæne og gennemfører resten af proceduren.

Tip: Den e-mailadresse du indtaster under Kundeoplysninger vil blive din kontaktadresse, så vi råder dig til at bruge en adresse, som ikke er knyttet til dit domæne. På den måde kan vi også komme i kontakt med dig i tilfælde af problemer under flytningen.

3. Bekræft flytningen

Efter du har fuldført din ordre, sender vi dig en bekræftelse pr. email. I denne bekræftelse finder du et link til fakturaen og et link til Flyt dit domæne. Her kan du indtaste transfer-koden for at bekræfte din flytning.

4. Bekræft flytteanmodningen pr. e-mail

  • Efter du har indtastet transfer-koden, vil der blive sendt en e-mail fra One.com A/S USD til domænets Registrant email og Admin email. Dem kan du slå op i Whois.
  • Klik på linket i denne e-mail for at godkende flytningen.
  • Efter du har godkendt flytningen, tager det mellem 5-10 dage, før dit domæne er blevet flyttet. Du vil modtage en bekræftelse fra One.com, så snart dette er tilfældet.

Årsager til at en flytning mislykkes

60 dages lås

Hvis et domæne er blevet registreret eller flyttet for mindre end 60 dage siden, vil det have en 60 dages lås. I denne periode er det ikke muligt at flytte domænet til en anden udbyder (registrar).

Udløbne domæner eller redemption

Hvis et domæne allerede er udløbet eller er i redemption, er det ikke muligt at flytte domænet. Kontakt din nuværende hostingudbyder for yderligere oplysninger om mulighederne for at genaktivere det. Du kan tjekke status for domænet i Whois-databasen.