Hjem Produkt

Website med eget domæne, blog og Galleri

Hos One.com får du mulighed for at skabe et unikt website på dit eget domæne. Et website består typisk af tekst og billeder, men benyt dig også af mulighederne for at oprette en blog eller dele billeder i et galleri. Nyd godt af hjælp og support, når du har brug for det. Døgnet rundt, hver dag kan du få assistance og vejledning med det samme ved at stille dit spørgsmål i vores supportchat eller ved at sende os en e-mail.

Website hos One.com giver blandt andet adgang til flg. elementer:

Eget domæne
Galleri
Blog
PHP og MySQL
fra 15 GB til 2 TB serverplads

Website

Et website kan bestå af tekst og billeder, men rummer tit og ofte både lyd- og filmklip. Desuden kan et website være opbygget af mange forskellige slags scripts og animationselementer. Med et "website" mener man normalt den helhed af websider, undersider og evt. subdomæner, der er tilknyttet et domænenavn og placeret på et webhotel. Men et website kan i praksis være mange forskellige ting og dækker over alt lige fra en helt simpel statisk hjemmeside, skrevet i HTML-kode til et avanceret dynamisk website med hundreder eller tusinder af undersider, baseret på f.eks. PHP og en MySQL-database.

Website på eget domæne

For at være tilgængelig via internettet, skal et website være tilknyttet et aktivt domæne og uploades til et webhotel. Det første skridt på vejen til at have et website på eget domæne er derfor at finde frem til et egnet domænenavn.

I år 2000 fandtes der i underkanten af 250.000 domæner med endelsen .dk. I 2004 rundede antallet af danske domæner 500.000, og i 2009 en million. Administrationen af .dk domæner sker hos DK Hostmaster, og alle kan købe et .dk domæne uanset bopæl. Man kan ikke købe et domæne direkte igennem DK Hostmaster, men .dk-domæner og mange andre typer af domæner kan købes igennem webhosting-udbydere som for eksempel One.com.

Læs mere: DK Hostmaster fører en opdateret statistik over antallet af .dk-domæner.

I internettets barndom var det usædvanligt, at privatpersoner havde deres eget website. Men i løbet af 2000-tallets første fire-fem år fik de hurtigere bredbåndsforbindelser større udbredelse, og priserne for webhotel, website og domæne begyndte at komme ned i et niveau, hvor stadig flere kunne være med. Omtrent samtidig startede One.com (dengang B-one) for øvrigt op med salg af domæner og webhoteller til virksomheder og private.

Vælg det rigtige domænenavn til dit website

Der findes ikke endegyldige regler for, hvad der er et godt eller et dårligt domænenavn. Heldigvis er smag og behag forskellig, så der er plads til, at de fleste kan finde et brugbart domænenavn. Visse domænenavne er der hård konkurrence om, og det skyldes naturligvis først og fremmest det enkle faktum, at et domænenavn altid er unikt. Der findes ikke to websites med samme adresse.

Et godt domænenavn er som tommelfingerregel kort. Det skal helst ikke være længere end 8-10 tegn. Domænet må gerne prente sig i hukommelsen og være nemt at huske, sådan at dine besøgende har let ved at finde frem til dit website. Domænet skal helst passe godt til de produkter og løsninger, du sælger, hvis dit website er en forretning. Og domænet bør i størst muligt omfang afspejle de værdier, du ønsker at stå for.

Et godt sted at starte udvælgelsen af domænenavn til et nyt website er at søge efter navnet på Google for at finde ud af om andre virksomheder eller personer har registreret en virksomhed eller et varemærke af et navn, der ligner det, du overvejer at registrere som domæne. Når du har har fundet frem til et eller flere velegnede navne til websitet, skal du have tjekket om det ønskede domænenavn rent faktisk er ledigt.

Om et domænenavn er er ledigt, afgøres nemt med et enkelt museklik efter indtastning af navnet i domænesøgeren på forsiden af www.one.com. Hvis domænenavnet er optaget, kan du blive foreslået at registrere navnet under et alternativt topdomæne dvs. med en anden domæneendelse. I ganske få klik vil du dernæst kunne bestille webhotel til domænet hos One.com.

Vis filmklip og billeder på dit website

Hvem siger, at et website skal bestå af tekst alene! Skab liv på din hjemmeside med filmklip og dias-shows og Flash-animationer. Med One.com Galleri er det nemt at dele video- og billedalbummer på din egen eller andres hjemmesider. Alt, du behøver gøre, er at oprette et album i det galleri, der følger med alle webhotel-løsninger fra One.com og derefter bruge den automatisk genererede embedkode. I One.coms hjemmesideprogram Web Editor kan du nemt og hurtigt embedde fotoalbummer og desuden filmklip fra f.eks. YouTube på din hjemmeside.

Læs mere: Oprettelse af galleri

Et website der følger med tiden

Udviklingen af nye website-teknologier går utrolig stærkt på internettet. Et enkelt år kan vende op og ned på de herskende trends og tendenser online. Derfor er det en fordel, at domænenavnet er det eneste permanente ved et website. Alt det andet kan du faktisk ændre på, fuldstændig efter behov og forgodtbefindende. Selvom du én gang har valgt et bestemt udseende til dit website, kan du til enhver tid fundamentalt ændre designet, hvis du ønsker det.

I den forbindelse er det værd at lægge mærke til, at som noget unikt er alle produkter og ydelser i One.com udviklet internt i virksomheden af One.coms egne udviklere, ligesom drift og vedligeholdelse også varetages af One.com selv. Det betyder blandet andet, at One.com har et godt udgangspunkt for løbende at udvikle på de løsninger, der er tilknyttet webhotellerne, sådan at du som kunde med website hos One.com altid har mulighed for at skabe et tidssvarende website.

Relaterede produkter:

Hjemmesideprogram
Blog
Galleri
FTP

Produktet

Læs mere om vores ydelser ved at klikke på et af nedenstående punkter:
PHP
MySQL
Webhosting
Trafik
Galleri
Hjemmesideprogram
Website
Blog
Google AdWords
FTP
Backup
Statistik
Chat-support
E-mail
Bix
1-Klik WordPress