Home
Nyheder
8. september 2009
Tag din mail med overalt
Send og modtag e-mails på mobiltelefonen
Flere og flere foretrækker at have adgang til e-mail alle vegne, uanset tid og sted.
Udbredelsen af avancerede mobiltelefoner har gjort det almindeligt at sende og modtage emails imens man er på farten. Vi har lavet en række guider, så du nemt kan opsætte din email på f.eks. iPhone, i Outlook Mobile eller på andre mobiltelefoner.
Du har sandsynligvis allerede alt hvad der kræves, nemlig et webhotel hos One.com og en mobiltelefon af nyere dato med et telefonabonnement.
Kombinér din mail hos One.com med din mobiltelefon og få ekstra bevægelsesfrihed til at læse og sende mail, uanset hvor du er.
Her finder du vores guider:
https://www.one.com/da/support/guides-faq
8. september 2009
Gruppér brugerne af dit galleri
Ny funktion lader dig skabe brugergrupper for let administration af brugerrettigheder
Nu bliver det lettere at styre adgangsrettighederne til dine albummer og billeder i One.coms Foto Galleri.
Vi åbner nu mulighed for, at du kan samle brugere i grupper og på en enkel og overskuelig måde tildele grupperne fælles rettigheder i dine gallerier.
Der findes tre foruddefinerede grupper - "venner", "familie" og "kolleger", som du naturligvis selv kan ændre navne på, hvis du vil. Derudover kan du selv oprette dine egne grupper og navngive dem efter eget valg. Hvis du fx opretter et album med dine feriebilleder, kan du med få klik bestemme, at grupperne venner og familie - men ikke kolleger - skal have adgang til at se billederne og skrive kommentarer i albummet.
Det er også muligt at tildele en bruger status af "superbruger", hvilket svarer til galleriadministrator og indebærer alle rettigheder.
31. august 2009
Hjælpende hånd til TDC kunder
Hvis du er blandt de 67.000 TDC kunder, der rammes af, at TDC lukker for deres hjemmesidetjeneste 1. oktober 2009, kan One.com hjælpe dig med at flytte indholdet af din hjemmeside til en ny hjemmesideadresse.
Send en e-mail til TDC@one.com med navnet på den hjemmeside du ønsker flyttet og så ordner One.coms særlige TDC Helpdesk resten.
30. december 2008
Giv dine besøgende fleksibel adgang til dine fotos
Foto Galleri - Nu med indstilling for enkeltfotos
Foto Galleri lader dig bestemme, hvem der skal kunne se dine fotos. Vi har nu forbedret fleksibiliteten, så det ikke kun er hele albummer, der kan være private eller offentlige.
Du kan nu individuelt indstille hvert eneste foto, præcist som du vil, sådan at nogle fotos i et album er synlige for alle, imens andre billeder i albummet kan være private. Desuden kan albummet indeholde skjulte fotos, som kun du selv kan se.
Funktionen finder du, når du er logget ind i galleriet og uploader et nyt album eller redigerer et eksisterende album som vist på billedet:
30. december 2008
Nemt at dele fotos og blog posts på andre hjemmesider
Facebook - Twitter - LinkedIn - MySpace
Vi har nu gjort det endnu lettere for dig at formidle indholdet fra din blog og dine gallerier ud på en række af nettets populære hjemmesider.
Du kan nu dele indhold direkte på Facebook, Twitter, LinkedIn og MySpace. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på delingsknappen, som findes ved hver enkelt blog post og ved hvert fotoalbum.
Selvom du embedder eller deler indholdet af din blog eller dit galleri, ændrer det ikke dine data. Tekst og billeder bliver liggende, trygt og sikkert på One.com's servere. Og du beholder alle rettigheder og fuld kontrol over dine data.
30. december 2008
Vores servere - Dine data
Dine rettigheder - Fortrolighedspolitik
Beskyttelse af personlige oplysninger og rettigheder til indhold på internettet har været et meget debatteret emne i offentligheden igennem den seneste tid.
Der kan da også mange steder på nettet opstå tvivl om rettighederne til de data, man uploader. Og man kan føle sig usikker på, om ens data nu håndteres på en ansvarlig måde.
Som kunde hos One.com slipper du for disse bekymringer. Med domæne og webhotel hos One.com beholder du selv ejerskabet til dine personlige data og fuld kontrol over de oplysninger, du placerer på dit webhotel.
For at du som kunde kan føle dig tryg og forvisset om, hvor alvorligt vi tager beskyttelsen af dine personlige oplysninger, har vi udarbejdet en nedskrevet fortrolighedspolitik, som du finder her:
25. august 2008
Det skal være nemt at holde styr på sine billeder
Foto Galleri - Nem organisering af dine billeder
Vi har gjort det lettere for dig at organisere dine billeder i Foto Galleri.
Du kan nu nemt flytte og kopiere fotos imellem forskellige albummer. Funktionen er nyttig, hvis du for eksempel har uploadet alle dine billeder fra din sidste sommerferie, men synes at nogle af billederne kun skal være synlige for venner og familie.
Når du er logget ind i galleriet, vælger du "Organiser" under menuen "Brugerfunktioner". Så markerer du blot de billeder, du ønsker og flytter dem over i et nyt album, som du derefter kun giver venner og familie adgang til at se.
25. august 2008
Lad flere få glæde af dine fotos
Embedding af foto og video i blog og hjemmesider
Nu behøver du ikke nøjes med at vise dine billeder i Foto Galleri på dit webhotel.
Du kan nu også indsætte dine fotoalbummer på andre hjemmesider, i din egen blog eller i andres. At embedde et album vil sige at vise et album på en placering udenfor selve galleriet ved hjælp af en embedkode.
Embedding kendes bl.a. fra YouTube, hvorfra mange indsætter en video i deres blog eller i deres hjemmeside. Nu kan du gøre det samme med dine fotos. På nedenstående link ser du et eksempel på embedding af et album fra galleriet placeret på adressen www.webman.biz :
At embedde et album er nemt og kræver kun, at du kopierer embedkoden, du finder i galleriet og indsætter den på din blog eller din hjemmeside, der hvor du ønsker at vise albummet.
I blogsystemet fra One.com klikker du blot på det nye videoikon, hvorefter embedkoden kan indsættes.
25. august 2008
Opdater din hjemmeside med videoer og fotogallerier
WebCreator nu med embedding af foto og video
WebCreator understøtter nu også embedding. Når du laver hjemmeside med WebCreator, kan du indsætte video og fotogallerier på din side. Med ganske få klik kan du integrere albummer fra Foto Galleri eller videoer fra YouTube og lignende.
I WebCreator klikker du blot på "Indsæt" i menuen for at få adgang til den nye mulighed. Her ser du et eksempel på embedding af et album fra Foto Galleri:
24. juni 2008
Større webhotel - mere plads til samme pris
Vi har hermed fornøjelsen af at kunne fortælle, at dit webhotel er vokset:
Før 1.000 MB - Nu 3.000 MB
Før 2.000 MB - Nu 10.000 MB
Før 4.000 MB - Nu 25.000 MB
Vi øger størrelsen på dit webhotel uden merpris, for at give dig masser af plads til at lægge billeder op i det ny Foto Galleri på dit webhotel.
24. juni 2008
Foto Galleri
Visning, deling og lagring af dine billeder på internettet har aldrig været nemmere.
Efter halvandet års udviklingsarbejde kan vi i dag præsentere en løsning, som du kan bruge til at vise dine fotos i høj kvalitet på internettet, dele dine fotos med andre og samtidig drage fordel af en brugervenlig, fleksibel og sikker backup af dine billedfiler.
Galleriet er klar til brug på dit webhotel. Det kræver ingen tilmelding og er gratis at bruge for alle vores kunder.
Foto Galleri giver dig muligheden for at skabe dit helt eget, personlige galleri på nettet. Du vælger selv, hvilke billeder der skal kunne ses af alle, og hvilke du ønsker skal være private.
Eksempel på galleri:
Vi har udarbejdet nogle guides, der gør det nemt for dig at komme i gang med at bruge dit nye galleri. Du finder dem på flg. links:
Med Foto Galleri fra One.com ligger dine billeder på dit eget domæne. Dermed beholder du selv - i modsætning til mange af internettets billedtjenester - alle rettigheder og fuldstændig kontrol over dine fotos. Hos One.com bestemmer du og ingen andre over dine billeder.
20. februar 2008
Vi har netop øget udvalget af toplevel domæner, der kan registreres hos One.com. De nye toplevel domæner er .mobi, .cn, .in, .at, .cz, .ch og .li. Der er ingen restriktioner knyttet til disse domæner, og de kan derfor registreres af alle, såvel private som virksomheder.
20. februar 2008
Efter tre års intensivt udviklingsarbejde lancerer One.com nu en ny webmail. Den nye webmail tilbyder en brugerflade, som ellers kun ses i mailprogrammer som Outlook og Thunderbird. Hastigheden og brugerfladen er prioriteret højt, og den nye webmail kan afvikles i både Internet Explorer og Firefox browser. Safari browser-understøttelse vil blive tilføjet senere.
Den nye webmail er i første omgang kun tilgængelig for nye kunder. Årsagen hertil er, at webmailen i den første version, ikke indeholder kalender, hvilket nogle kunder i dag benytter sig af. Kalenderfunktionen bliver tilføjet den nye webmail i løbet af 2008, hvormed samtlige kunder får adgang til den nye webmail.
Hvis du allerede nu ønsker at bruge den nye webmail, selvom den endnu ikke indeholder kalender, er du velkommen til at kontakte vores chatsupport 24/7 på www.one.com , som vil opgradere dit webhotel til den nye webmail.
29. januar 2008
Øget sikkerhed. Vi har netop udbygget vores backup-procedurer, sådan at vores kunder opnår endnu højere sikkerhed for deres data på vores servere. One.com tager fra i dag daglig fjernbackup af alle data. Vores nyoprettede backup-serverrum er placeret 10 km fra vores hoved-serverrum. De to serverrum er forbundet via en privat, dedikeret 10 Gbit fiberforbindelse, som sikrer hurtig, stabil og sikker backup af både systemerne og alle vores kunders data.
31. oktober 2007
I mere end 3 år har One.com i samarbejde med Google kunnet tilbyde vores kunder værdikuponer til Google Adwords-annoncering. Som noget nyt for alle vores kunder med den største webhotel-pakke, hæves beløbet på denne værdikupon nu til DKK 650. (I henhold til Googles gældende vilkår og betingelser).
4. december 2006
One.com har netop lanceret et nyt blogsystem, som står til rådighed for alle vores kunder. Systemet giver dig mulighed for med få klik at oprette din helt egen blog på dit domæne. Det kræver ingen teknisk viden eller programmering - alle kan gøre det!
5. september 2006
B-one skifter navn til One.com med tilhørende internetadresse www.one.com .
Navneskiftet er et led i vores videre ekspansion ud på nye markeder. Vores nye navn er nemmere at stave, nemmere at huske og er i overensstemmelse med vores mission: At være den bedste webhotel-udbyder.
www.b-one.net vil fremover viderestille til www.one.com . Samtlige nuværende webadresser virker derfor fortsat, og navneændringen vil ikke have nogen teknisk indflydelse på dit webhotel.
5. september 2006
I forbindelse med navneskiftet opgraderer vi vores populære live chat-support, således at denne har åbent 24 timer i døgnet, året rundt. På den måde er du sikker på, der altid er supportere til at hjælpe dig med dine spørgsmål, når det passer dig. Klik på "Live Help"-ikonet på www.one.com og få svar på dine spørgsmål med det samme.
5. september 2006
I forbindelse med navneændringen er det os en glæde at kunne fortælle, at vi har øget lagerpladsen på dit webhotel. Samtlige webhoteller har fået dobbelt så meget plads til samme pris.
Før 500 MB - nu 1000 MB
Før 1000 MB - nu 2000 MB
Før 2000 MB - nu 4000 MB
23. januar 2006
Der er nu DNS-styring til samtlige webhoteller. Med DNS-styring kan du pege dit domæne eller et subdomæne til en hvilken som helst webserver eller mailserver, som du måtte ønske. Ligeledes har vi også lavet webforward- og webalias-funktioner som en del af vores nye DNS-system, som er med til at gøre DNS styring enklere at anvende.
Med denne funktion kan vi tilbyde vores lidt mere avancerede brugere endnu mere fleksibilitet med deres webhotel hos One.com. DNS-styring kan tilgås via dit kontrolpanel.
23. januar 2006
Har du spørgsmål til One.com, har du nu mulighed for at chatte live med vores IT-supportere alle ugens 7 dage fra kl 8-24 (Central European Time). Klik på "Live Help"-ikonet på www.one.com og få svar på dine spørgsmål med det samme.
27. september 2005
Det er os en glæde at kunne fortælle dig at vi har øget lagerpladsen på samtlige af vores webhoteller. Mere plads til samme pris.
Før 300 MB - nu 500 MB
Før 600 MB - nu 1000 MB
Før 1200 MB - nu 2000 MB

